Annonce for Desenio

Forrige søndag sad jeg på gulvet og tastede løs på min computer. Lige dele fokuseret på arbejdet foran mig, lige dele overspringshandlende med afstikkere på Pinterest fordi jeg havde indretningskriller. Vi kender alle til at have en kriblende trang til at lave noget kreativt. Om end ikke andet bare lavet noget end det, der er lige foran. Sådan havde jeg det, lige dér på gulvet længst ovre i hjørnet i spisestuen. For den tomme murstensvæg overfor mig råbte på opmærksomhed. Der skulle ske noget!

Jeg vil lige tilføje, at det ikke er fordi jeg mangler et skrivebord – eller en stol for den sags skyld. Men jeg sidder altså bare bedre på gulvet ved et sofabord. Min koncentration er langt højere, når jeg sidder i skrædderstilling eller med strakte ben. Altså der er overhovedet intet spirituelt ved min siddeposition og min dermed udledte effektivitet. Det handler 100 % om komfort! Jeg mostler rundt på stole – ergonomiske eller ej. Det er lidt pudsigt, men sådan har det altid været. Jeg kan ikke sidde længe på stole. Så nu er jeg ved at overgive mig til at bygge mig et lækkert kontor i gulvhøjde, med lidt inspiration fra Japan. Jeg kommer til at revolutionere kontorverdenen :P

Tilbage til søndag. For før jeg vidste af det, var jeg i gang med at pille billeder ned fra en billedevæg i stuen. Og jah, før Allan vidste af det, havde jeg befriet ham for hans Diplomopgave og udstyret ham med hammer og søm. Sammen i oversprings-synden! Altid!

Billedevæggen i stuen var ellers kun knap en måned gammel. Jeg nåede faktisk ikke engang at vise jer den. Men so be it. For den nye er den flotteste vi har haft til dato!

Billedevæggen går fra gulv til loft. Vi greb den an sådan lidt oppe fra og ned; det vil sige, at vi startede med et billede oppe i venstre hjørne og så mixede og matchede vi os hele vejen ned. Vi havde overhoved ikke fokus på afstande mellem billederne. Den klarede vi på øjemål.

Vil man derimod lave en centreret billedevæg, er det smartest at starte med et billede i midten og så arbejde sig ud af i alle retninger.

Vi fik inkorporeret et gammelt genbrugsfund af en hylde til vores Beolit, lidt afrikanske fletkurve, min dåbsgave malet af et kært familiemedlem, en housewarming gave tegnet af en kunstner-ven, et billede malet af mig, et andet fotograferet af undertegnede og så et par stykker erhvervet hen af vejen – Something old and something new! Den perfekte kombination i de fleste henseender. Ikke alt behøver at være nyt, for at skabe forandring.

Genbrugsbutikker, auktionshuse og DBA er mine go to steder, for at finde affordable original kunst. På nettet har jeg tidligere brugt Desenio. Både når det kommer til plakater men også billedrammer. Særligt er jeg glad for deres egetræsrammer.

Vi har aktuelt fire billeder fra Desenio mixet ind i billedevæggen. Dem og deres øvrige plakater kan I fra dagsdato, til og med torsdag d. 22 november få 40 % på ved at bruge koden Copenhagenwilderness (Koden gælder ikke “Handpicked & Collaboration” plakater og rammer. Jeg tjener ikke på selve salget). Koden virker i forbindelse med @Desenio’s black week tilbud.

Lampen har vi stadig ikke fået fikset i loftet. Små skridt :)

Her links til de plakater der indgår i vores billedvæg, hvis de skulle have interesse:

LINEE NO1

LINEE NO2

LINE ART EYES POSTER

STROKES IN BLACK POSTER

Hvis man er gået i stå ift. til at mixe forskellige billedrammer, størrelser og plakater, så er der mange ideer at hente på Desenio’s hjemmeside under kategorien “Inspiration“. Det er lidt smart fordi her har de også sammensat deres store udvalg, på en måde der gør det muligt at visualisere mange forskellige eller ens stilarter, i konstellationer der ellers havde været svære, medmindre man er enormt visuel anlagt eller man lige selv hev fat i Photoshop. Husk balancen mellem nyt og gammelt, det synes jeg helt bestemt giver et mere spændende, kreativt og personligt præg. Og brug gerne andre ting end lige billeder og plakater; kurve, keramik, vifter og vægtæpper giver mere struktur og et lidt mere spændende artsy look – synes jeg :)

I er så mange der har spurgt! Og ih, hvor det dog lyder krukket at sige! Men jeg vil jo gerne give svar på tiltale. For I ER VIRKELIG mange der har spurgt til, hvad mon årsagen er til, at bloggen er gået i stå. Og svaret er egentlig ret lige til; jeg mistede lysten og kreativiteten slet og ret. Men jeg har fundet ud af hvorfor!

Bloggen her lukker! Efter snart 6 år skriblerier, hvoraf 4 år af dem har været som premiumblogger. Jeg har været så fantastisk glad for Bloggers Delight! Det er derfor jeg blevet. Selv da jeg få 2 år siden blev headhuntet til noget andet – og faktisk smed en opsigelse, fortrød jeg og kom tilbage. Jah, faktisk allerede inden min opsigelse udløb. Bloggers Delight har været et fantastisk springbræt for min blog, så jeg er dem evigt taknemmlig. Hold op det har været nogle fine år. Nu er det bare tid til at prøve noget andet, med nogle andre muligheder.

Særligt en ting har naget mig længe og det er det visuelle; herunder de mange reklamer, bannere, video pop ups og ikke mindst det overordnede design. Når man som jeg elsker at fotografere og bruge tid på at sysle omkring det der skal inspirere andre, så er bare surt at se alt arbejdet begravet i reklamer og i størrelsesformater, der (for mig) dræber oplevelsen og de stemninger jeg gerne vil portrætere. Det har nok slet ikke så meget at sige for jer, som for mig. Men nu har jeg valgt at handle på det, så nu er det “break a leg“.

Fra 1. Januar er jeg blevet signet et nyt sted. Et meget meget mindre sted, hvor min blog kan få lige præcis det udtryk jeg selv har drømt om; et fint, minimalistisk og ikke mindst overskueligt look. Jeg fortsætter dog med at blogge her den næste måned og der er nogle ret gode posts i vente! Eller det synes jeg i hvert fald :P

Bloggen og ikke mindst min Instagram, vil følge samme spor som nu; Bolig, rejse-eventyr ud i naturen, krydret med livsstil og jah rigtig meget outdoor living. Men fordi jeg nu kommer til at have en agent, der aktivt kommer til at opsøge lige præcis de oplevelser og brands, som jeg elsker, så kommer det sponsorede contentet til at blive mere målrettet og det bliver hammer spændende! Jeg glæder mig, som et lille barn!

Jeg vil rigtig gerne finde en balance mellem at dele bolig og rejser med jer, samtidig med stadig at kunne advokere en mere bæredygtig og miljøvenlig livstil. Og bemærk at jeg skriver “en mere bæredygtig livsstil“, dermed ikke sagt 100 % bæredygtig! Fordi det liv lever jeg bestemt ikke selv, så det vil ikke give mening at prædike. Men det kan være svært, når man delvist lever af at inspirere andre med fine ting og rejse, for så slår man implicit også et slag for forbrug og livsstil der kan have konsekvenser for miljøet! Man kan nemt komme hen et sted, hvor man bliver kaldt for “dobbeltmoralsk” og “hult klingende”, når man det ene øjeblik fremviser sine “fem sofa crushes” og i det næste øjeblik tipper til “10 tips til en mere bæredygtig hverdag“. Det er ikke sket for mig endnu, men det kunne det sagtens have gjort. Jeg ser hvordan kommentarspor stikker af i knapt så pæne toner, rundt omkring i internetland. Og jeg forstår såmænd godt folks undren og sommetider behov for at løfte pegefingeren! Men emnet “bæredygtighed” på de sociale medier, synes jeg ofte har tonen af blive skildret meget sort/hvidt og dermed også forventet levet meget sort/hvidt! Enten skal man leve 100 % bæredygtigt ellers skal man holde sin mund! Og det synes jeg virkelig er problematisk, fordi det ødelægger dialogen og delingen af de gode grønne hensigter og en masse andre ting, som det her post overhovedet ikke skulle omhandle. Så det må blive en anden gang…:)

Så når alt kommer til alt, så vil jeg fortsat dele ting og drømme, som måske ikke har den laveste CO2 profil med jer. Jeg kommer med andre ord ikke til at sidde med et CO2-blog-regnskabsark hver måned og udregne hvor meget CO2 mit blog potentielt kan have udledt, fordi nogen har handlet på min inspiration. Jeg tror på at I sidder med jeres egen  fornuft og handler i det omfang I finder det muligt og ansvarligt. Jeg tror på det fælles ansvar og særligt ift. klimapolitik! Fordi det er hér vi rigtig kan få skabt de store forandringer! Det sker ikke alene med Bambustandbørster og bionedbrydelige poser – og det er jeg skam bevidst om. Men det ene udelukker ikke det andet! Det hele er vigtigt!

Så jeg glæder mig… sådan virkelig GLÆDER mig til at få den blog jeg så længe har drømt om! Og jeg håber at I vil  følge med over i mit nye univers, når det ser lyset. Og det bliver faktisk med et par overraskelser, som jeg ikke vil skrive om lige nu da det ikke er helt på plads ;)

Det er gået op for mig, at jeg har glemt at poste del 2 af vores 2017 – 2018 nytår i Svensk Lapland. Så nu får I den – ét år forsinket. Måske der er nogen af jer som overvejer, at træde i vores fodspor og opleve området omkring Polarcirklen på blot 4 dage?  Vi gør det i hvert fald selv :) Det var så fin en oplevelse, at vi nogenlunde gør den kunsten efter i år. Denne gang bare i Finsk Lapland.

Hvis du ikke har har læst DEL 1, så vil jeg virkelig appellere til det! I det post kan I læse om dagene op til nytårsaften; om vores oplevelse med at bo to døgn i en Lavúu (Samisk telt m. brændeovn og dobbeltseng), om at danse på Polarcirklen, at gå på ski i den smukkeste natur, snebade og kæmpe for at undgå at ramme rensdyr og hundeslæder på vejen. Alt i alt en vældig eksotisk oplevelse kun sammenlagt 2,5  timers flyvetur fra København. 

Læs del 1 her

NYTÅRSAFTEN I LAPLAND

Jeg slap jer sidst d. 31.  december, hvor vi kørte fra fantatiske Sapmi Nature Camp nord på mod Kiruna, som også var den by vi var fløjet til. Himlen og den belysning vi kørte i kan jeg ikke dele og beskrive nok gange. Det var fuldstændig magisk og aldeles “Disney”. I kan se min optagelse her. OBS: den er helt uden filter! Sapmi Nature Camp er desuden på National Geographics liste over “mest Bæredygtige og spektakulære steder at bo i verden, hvis du holder af vores planet“!  Det var også helt fantastisk! Så igen…jeg håber I vil læse del 1, ellers vil dette afsnit nok fremstå lidt amputeret.
Cirka 25 km uden for Kiruna havde vi booket en lille hytte i Camp Alta, hvor der absolut ingen lysforurening ift. evt. at kunne se Nordlyset.

Det blev hurtigt mørkt! Det var det allerede ved 14 tiden. Jeg spejdede efter Nordlyset mens vi kørte i mørket og Allan sneglede os afsted for at undvige de mange rensdyr på vejene. Vi havde flere gange på turen fortalt hinanden, at det alligevel ikke gjorde noget hvis vi ikke så Nordlyset. Vi havde trods alt kun 3 overnatninger og vi havde også allerede oplevet så meget fantastisk, at Nordlyset var sig undskyldt. Det lavede jeg også en Story om, der ligger i mine Highlights på IG. Det giver mig sådan et stor smil på læben at gense den taknemmelighed og uvidenhed jeg havde lige dér – nu velvidende, hvad der ventede os senere den aften!

Isfjerning på viskerne. Det måtte vi gøre et par gange på turen.

Vi ankom safe til Camp Alta og vores lille hytte, som lignede noget fra en julefilm i 80’erne. Den var lille bitte men helt perfekt, på trods af at vi ikke kunne ligge ved siden af hinanden, da de smalle senge var indbygget rundt i siden af hytten. Det var vi forberedte på forinden. For sådan kan det gå, når man booker rejser få uger før afgang; man må tage hvad man kan få! Det ser dog ud til at hytte 2C, som vi havde, er blevet fuldstændig gennemrenoveret siden vi var der og at der nu er en dobbeltseng. Den lå i øvrigt helt perfekt med udsigt til søen, hvor vi senere skulle velkomme det nye år.

Så brugte vi ellers lidt tid på at nette os og gøre os klar til vores Nytårsaften med hundeslædetur og sauna! Jeg fik lidt vandfast mascara på, et tykt lag af min favorit dagcreme fra Kiehls (Grønlands Testet – jeg har brugt den i årevis og sværger til den) og et tykt lag læbepomade. Mit hår blev børstet og sat unødigt pænt under min hue. Mit nytårs outfit bestod af et sort sæt uldent ski undertøj, min islandske sweater, min elskede Fjällräv Anorak, et par sorte løbebukser, line strømper og et par uldstrømper. Allan var mindst lige så flot – klar til at indtage krystalnatten.

Vores lille hytte i Camp Alta.

PÅ HUNDESLÆDETUR & JAGTEN PÅ NORDLYSET

Sent på eftermiddagen blev vi hentet af Snow Dog – Artic Adventure Company.
Craig der ejer Snow Dog er simpelthen noget af det rareste og sjoveste, ligesom de andre instruktører. Snow Dog er et lille sted, hvor der er fokus på små grupper. Craig elsker sine Huskier og i øjeblikket er han er i gang med at starte et “alderdoms hjem” for gamle slædehunde, der ellers typisk vil blive aflivet. Lidt ekstra kærlighed sender jeg hans vej.

Vi var de eneste der skulle ud og køre, udover en australsk dame der havde været på turen om formiddagen. Hun var blevet så betaget, at hun havde booket endnu en tur – nu i mørke. Det tegnede godt, tænkte jeg for mig selv.

Vi blev udstyret med varme polarsuits (som man næsten ikke kan bevæge sig i) og ekstra vanter, hvorpå vi gik ud i hundegården, hvor vi hjalp med at spænde de helt ekstremt glade hunde for. Der var system i det. Ikke alle hunde kunne løbe sammen. Ikke alle hunde kunne løbe forrest. Nogle skal løbe i line alene. Andre havde allerede været ude og løbe om formiddagen og skulle derfor ikke løbe igen. En efter efter en hentede jeg en hund og spændte for indtil vores pack var klar.

Vi fik en grundig instruks i hvordan slæden skulle styres, bremses og hvilke signaler hundene lystrede på. Vi skulle nemlig styre vores egen slæde! Så vildt! Jeg startede med at sidde på slæden og Allan med at stå op på medierne og styre – dog allermest bremse i svingene. I kan se en film fra turen her. Jeg kan næsten ikke se den uden at hyle.

Det sneede en lille bitte smule og temperaturen nærmede sig minus 25 grader. Det var iskoldt, men man frøs bestemt ikke i de store suits. Iskrystaller lagde sig på hundenes pels, på mine øjenvipper og i Allans skæg.

Hundene sad pænt på deres plads foran slæden. Graig gik en runde og klappede hver en hund på hovedet og gav et lille motiverende: “er du klar“, hvilket resulterede i ivrig bjæf og hop. Åh den der hundeglæde – den smitter!

Da Craig endelig stillede sig klar bag sin slæde og tog handskerne på, satte samtlige Huskier instinktivt i uafbrudte “hyl”! Det var sådan en vild lyd – som et ulvekor! Nu vidste hundene, at de snart skulle ud og løbe! Energien fra dem, kombineret med deres hylen gav kuldegysninger, langt mere intense end hvad minusgraderne kunne fremprovokere, havde vi ikke haft de dragte på! Havde jeg på en eller anden måde kunne finde vej indtil min arm, i alle de lag tøj, så havde jeg knebet den – hårdt! Det var sådan en fin oplevelse – allerede!

Hundene hylede, vi havde sommerfugle i maven, stjernehimlen var overvældende og 1-2-3 fløj vi ud i Laplands krystalklare nat og helt ustyrligt smukke vildmark. Jah selv i mørke kunne alt ses, fordi sneen og månen lyste landskabet op.

Vi fløj gennem skovområder og små passager hvor tornebuske og grantræer tynget af sne, krummede sig henover stien og dannede tunneller! Det var aldeles magisk. Luften var fyldt med iskrystaller og den der lyd af slæden mod sneen… den er helt speciel. Vi fløj over store åbne områder på den frosne sø, igennem moseområder og gennem granskov! Altså jeg kan helt ærligt ikke forklare hvor smukt det var! Det eneste jeg ønskede var også at tage turen i dagslys – den helt samme rute, fordi den oplevelse må rumme en helt anden magi, jeg ikke ville være foruden. Jeg forstod nu hvorfor den australske dame havde booket endnu en tur! Og her besluttede jeg, at vi igen i den nærmeste fremtid måtte ud og køre i hundeslæde.

Jeg vil sige det sådan, at man kan næsten ikke tage billeder siddende i slæden. Slæden hopper en del og det var altså noget af en prøvelse at skulle have handskerne af! Jeg synes selv, at jeg er ret hårdfør ift. kulde og at jeg er ret god til at udholde smerte! Men åbenbart ikke i de minusgrader og i modvind! Men jeg var ret stædig og kæmpede med, at der konstant satte sig iskrystaller på mit objektiv, hvilket tog tid at fjerne. Så da mine fingre til sidste gjorde så ondt, uden et eneste billede og flere af mine fingre lige pludselig ikke lystrede på at bøje sig, tænkte jeg at det var på tide at holde dem inde i de enorme vanter. Alt behøver ikke blive dokumenteret. I Know! Men min kærlighed til fotografering gjorde det svært at lade være. Førlighed før billeder !

Allan og jeg skiftedes til at styre slæden. Allan tog dog tjørnen størstedelen af turen, da jeg havde dummet mig med at lufte fingre og derfor ikke følte at jeg kunne gribe ordenligt fat omkring håndtagene på slæden. Jeg skulle skisme ikke nyde noget af at falde af og lade Allan flyve afsted uden mulighed for at bremse.

Efter en helt magisk tur, uden Nordlys, nærmede vi os igen kennelen. Vi afspændte slæden, nussede hundene og gav dem et solidt måltid ovenpå deres løbetur. Fyldt med hundekærlighed, gik vi over i en lille hytte med åben ild i midten, med lanterne hængende fra loftet! Det var et gammelt røgeri, som var omdannet til hyggestue. Det var SÅ ubeskriveligt hyggeligt – i min verden den ideelle ramme for en nytårsmiddag. Her skulle vi spise vores nytårsmiddag stående/siddende omkring bålet, sammen med Craig, de øvrige hundeførere og den australske dame. Det lyder måske lidt mærkeligt at tilbringe middagen sådan, men det var SIMPELTHEN så hyggeligt! Og en ting jeg ikke havde været forberedt på var, hvor HELT vanvittig god maden og vinen var! Craig sagde for sjov, at vi skulle huske ikke at rate maden, men hundeturen på Trip Advisor, fordi det gjorde de fleste hahaaaaa! Så det huskede vi.

Timerne gik, stemningen var høj og Allans playliste blev sat på – han havde ikke et øje tørt. Pludselig råbte en af hundeførerne udenfor! Og der lige over hundegårdene så vi en lille bitte smule nordlys! Det var meget svagt. Men det var der! Lidt “grønt”… altså meget lidt grønt! Men det var der! Nordlyset! Nu havde jeg set det, omend det ikke var meget! Men jeg er et taknemmeligt menneske! Så jeg satte et mentalt flueben og var nu ekstra glad!

De store luffer – Mine hænger ned langs siden og jeg havde mine egne store luffer inden under :-)

OG SÅ SKETE DET…

Efter endt middag blev vi kørt tilbage til Camp Alta. Klokken var nu cirka 22:15 og Craig råbte “på gensyn om lidt ved bålet“. Vi var et stort spørgsmålstegn! Hvad mente han med det? Han grinede og pointerede at “alle holder nytår på Camp Alta”! Når jah, helt seriøst hvor ellers derude hahahaaa….

Vi gik ned mod vores hytte – aldeles høje på aftenen so far. Halvvejs nede tænkte Allan dog, at han lige vil klare toiletbesøget oppe ved hovedhuset, cirka 30 meter fra vores hytte. Vores hytte havde nemlig ikke wc. Han løb ind og det går op for mig, at han har nøglen til hytten. Så jeg blev stående udenfor, ventende og trippende i kulden. Lige pludselig lyder der en gong-gong. Der blev gong-gong’et fuldstændig vanvittigt!!! Og så hører jeg en eller anden skrige for sine lungers fulde kraft: “NOTHERN LIGHTS – NOTHERN LIIIIIIIIIGTHS” og gong-gongen fortsætter med at hamre derud af! Jeg får vendt mig om og dér lige bag mig; eksploderer himlen i det mest aktive Nordlys man kunne drømme om !

Camp Alta’s “Nordlys vagtsystem” var gået i gang! Åh, jeg elsker det!

Hvis jeg havde haft tid, havde jeg stået og hylet lidt. Men jeg var selvsagt nød til at løbe ind og banke Allan ud af toilettet! Totalt antiklimaks at sidder der jo! For man ved jo aldrig hvor længe nordlyset varer. Åh han forstod intet til at starte med! Og det tager jo ikke kun et splitsekund at få alle de lag tøj på. Ih jeg syntes det var sjovt! Men vel ude, løb vi ud af det værste lampelys og joinede de andre til vores livs nytårsfyrværkeri.

Så dér stod vi. I stilhed. Med 20-30 andre mennesker! Alle fuldstændigt opslugte af vidunderet foran os! Jeg hylede selvsagt! Fordi så skete det alligevel! Det jeg flere gange havde fortalt jer, som værende det ultimative! Der på vores sidste aften i Lapland! På årets sidste dag… Nordlys i al’ sin pomp og pragt!!

Stilheden blev langsomt erstattet af en blanding af hujen, piften og højlydte gisp når nordlyset pludselig skiftede retning og dansede henover himlen. Det var det smukkeste jeg nogensinde har set. Jeg sendte min papa nogle kærlige tanker. Han havde så ofte fortalt min søster og jeg om Nordlyset da han boede i Trondheim i Norge, hvor vi også er født (men var for små til at huske).

Da det sidste grønne lys havde forladt himlen gik vi ned i hytten og åbnede en flaske bobler – også selvom klokken var langt før midnat! Slutningen på året skulle jo også fejres.

Vi satte os over i det store Bålhus, hvor en amerikansk børnefamilie med tre børn (alle under 6 år) var i gang med at grille skumfiduser. Allan og jeg blev enige om, at vi vil gøre alt for at give vores børn sådan en oplevelse. At rejse på den måde og se verden. Det må være hårdt – men noget så givende, hvis man er den rejselystne type.

Kl. 23:30 gik vi over til saunahuset (billede herunder). Det er faktisk ikke til at se, men det er faktisk en kæmpe frossen sø der ligger bag bygningen. Og inde i selv saunahuset kan man fra en lem i gulvet, kaste sig ned i det iskolde vand. Her var der fest og her blev der senere fest.

Lige foran huset var der lavet et stort bål og de øvrige gæster fra Camp Alta var så småt begyndt at samle sig. Jeg vil tro vi var omkring 40-50 personer i alle aldre! Alle snakkede sammen. Alle var nysgerrige og ville høre hinandens bevæggrunde til at være endt i Lapland, ved et bål, ude på en sø ved en gammel sauna – Nytårs aften! Hvordan ender man der? Og hvorfor?

Musikken spillede fra et lille anlæg og en lille dreng delte stjernekastere ud! Stemningen var super festlig! Det var helt specielt at stå der kun oplyst af bålet, under en stjernehimmel, i den kulde! Tiden gik og vi hyggede! Jeg fik helt tilfældigt kigget på min telefon og ser så at klokken er præcis 00:00! Det er ret sjovt og vi har det på Go Pro, at jeg kigger på den og så viser den til Allan sådan helt: “whaaaaaaat”! Ingen andre havde bemærket klokkeslættet! Og det opsummerer egenligt meget godt essensen af den aften; tiden var som fastfrossen! Det vigtige var ikke “Klokken” – selv ikke den aften, hvor klokken er hele omdrejningspunktet. Men nuet, var det! Det var som var vi fanget i lille snekugle, med 40 fremmede, hvor det eneste jeg kan komme på at tænke var:  “PLEASE ik’ ryst os. Ik’  endnu”!   

Der går dog ikke mange sekunder og så går det op for folk hvad klokken er! Champagne propper flyver, stjernekastere tændes og et par raketter flyver til vejrs – fuldstændig unødvendigt, set i lyset af den stjernehimmel og fyrværkeri af et Nordlys de fleste af os havde bevidnet kort forinden. Craig får kram, alle får et kram og alle danser for at holde varmen! Hold op det var hyggeligt! Det VAR perfekt! Det var så aldeles perfekt!

Vi festede… ikke til den lyse morgen. Fordi så havde klokken været 11:00 (der bliver det først lyst)… men i hvert fald til. kl.03… fordi nogen skulle være ædru til at køre snescooter dagen efter :)

Saunahuset og den lille bålplads ved søen, hvor 2018 listede sig ind på os.

PÅ SNESCOOTER I TIM BURTON LAND

Næste morgen skulle vi op og køre på Snescooter! Vi havde booket det på Camp Alta, så vi skulle ikke forlade matriklen, for at komme til udlejningsstedet.

Allan skulle køre og jeg skulle sidde bag på, da jeg jo ikke har kørekort. Vi blev igen iført Polarsuits, kæmpe handsker, hjelme og briller! Og efter en kort instruks var vi, sammen med en flok på ca. 15 andre, klar til at fræse en prøvetur på søen, inden turen gik igennem de vildeste Tim Burton sne landskaber op til Kirunas ICE HOTEL! Ingen af os havde før kørt på Snescooter, men hold nu op det var en virkelig virkelig sjov oplevelse! Sikke nogle kræfter sådan en har! Det var en SUPER fed oplevelse, som jeg bestemt synes man skal kaste sig over, hvis man har muligheden.

Kirunas Ice Hotel har i den gang sat området på verdenskortet! Det er også sindsygt flot, men vi blev alligevel sådan lidt “mjeeeee” og valgte ikke at betale den dyre entre for tage ind og se det. Vi valgte i stedet at tage på et Samer Museum og spise en god frokost, i mens vi bandt en sløjfe på alle de oplevelser vi havde haft, på så få dage. Det var et godt valg og vi følte ikke at vi glip af noget. Skulle vi se et Ice Hotel, så ville vi hellere prøve at bo på et. Så det gør vi da naturligvis, når vi år holder Nytår i Finsk Lapland :)  (blandt andet).

Efter turen på cirka 4 timer, kørte vi i Lufthavnen, lettere stressede da vi var kommet lidt for sent afsted. Det tager altså lidt tid at skrabe de bilvinduer! Men stressen viste sig at være unødig! For der lander næsten ingen fly i Kiruna. Det vil sige at der er én kø til Security og så længe der er kø, kan man være helt rolig, fordi ALLE skal med det samme fly!

Efter Security satte vi os i vinduet i den lille café og kiggede ud på det pludselige snevejr og landingsbanen, imens vi drak en øl og funderede over hvor meget vi havde oplevet på kort tid!
Da det blev tid til at boarde flyet, gjorde vi os klar til det sidste gys (troede vi) inden vi gik ud på flypladsen, med sneen knirkende under os. Vi indåndede den kolde polarluft en sidste gang og følte næsehårene fryse.

Siddende inde i flyet viste det sig, at flyet skulle deefrostes to gange, hvilket lige akkurat tog 45 min, som var den tid vi havde til at nå vores connecting flight fra Stockholm til København. Efter en lidt anspændt flyvetur, løb vi kl. xx.45 ud af flyet for at nå det der kl. xx.50 lukkede for boarding. Vi løb ud i lufthavnen uden at ane, hvor vi skulle hen, op af rulletrapper og ned af lange gange, hvor flere festlige selskaber heppede og råbte “go go go” til os! Havde jeg haft overskud havde jeg storgrinet! Vi ankom til den tommeste terminal i mands minde, foruden en dame, der i bedste film stil tog sin walkie talkie og sagde noget jeg var for forpustet til at høre, hvorpå hun åbnede døren ud til rampen og sagde “Skynd jer“. Vi løb ned af rampen og ind i flyet til stemmen af kaptajnen der i højtaleren offentliggjorde “The lasts passengers are now on board and we are now ready for take off“. Og det eneste jeg husker er min egen sindsyge puls, lettelse og så de 100+ passagerer, der alle kigger på Allan og jeg, som om vi er de mest irriterende mennesker i hele verden :P

På gensyn i Lapland <3

I anledning af den poll jeg lavede på Instagram i sidste uge, hvor jeg spurgte jer om I kunne finde på at holde Nytår i en Aurora Dome som vi skal, har jeg nu fundet nogle tilsvarede fede steder, hvor man stadig kan booke Nytår.

Vi var igen i år sent ude med at booke vores nytår i Lapland. Og det er selvfølgelig noget af et indhug i budgettet, at tage så impulsivt afsted. Men vi har begge arbejdet røven ud af bukserne i år, så vi tillod os selv den julegave. Og så har vi kun ønsket os “oplevelsespenge” i både julegave og til vores fødselsdage, der for vores begges vedkommende nærmer sig med kun 3 ugers mellemrum – yikes!

Et lille tip er at være drønhurtig med at booke. Vi har flere gange ventet et sekund for længe og så har stedet været fuldt booket. Specielt til Nytåret! Det kan også være en god ide at sende en mail. De små steder jeg her henviser til, har ofte lidt bedre tid til at tage sig af deres fremtidige gæster. Nogle enkelte gange er det også lykkes os blot at reservere et sted, efter en mailkorrespondance. Det er rart lige at få billetter eller en rute på plads inden, man booker.

Listen kunne være meget  længere, hvis ikke det var fordi de fleste steder allerede er udsolgt! Men here we go; 5 anderledes steder man stadig kan booke til nytåret – omend ikke, besøge i en anden sammenhæng! Jeg er sikker på at lige netop disse steder er lige så smukke d.2 januar, i vinterferien eller senere :)

I kan finde inspiration til et nytår i Svensk Lapland, som vi holdte sidste år, ved at læse mit post: “4 dage i Svensk Lapland”

Nytår på en lille ø  i Norge

På øen Manshausen i Nord Norge ligger seks arkitektegnede hytter med udsigt til Lofotens smukke bjerge. Det her sted var faktisk et af de første steder vi overvejede at holde nytår i år, før vi endeligt besluttede os for Finland. Hytterne er så lækre, med deres minimalistiske og meget nordiske design. Kan I lige forestille jer at sidde inde i varmen og kigge ud på Nordlyset, fra en af hytternes store glaspartier, med et glas bobler ?! Nøj, jeg kan! Og så lige tilbringe d. 1 januar med at isbade og sidde i vildsmarksbadet og koge med den udsigt! !

Det ser ud til, at der fortsat er ledige hytter. Det nemmeste er vist at flyve til Bodø og leje en bil derfra og køre de 3,5 timer til Nordskott. Herfra bliver man hentet i båd og sejlet ud til Manshausen. Man kan også tage en hurtig båd fra Bodø, men der skal man lige time det, da båden ikke sejler særlig ofte.

Bo i en Igloo og se Nordlys i Svensk Lapland

Sidste år tilbragte vi i området omkring byen Kiruna, som er den by man her flyver til i Svensk Lapland. Her kan man over Airbnb booke et vaskeægte Igloo ophold eller en SkyNest. Skal man gøre det anderledes, så skal man gøre det anderledes!

Overnat i en ombygget bus på Island

Ikke langt fra Reykjavik ligger Esjan, som først og fremmest er et bjerg med vanvittige gode hiking ruter, men også et “bus hotel“. Esjan består af flere busser, der er blevet fuldstændig ombygget og renoveret på den mest charmerende facon. Nytårsmiddagen kan man tilberede i det lille tekøkken, som hvert værelse har eller ved den store bålplads. Uanset hvad er jeg sikker på, at man får sig en vanvittig fin oplevelse og med gode muligheder for at se Nordlys.

Come to think of it… jeg skylde jer stadig en island guide!

Bo i en dome med den vildste bjergudsigt

I schweiz kan man bo i Domes eller Pods, som de bliver kaldt, magen til den vi skal bo i, i Lapland. Whitepod Eco Hotel ligger dog med en noget mere spektakulær udsigt, der i den grad opvejer at teltene ligger tæt. Jøsses altså…overvej lige at starte året med den udsigt <3

Fejr nytåret højt over jordens overflade

I Norge er der fornyeligt åbnet et ret specielt sted, hvor såkaldte A-Frame hytter befinder sig på højde med de højeste trækroner.  Stedet hedder PAN og er også på min hytte-bucketlist, ligesom alle de øvrige steder i dette post. Hytterne er enormt energivenlige og der er tænkt på det hele i den lille trekant! Og tjek lige den udsigt!

Annonce for Visit Sweden

Sidste weekend stod i den grad i hyggens tegn; lørdag tog vi afsted på årets første julemarked (i Sverige) og søndag blev brugt lige dele på sofaen med dokumentarer, lige dele med at arbejde ved computeren. Allan ditto sad med næsen begravet i computeren, da han lige er blevet en my mere presset på tid med sin afsluttende diplomopgave, efter vi besluttede os for endnu engang at holde nytår i Lapland. IHH hvor jeg husker juleferien, der altid blev brugt til eksamenslæsning. Det er simpelthen så tarveligt.

Sidste lørdag tilbragte Allan og jeg på den anden side af sundet. Visit Sweden havde nemlig inviteret os på ægte skånsk julemarked på Hässleholmsgården og efterfølgende på den herligste middag på veganske Mineral i Malmö. Et dødcharmerende sted, som jeg fortæller lidt mere om senere.

Sydsverige har rigtig mange julemarkeder at byde på i den kommende tid. Og svenskerne kan altså noget med jul og hygge! Så hvis man har lyst til at mæske sig i Lussekatte (luciabrød), spettkaka, peppakaka og måske finde et par anderledes jule- eller kalendergaver, så kan I her få et udemærket overblik over de kommende julemarkeder i Skåne. Der er flere af markederne der eftersigende skulle være helt fantastiske.

Til Julemarked på Hässleholmsgården

Lige ved Hässleholm afholdes  Hässleholmsgården julemarked, der byder på en farlig masse smukke bygninger, hvor der i hver og en, enten er håndværk at finde eller noget spiseligt! Vi glædede os mest til det spiselige, hvilket bestemt heller ikke skuffede! Aldrig har vi spist så meget kage før frokost! Og vi kom forberedte! For hele vejen fra Malmö, havde jeg med hjælp fra google remset svenske juletraditioner og  julebag op, med “Christmas Crooners” på playlisten for fuld skue.

Hovedhuset på Hässleholmsgården, hvor alskens håndværk kunne erhverves

Et lille udpluk af Svenske Juletraditioner:

• En vigtig tradition deler vi med vores svenske naboer og det er Disney’s Juleshow; “Fra alle os til alle jer” . I Sverige tager de dog forskud på tegnefilmsherlighederne med Jesper Fårekylling som vært, en hel time før os – nemlig kl. 15:00.
• Den 9. december starter svenskerne med at lægge Lutfisk i blød, som skal serveres juleaften. Det har været en tradition i over 500 år. Traditionen er også at finde i Norge og Finland. I Danmark er vi ikke længere så glade for tørfisk – men jeg elsker det altså, så jeg købte lidt med fra Norge i sommers.
• Hvor julen typisk herhjemme varer til Helligtrekongers dag d. 6 januar, der har svenskerne lige et par dage mere med jul. Deres jul varer nemlig frem til St. Knuts dag d. 13 januar! Her tages julepynten ned, gran smides ud af vinduet og alt det sidste jule godis skal være spist.
• Juleaftens dag sætter man neg ud til fuglene og dørstolper pyntes med gran.
• I gamle dage kørte man om kap med hest og kane, og den der kom først hjem fra kirke, fik den bedste høst!
• I Sverige drikke man meget Julemust (en kulsyreholdig læskedrik) op til Jul. Så meget, at Coca Cola’s marked eftersigende er truet I sverige omkring juletid. Jeg har stadig til gode at smage en julemust!

To brunkager blev spist og to blev købt med hjem til pynt. Den ene mistede dog sin arm i toget hjem :)

På jagt efter Glögg – vi smagte både på den klassiske og en lavet på havtorn.

Duften af gran <3

Hjemmelavede julebukke.

Pause i  juletomtens shelter :)

Et godt tip er, at huske kontanter, hvis du tager på julemarked i Sverige. Det tænkte vi slet ikke på, så nogle ting var desværre udelukket at købe og dermed smage.

“Vanilje Hjerterne” smagte himmelsk og minder lidt om en Linse med låg.

Smagsprøver hos bageren.

Hvis man virkelig vil opleve den allermest svenske af alle svenske juletraditioner, så skal I besøge Sverige den 13. december eller i ugen lige før. Her fejres den svenske 400-årige gamle St. Lucia.

Hovdala Slot.

Meget mætte efter julemarkedet gik vi en lille tur ved Hovdala Slot, op til det fineste Træhus med udsigt over Nord Skåne. Huset rummer Trädhuset Caféen, som desværre var lukket, så udsigten fra deres store balkon har vi stadig til gode. Men det er virkelig et fint tip her fra, hvis man befinder sig på disse kanter. Man kan også sagtens køre op til træhuset, hvis man ikke har tid eller mulighed for at gå.

Rester fra vores kagebord, havde vi naturligvis med. Man skulle nødig blive sulten jo.

Skånsk Spettkaka: marrengs galore.

Efter at have nydt udsigten, kørte vi til Malmø og afleverede vores lejebil. Herfra gik turen igennem Malmø’s fine julebelyste gader ud til den vegansk restaurant Mineral, som virkelig er et sted jeg gerne vil anbefale! Det er den hyggeligste og mest afslappede perle med suveræn mad og et godt udvalgt af naturvine. Jeg var helt ærgerlig over, at det var aften og at stedet var proppet, fordi jeg havde instinktivt lyst til at fotografere stedets mange hyggelige kroge.

Til forret fik jeg Toast med blomkåls creme, svampe, porre og stegte sennepsfrø og Allan fik en tallerken med alverdens lækker “brød dyppelse”; eller som vi kalder det; humus.

Til hovedret fik begge Gnocchi lavet af sødekartofler, svampe, salvie og drysset med hasselnødder! Allan er ikke synderligt begejstret for svampe, men intet blev levnet på hans tallerken! Han spiste endda med på min tallerken, da jeg havde taget lidt for godt af mig af julegodterne tidligere på dagen :)

Om sommeren kan jeg på Minerals Instagram se, at der under disser træer med lyskæder er udeservering – og det ser simpelthen så hyggeligt ud!

Instagram er jo mit “go to sted“, når jeg er nysgerrig på hvad jeg har i vente, når vi sådan bliver sendt ud på eventyr. Så på Minerals Instagram (@mineralmalmo ) opdagede jeg, at de også afholder små intime koncerter i restauranten – så hyggeligt. Der var desværre ingen den aften, men det kunne da helt bestemt være noget man kunne planlægge efter, over en god flaske vin ;)

Fra Minerals varme lokaler, gik turen til Malmö Centralstation, hvorfra vi hoppede på toget til Nørreport. Under én time efter afgang fra det svenske, sad vi hjemme i stuen, endnu engang tilfredse over, hvor hurtigt man kan komme til “udlandet” – og holde jul :)

Bike & Bloom Blomster fra manden i forbindelse med det længste weekend i mit liv: de evigt foragtede nattevagter. Buketten holdt i 9 dage, det gjorde den også sidst . Bike and Bloom er en socialøkonomisk virksomhed der tilbyder flygtninge- og invandre en vej ind på det danske arbejdsmarked – én buket ad gangen <3

Hermed lidt drømmer, links og tanker fra ugen der gik

Jeg drømmer om at rejse rundt i Nord Norge i en Artic Camper. Vi stødte på flere af disse smarte Campers, på vores tur rundt i syd Norge i sensommeren. Hvis man ikke får kriller i maven af at se denne lille Artic Camper video optaget på Lofoten, så forstår jeg det ikke.

Allan sendte mig det sjoveste link forleden: hold op det er pragtfuldt! Jeg griner stadig over koen og bjørnen! Jah, faktisk dem alle sammen :)

Jeg er vild med australske PAMPA smukke produkter og univers.  Alle de gyldne farver gør  mig glad i låget :)

Hvis du liiiige står og mangler et sted at holde nytår, så har jeg samlet 5 unikke steder at holde nytår i Norden. Stederne er selvfølgelig i naturen og med de vildeste udsigter! Det kan også være at der stadig er plads hos Camp Alta i Lapland, hvor vi holdte nytår sidste år! Jeg har forresten, næsten et helt år efter Del 1 udkom, endelig fået skrevet til Del 2 ! Det var den vildeste nytår i vores liv og jeg anbefaler hele rejsen ( på 4 dage)  på det varmeste – og ikke kun til Nytår!

Er jeg den eneste der får tårer i øjnene over DUMBO traileren ? Og over norske Aurora’s smukke stemme i Soundtracket “Baby Mine“?

Aurora spiller forresten i Vega d.19 Januar! Hun er helt sin egen, krydret med en snert Björk, Oh Land og Sia. Hun er desværre gået hen og blevet meget elektronisk, til min smag. Så det er mest hendes gamle musik jeg er vild med. Mit favoritnumre tæller bl.a:  Little Boy in the Grass, Runaway og Running with the wolves.

Jeg ønsker mig virkelig denne smukke WANDERLUST bog, så jeg de kommende vinteraftener, kan siddet hyllet ind i tæpper og finde inspiration til 2019’s  hikes. Jeg spottede den da jeg var forbi fine YUME i Nordhavn, for at hente min fra-mig-til-mig fødselsdagsgave; en håndlavet vase fra LRNCE. Jeg har ikke været i Nordhavn i mange år, hold nu op en udvikling! Det ligner næsten et helt andet land! YUME er desuden en fantastisk interiør og livsstilsbutik, som kun forhandler bæredygtige produkter.

Jeg har altid syntes at lyden af hårtørrer er sindsygt afslappende! Andre der har sådan…please sig der er :)  Måske fordi det minder lidt om “White Noise”, som eftersigende har en beroligende effekt. Jeg bruger White Noise, når vi  flyver. Det giver mig ro og hjælper med at lukke (andet) støj ude. Jeg HADER nemlig ørepropper og bruge dem kun i ekstreme tilfælde: dvs. efter en nattevagt, hvilket i sig selv er ekstremt! (jeg er sygeplejerske).

Urgent vs Important –  jeg kunne ikke være mere enig i hans betragtning.

Måske I missede det i sidste uge? Men denne blog, som I kender den, lukker. I kan i dette post, læse om hvad der skal se :)

Har I nogensinde overvejet at en Live stream at et tog  der kører gennem snedækkede Norge, kan være afslappende? Hvis ikke, så har I nu mulighed for at teste det :)

En artikel som jeg synes er værd at læse er “Eco-fashion’s Animal Rights Delusion“.
Artiklen er skrevet af Alden Wicker, som er journalist og står bag den evigt inspirerende blog om bæredygtighed “EcoCult“. Artiklen sætter fakta på mode industrien og den verserende veganersnak der om ikke at bruge uld, læder og silke. Fordi hvad gør de veganske alternativer egentlig ved vores miljø? Har PETA fat i den lange ende eller kan deres videoer være skyld i, at snakken omkring de kompromiser, som reel bæredygtighed kræver, ikke bliver taget op? Og kan man overhoved sætte lighedstegn mellem veganisme og bæredygtighed? Ecocult er desuden super spændende at følge på Instagram og hendes Stories giver altid anlæg til inspiration, viden og eftertanke. Og så bliver jeg personligt star-struck, når hun liker eller kommenterer på mit indhold :P

Jeg er Ugens Instagrammer ovre hos Boligmagasinet og jeg har i den forbindelse besvaret et par spørgsmål , bl.a. omkring nogle kommende hjemmeprojekter.

Jeg er øjeblikket ved at lære at tale med en robot herhjemme. Det har været ret underholdende. Mere om det snart!

Reklame for Harman Kardon

Vi har fået et lille nyt talende “familiemedlem“; en  Citation One højtaler fra Harman Kardon og det har været noget af en oplevelse, af flere årsager. Altså en god oplevelse vel og mærke!

For Allan har det store omdrejningspunktet været den suveræne lydkvalitet, hvor det for mig, hovedsageligt har været designet og det faktum, at den ser elegant ud, uden at gøre et alt for stort væsen af sig.

Højtaleren har også været vores første bekendtskab med Google Assistent! Alle højtalere i Citation-serien har den nemlig indbygget, hvilket vil sige, at højtalerne reagerer på verbale kommandoer og er intelligent. Vores højtaler er altså hands-free og kan genkende op til 6 forskellige stemmer. Det har Allan selvfølgelig fået lidt sjovt ud af – men mere om det senere :)

Kort fortalt er det en temmelig futuristisk oplevelse at komme hjem, træde ind i entreen og i mens man tager jakken af lige spørge “Tørreloftet” (sådan føles det) hvad klokken er, efterfulgt af kommandoen: “Ok Google, afspil min “Welcome Home” playliste“.

For en god ordens skyld: Google Assistent er en personlig assistent, der bygger på kunstig intelligens. Den er fornyeligt blevet introduceret på dansk og er konstant under udvikling. Desto mere man bruger sin Google Assistent, desto klogere bliver den. Fra at kunne besvare spørgsmål, give de seneste nyheder, afspille Spotify, iTunes, give en vejrudsigt, lave indkøbslister, sætte alarmer, tjekke trafik, afstande, oversætte,  fortæller jokes og meget mere.

Jeg må lidt krybe til korset og indrømme, at jeg altså ikke kendte til Harman Kardon før jeg fornyeligt så Tv reklamen. Men det er der også en god forklaring på, for selvom om Harman Kardon har eksisteret i over 65 år og har præsenteret det ultimative indenfor kvalitets lyd i operahuse verdenen over, såvel som i biografer og i biler. Så er Harmen Kardon altså helt ny på det danske marked. Så jeg er altså undskyldt :)

Twerler til Florence & The Machine – always will.

MEN HVORDAN ER LYDEN SÅ ?

Allan ved som musiker ufatteligt meget om lyd. Jeg kender ingen som ham, der kan bemærke og kommentere på lydkvaliteter med termer, jeg end ikke kan genkalde. Og han synes virkelig, at Citation One har en flot lyd! Jeg, derimod bemærker effekten af lyd; hvordan lyd kan være alt absorberende og fængslende i øjeblikke. Så jeg vil ikke fortælle jer en masse teknisk omkring Citations Ones lyd, for min viden er ærlig talt begrænset! Jeg vil nøjes med at sige, at højtaleren virkelig leverer strålende og levende lydoplevelser, som jeg ikke kan sætte en finger på. Og så kan den snildt spille vores store stuer op.

Citation-serie kan nemt mixes og matches, så man får en multi-rums funktion. Man kan altså spille det samme på alle højtalere eller noget forskelligt.

DET DER MED AT SNAKKE MED HJEMMET OG VÆRE HANDS-FREE

Alle “samtaler” med din Citation One starter enten med “Hey Google” eller “Ok Google“. Det er med andre ord sådan du får højtalerens “opmærksomhed”, så den ved at du vil fortælle den noget. De første par gange, syntes jeg det var en smule akavet at tale ud i luften. Så jeg fnes og jeg fnes! Men det er altså hurtigt blevt en nem måde, at styre musikken på, uden at jeg egentligt synes at det er en overflødig funktion. Forleden da jeg stod med hænderne begravet i opvasken, der kunne jeg lige komme med en sang request, uden at skulle have fat i min telefon. Ligeledes kunne jeg skrue op. Lidt smart!

Min holdning er klart at man skal erhverve sig en Citation højtaler på gund af den uovertrufne lyd. Fordi man ønsker sig sublim kvalitet og et produkt der vil holde mange mange år ud i fremtiden. Men det er altså ingen hemmelig, at Hands-free systemet og Google Assistent også tilføjer højtaleren en ny dimension som jeg i små hverdags situationer, synes er spændende at udforske og integrere.

Jeg har samlet lidt flere sjove eksempler fra vores hverdag med Hands-free og Google Assistent, længere ned i postet :)

Som billederne afslører, så troede jeg i starten at jeg skulle stå helt tæt på højtaleren! Det behøver man altså slet ikke. Man kan sagtens tale i normalt stemmeleje fra den anden ende af rummet eller lidt højere fra et tilstødende rum.

Mit ansigtudtryk de første par gange Google Assistent reagerede på mine kommandoer

Små hverdags scenarier med hands-free og Google Assistent 

Min telefon ringer imens jeg hører lidt høj musik : “Hey Google; STOP“. Musikken stopper øjeblikkeligt.

Jeg stod i køkkenet og skulle lune brød: “Hey Google, indstil alarm til 12 minutter”. En alarm går 12 minutter efter.

Jeg sad i sofaen og lyttede til musik, imens jeg var ved at forberede et Instagram post. Men jeg havde fuldstændig glemt hvad en “skænk” hed på engelsk. I stedet for at finde min translate app frem, sagde jeg til min højtaler; “Hey Google, hvad hedder en skænk på engelsk“? Google svarer på 2 sekunder: Sidebord!  Ih, jeg håber der kommer en synonym ordbog også!

Jeg stod forleden og bagte og jeg var ikke helt morgenskarp: “Hey Google hvor meget er 3o cl i dl”. Google svarede prompte!

“Hey Google, spil min playliste “Tunes for The Wilderness”.

“Hey Google, sæt noget jazz på”

Jeg kastede mig rundt for at pakke min taske inden arbejde; “Hey Google bliver det regn i dag“? Google svarerede “nej” og gav mig vejrudsigten.

Allan overvejede om han skal have lygter med, da han står i entreen: “Hey Google, hvornår bliver det mørkt i dag“. Google svarer: Solen går ned kl. 15.40.

Ok Google; Skru op på lydstyrke 80

Ok Google, skrue ned

Ok Google skru lidt mere ned

Mig der sidder i spisestuen og skriver mails: “Hey Google afspil P3”

Hvad jeg vil sige 10 gange om dagen, hvis jeg havde en Android: “Hey Google, Find min Telefon“, hvorpå Google ringer telefonen op. Heldigvis burde Iphone funktionen burde være lige på trapperne.

Sidder du med et større regnestykke, kan man sige noget hen af: “Hey Google, hvad er 3241+4382+43/3 “?

“Hey Google, hvor mange dage er der til juleaften“: 18 dage. Tak Google!

“Hey Google, hvornår åbner bageren“? Google vælger automatisk dem der ligger tættest på hvor du bor.

Allan og jeg taler om der mon er lige så koldt i Lapland, som sidste år. “Hey Google, hvad er temperaturen i Kittilä“. Google svarerede da selvfølgelig.

Allan: “Hey Google, hvordan bliver min dag i dag ?” Google svarer: Godmorgen Baron (jah, det har han indkodet), klokken er 6:40, vejret bliver sådan og sådan og du har i dag 3 møder (via Google kalender). Her har du de seneste nyheder….

Vi har sammensat en lille “Welcome Home” playliste. Allan synes tydeligvis at mine forslag er dårlige – jeg kender der det ironiske grin! Hahaa! Vi endte i øvrigt med at konstatere, at vi må have en playliste til et hvert humør man kan komme hjem i! One for the good days and for one for the bad ones!

Hele denne oplevelse med Harman Kardon og Google Home, har nu gjort at vi nu er gået hen blevet ret nysgerrige på hele Google Home løsningen. Man kan f.eks købe LED pærer, som på kommando kan tænde, slukke og dæmpes. Ligeledes kan man tænde og slukke for lyset via app’en, når man er ude. Genialt ift. tyverisikring, men også ved forglemmelse, hvis man er kommet for hurtigt ud af døren. Det er altså lidt smart, synes vi. Vi får se, hvad vi får mod på i fremtiden :)

For noget der efterhånden er flere måneder siden, malede vi en væg med kalkmaling fra Bauwerk. En maling der er udvundet af ler, mineraler og naturlig farvepigment og som fås i sindsygt mange flotte farver. Jeg skrev om projektet her, inden vi gik i gang. Men vi er altså gået i stå! Og det skyldes, at det hele skal laves om – og den tjørn tager altså liige lidt tilløb :p

Hvad gik galt ?

Farven blev præcis, som vi havde forventet den; sådan en helt fin army grøn eller “slum grøn”, som Allan kalder den. Men strukturen er vi godt nok ikke specielt vilde med! Overhovedet! Jeg får sådan helt associationer til 90’ernes “svampe duppede vægge”!

Vi brugte en “kryds teknik”  og det så da også rigtig flot ud, lige indtil vi kom til det sidste lag, hvor mønsteret lige pludselig trak voldsomt op og penselstrøgene blev farligt tydelige! På et splitsekund gik væggen fra at være SUPER flot til super grim!
Vi mistænker, at det er den hvide Auro maling, der blev trukket med ud. Manner den maling har været et dyrt bekendtskab, fordi den simpelthen ikke kan holde til en klud. Og gud forbyde, at man spilder kaffe på væggene! For det sker åbenbart herhjemme :)

Så nu venter vi til efter nytåret med at slibe, grunde og igen forsøge os med Kalkmalingen. Og så skal hele lejligheden males om – igen!

Udover det, så er Bauwerk malingen pokkers nem og hurtig at male med. Og så er den virkelig virkelig drøj!

Men forsættelse følger i det nye år og på den nye blog, for vi har jo også købt en Bauwerk maling i farven “Tobacco”, som jeg tror bliver så flot, ved siden af “slummen”  :D

Kæreste I…

Jeg har en lille ønske, med et stort udbytte, hvis det går i opfyldelse!
Jeg vil forsøge at gøre det kort, da jeg ikke vil miste jer i teksten. For jeg har nemlig rigtig meget brug for jeres underskrift!

Dansk Folkeparti stiller d. 24 januar op med et nyt beslutningsforslag der, hvis vedtaget, vil betyde, at vi risikere at komme til miste mange fremtidige fredninger. Dansk Folkeparti ønsker nemlig at fratage Danmarks Naturfredningsforening retten til at foreslå fredninger. Det vil betyde, at Danmarks Naturfredningsforening ikke længere kan rejse sager om fredning uafhængigt og frit, men kun kan koble sig på en sag, hvis den bliver rejst af den pågældende kommune eller staten! Spørgsmålet er, hvor mange sager kommunen og staten vil rejse ?! Der er stor risiko for, at staten og kommunerne ville prioritere kommercielle argumenter højere end hensynet til naturen.

I 80 år har Danmarks Naturfredningsforening rejst fredninger! At 7 ud af 10 fredninger bliver gennemført, kan vi takke dem for! Så jeg, blandt mange, frygter at en vedtagelse af beslutningsforslaget vil medføre, at der fremover blive rejst markant færre fredningsforslag! Og det vil medføre en katastrofal forringelse af naturbeskyttelsen i Danmark!

Det vil glæde mig om I vil skrive under her og dele Danmark Naturfredsningsforeninger underskriftsindsamling med dem I kan – vi siger NEJ til at svække naturbeskyttelsen i Danmark!

OBS: I behøver ikke oplyse jeres telefonnummer! Og nyhedsbrevet kan I afmelde! Men jeg er altså oprigtig talt glad for at modtage det!

Jeg er medlem af Danmarks Naturfredningsforening. Jeg støtter Danmarks Naturfredningsforening økonomisk, for at effektuere den naturbeskyttelse, jeg mener vi i Danmark har brug for! Men det behøver man bestemt ikke at gøre for at skrive under  – det vigtigste er jeres underskrift <3. For vi har brug for en uafhængig grøn organisation, uden kommercielle interesser i naturen, til at varetager dens beskyttelse!

Tak for hvis du er kommet så langt i teksten. Tusind tusind tak, hvis du har underskrevet! Det betyder alverdens!

Såfremt I er nysgerrige på mere viden om emnet:

Grønne organisationer: Blå partier vil spænde ben for nye naturfredninger

Danskerne: Vigtigt at Danmarks Naturfredningsforening kan foreslå fredninger

Dansk Folkeparti vil svække naturbeskyttelsen

Så skete igen.  Det er grænsende til tragisk komisk, så fulstændig sat af jeg kan være! Jeg har været klodset og er kommet til skade – igen! Efter ikke at have set mig for – igen. Og SÅ endda så pokkers tæt på vores mini ferie, at jeg næsten er helt træt af mig selv.
Forleden holdte jeg mig en rigtig hyggeaften, mens Allan var til fodbold. Min dyreste røgelse blev tændt, den rareste musik blev udvalgt, stearinlys funklede, ansigtsmasken sad som i reklamerne og en god kop slow brew kaffe var i min kop. Og så var der et glas vand! Et pokkers glas vand, som jeg valgte at placere på gulvet, foran daybeden, hvor jeg havde installeret mig med Elmer. Desværre endte jeg med at rejse mig fra daybeden med al vægt på ét ben! Og under det ben og den fod, var et lille tyndt vandglas. Et meget tyndt vandglas!Og det vandglas er ikke mere! Men det er til gengæld 8 sting og et par krykker, som er et noget tarveligt gensyn (jeg var 2,5 måneder på krykker sidste år, fordi jeg evnede at brække min ankel, imens jeg stod stille –  og væltede! Don’t ask!). Men lektionen er lært – man kan åbenbart blive så afslappet at man mister hukommelsen eller orienteringen!Pfff…

Så nu sidder jeg med foden i ro! Og venter på at det heler, så jeg dels kan komme på arbejde i Akutmodtagelsen samtlige juledage og ikke mindst tage til Lapland og holde nytår med Allan om 9 dage. Det skal nok gå. Det SKAL det!

Så for at styrke min egen tro på, at SELVFØLGELIG kommer vi afsted, så vil jeg udfordre skæbnen og fortælle lidt om de steder vi skal bo og hvad vi skal lave. Og så vil jeg besvare det spørgsmål, som flest af jer stillede i forbindelse med min Laplands Q&A for et par uger siden: nemlig “hvad koster sådan en tur“?
Jeg kan egentlig godt forstå at I er nysgerrige, fordi der er mange elementer i den. Og så kan det være svært at få indsigt i budgettet, da mange af de små steder vi generelt besøger, ikke oplyser priserne på deres hjemmeside. Og for en god ordens skyld, vil jeg lige nævne at intet er sponsoreret eller givet med rabat. Det var sidste års Laplandsrejse heller ikke.

For at tage lidt fat på det med prisen, så kan jeg fortælle, at denne tur til Finsk Lapland er en del billigere end den vi var på sidste nytår i Svensk Lapland. Vi skal være afsted nøjagtig det samme antal af dage; nemlig 4 dage  – altså 3 overnatninger. Det lyder intenst og presset, men man kan virkelig opleve meget på 4 dage uden at blive stresset, hvis man planlægger det godt vel og mærke!
I kan læse om alt det vi oplevede sidste år herunder. Og det var vel nok, den BEDSTE nytår nogensinde. For pokker det var fint  altså <3

Del 1: 4 dage i Svensk Lapland: Sampi Nature Camp, Polarcirklen og vilde rensdyr

Del 2: 4 dage i Svensk Lapland: Hundeslæde tur, Nordlys og nytår ved den frosne sø

Men nu til i år, som jeg vil tage jer lidt igennem herunder …

NYTÅR I LAPLAND 2018-2019

Lørdag d. 29 december

På næste lørdag overdrager vi tørreloftet til et jysk vennepar, som gerne vil opleve nytåret på Nørrebro, her ved Dronning Louises Bro (good luck on that one :p). Vi flyver så til Helsinki og videre til Kittilä, der ligger 250 km nord for Polarcirklen. Der findes desværre ingen direkte fly til dette nordlige område – ellers var vi hoppet på det. Vi var desuden også ret sent ude med at booke, da vi måtte afvente min jule arbejdsplan. Det blev flybilletterne bestemt ikke billigere af! Men prisen ligger normalt på ca. 1500 kr. pr. billet.
Flyvetiden siger 2 x halvanden time.

Vi skal bo tre forskellige steder og alle er de booket via Harriniva Activities, som igennem de sidste 40 år har brandet sig som “Best in Wilderness”. Og det tænker jeg da er ret spot on, taget vores rejseprofil og mit blognavn i betragtning :p

Vi ankommer sent d.29/12, hvor vi i lufthavnen har lejet en bil. Herfra går turen 80 km nord på, hvilket taget vores sidste Laplands besøg i betragtning, var en oplevelse i sig selv! Det der med rensdyr og hundeslæder på vejene er temmelig eksotisk, når man blot er vant til cyklister og uopmærksomme turister!
Ved ankomst til hotellet er planen egentlig bare at vi skal sove. Uret siger også + 1 time deroppe. Vi skal forresten bo på et helt almindeligt hotel ved Mounio Floden: Hotel Harriniva. Nothing special…og så alligevel er det  jo;)

Pris: 162 € inkl. morgenmad.

Søndag d. 30 december

Afhængig af min fods tilstand skal vi ud og gå en tur på snesko eller køre på snescooter i det smukke område. Måske begge dele!
Man kan måske være forhippet til at tro, at man ikke kan nyde naturen på en snescooter! Men det kan jeg love jer for at man kan! Vi havde den smukkeste tur sidste år i Kiruna, hvor man på ingen tid kommer ud i den storslåede vildmark! Og så er det altså også bare så fed en oplevelse at suse derud af eller zigzage mellem træerne, der med al sneen ligner noget ud af en Tim Burton film. Det er så magisk!

Prisen for Snescooter er desværre ikke oplyst på hjemmesiden. Så der er jeg jer svar skyldig. Jeg har dog lige skrevet og spurgt om de har en ledig tur. Så jeg holder jer opdaterede ;)

Senere på dagen tjekker vi ind i en “Snow Igloo” i Torassieppi. Vi skal altså bo i en Iglo og  sove på en seng af is i minus 13 grader. Jeg er da ret sikker på, at en varm seng ville gøre underværker efter en lang dag ude i kulden. Men helt ærligt, hvornår får vi igen denne oplevelse?! Livet skal pakkes med oplevelser, også selvom det indebærer potentielt at være uoplagt og nedfrosset nytårsaften! I det mindste er der ikke risiko for at Allan besvimer, a la sidst vi var i Lapland (I kan læse hvorfor i del 1 ). Selve aftenen i Igloen har vi endu ikke planlagt, men vi overvejer en rensdyr slædetur eller måske bare at sætte os ved bålpladsen og drikke cava. Sidstnævnte er i hvert fald altid en sikker vinder ;P

Igloo: 200 € inkl. morgenmad  

Det er her i Torassieppi vi skal bo i en Iglo.

Måske ikke mega romantisk, der på året sidste hele nat. Men i hvert fald er det en oplevelse vi ikke glemmer :D

Nytårsaftens dag

Den 31/12 vågner vi som mere eller mindre ispinde og efter et varmt bad og morgenmad bevæger vi os tilbage til Harriniva, hvor vi kl.13:00 skal ud og køre 17 km hundeslæde i den mægtige gamle Olusvuoma skov! Præcis ligesom sidste nytårs aften, er det hundeslædeturen, der udgør magien. Nogle ting er bare værd at gentage! Og jeg glæder mig! Grænsende til tårer!
Sidste år var vi på Huskey slædetur i “mørke” og det var den mest fantastiske oplevelse! Jeg glemmer det aldrig! Og så jeg har i den grad lært af min fejl, så jeg denne gang kan være i stand til at styre slæden noget mere (I kan læse, hvorfor jeg ikke kunne styre slæden på meget af turen i del 2).

Hundeslædetur:  300 €.

Kl. 15.30 er hundeslædeturen slut, hvorpå vi kører en lille tur til Jeris, hvor vi har booket den mest fantastiske Aurora Dome i Pallas-Yllästunturi National Park. Der skal vi tilbringe nytårsaften. Bare os.

Vores Aurora Dome. Ser det ikke bare hyggeligt ud ?!

Nogen af jer har nok set de ret kendte “Arctic domes” i Kakslauttanen Artic Resort (som jeg i øvrigt synes ser ud til at ligge alt for tæt ? ). Well de her Domes, som der kun er 4 af, skulle ligge ret fint med udsigt til søen Jerisjärvi, de er billigere og så ligger de helt fri for lysforurening, hvilket er virkelig hensigtsmæssigt ift. Nordlys.

Tanken er, at vi køber lidt cava og snacks og så tager vi lidt mad fra nytårsbuffetten,som bliver serveret i hovedbygningen, med ned i teltet.

Aurora Dome:  320 euro inkl. morgenmad og nytårsbuffet.

Tirsdag d.1 Januar

Vores Arctic Dome er tilknyttet Hotel Jeris, hvor vi traditionen tro skal is-bade d. 1 januar. Hotellet har et SPA, med udendørs is-sø og traditionelle finske saunaer, hvor vi har tænkt os at tilbringe formiddagen, inden vi tager en lille gåtur og så langsomt tager mod lufthavnen.

Turen inkl. alt, herunder de ikke inkluderede måltider, sniger sig cirka op på 7000 kr. pr. person. Der havde været penge at spare, hvis vi havde udeladt bil. Men da vi skal “flytte en del”, så er det altså bare rarere ikke at være afhængige af transfer, vind og vejr. Uden at vide det, så tror jeg også at priserne er skruet lidt op de forskellige steder, pga. nytåret. Men det er blot en antagelse. Uanset, så glæder vi os helt umådeligt meget til at komme tilbage til dette område. Det ER enestående på alle måder! Jeg tror de fleste af jer, der har læst mine posts derfra, kan mærke på mængden af mine tillægsord, hvor meget jeg holder af det!

Nu er der kun tilbage at vente, at hele min fod, pakke, hente app’en “Aurora Forecast”! Og så gå nytåret i møde i -25 grader, med lettere følelsesløse fingre og krystaller i hår og skæg (Allan skæg…yes)!

Jeg glæder mig så usigeligt…og så må min fod  altså bare følge med!