Quantcast
Channel: Copenhagen Wilderness
Viewing all 914 articles
Browse latest View live

Update på Betongulvet – hvad har jeg dog gjort!

$
0
0

hgfitfv-11

hgfitfv-10Så er det tid til en lille update på vores betonlook gulve, som jo må siges, at være endt med at blevet til en hel føljeton.
I kan læse de forgående “afsnit” herunder og se billeder af processen:

Del 1: Vores betongulv på 4. sal – drømmen, målet, overvejelserne og finanseringen

Del 2: Vores rippede lejlighed og en irriterende udgift

Del 3: Update på gulvet – næsten halvvejs


Nåh v…

Billederne er taget i går søndag, efter jeg ærlig talt lige måtte sluge et par kæmpe kameler, efter at have fået tilsendt gulvbilleder fredag & lørdag eftermiddag.

Fredag opstod der panik, da jeg så farven på gulvet og det mønster, som “massen” havde lagt sig i! Gulvmændene havde ganske vist hele tiden sagt, at de ikke kunne styre massen og at den vil “arbejde med  bygningen”! Jeg måtte altså bare “SUCK IT UP” og affinde mig med resultatet! Men det var jeg saf’susme ikke indstillet på i fredags – så jeg fik kigget på lige lovlig mange gulvtæpper! Jeg var ret ærgerlig over resultatet, selvom jeg ihærdigt forsøgte at slå koldt vand i blodet.

Herre gud” er der måske nogle der tænker – “du skulle prøve at have rigtige problemer! Det er et gulv – kom over det! “

Til det har jeg bare at sige:

HOLD SERIØST KÆFT! Det her er en boligblog – så når jeg whiner er det over en knust Royal Copenhagen kop (ejer jeg ikke), malertape der ikke havde gjort sit arbejde (det er altid malertapens skyld), en døende plante, en plaid der ikke vil ligge forkert på den rigtige måde ELLER et potentielt mislykket gulv!

FUCKING REAL LIFE STRUGGLES hahaha!!!!!! :P

Altså jeg vidste jo udemærket godt, at gulvet var mørkt, fordi det var fugtigt. Men fredag eftermiddag lignede gulvet mildest talt en giraf på stoffer! Manner jeg FORTRØD grandiost hele projektet. Og det var skisme heldigt at jeg skulle ud spise med min svigermor den aften. Så kunne jeg lige blive revet væk fra min gulvelendighed og drikke lidt cava, i mængder der var forsvarlige på krykker.

Lørdag kom der igen lidt billeder og jeg havde hele formiddagen sagt mig til selv, at det bliver bare “SÅ FLOT”! Det skulle bare tørre noget mere! Gulvmanden havde jo også hele tiden sagt, at det endelig resultat, først kunne gisnes om efter den sidst lak er lagt og tørret! Men jeg havde alligevel store forventninger til en stor forandring, dér et døgn efter, med mere tørring!

Lørdag eftermiddag tikkede der nye billeder ind – giraffen på stoffer, var blevet erstattet af noget jeg bedst kan beskrive som et puslespil til børn under 4 år = store klodsede rundede brikker!
Kærestemanden og den rare gulvmand sagde, at jeg lige skulle vente og se det tørre et døgn mere! FUSK og BLUF – Jeg tænkte bare at kærestemanden forsøgte at mildne mig, så jeg ikke var i dårligt humør til runde 2 med min dejlige svigemor.

Det blev søndag og jeg “krykkede” mig selv op på 4.sal! Nu ville jeg se resultatet med egne øjne. Jeg holdte vejret da vi åbnede hoveddøren, samtidig med jeg forberedte mig selv på ikke at komme til at sige upassende ting, da gulvmanden var med os i hælene! Men heldigvis:

TOTAL LETTELSE!!!

Strukturen var ikke mindre end perfekt og præcis ligesom jeg ville have – råt, industrielt og tilfældig! Nogen af jer husker måske mine Instastories, fra en forretning på Nørrebrogade der har samme gulve som vores kommende? Der gik jeg og pegede alt den lækre struktur ud og det andre nok vil kalde for “fejl”. Jeg elsker det look! Jeg vil ha’ det uperfekt <3

Nu skal guvlet tørre et par dage mere – nok til onsdag. Og så skal det slibes, primes og lakeres et par gange med mat lak. Der kommer altså til at ske en masse endnu – både ift. struktur, men også farven, som både vil blive dybere og mørkere.
hgfitfv-2Der ligger rigtig meget pudsstøv oven på, så det er faktisk vores fodspor og mine krykker der har lavet alle “stregerne” :)

hgfitfv-3Gulvet er forsinket et par dage, så vi kan ikke flytte hjem som planlagt. Det vil også sige, at de ikke kan gå i gang med sildebensgulvet på næste mandag. Det tager vi dog ikke så tungt – vi hygger hos min mor og laver et mosaikgulv hos hende. Det kan I læse mere om i indlægget “Palmefliser og en nyt projekt“. 2017 er åbentbart gulvets år!
hgfitfv-4

hgfitfv-6Jeg er vild med strukturen her – den er simpelthen så smuk! Der ligger dog et blågråt støvlag henover, som ødelægger billedet lidt .

hgfitfv-8Gulvet er meget “mat” på billederne, hvilket skyldes støvet og bare produktet i sig selv. Jeg synes faktisk det er rigtig smukt og det måtte gerne efterlades sådan her. Men det er desværre ikke praktisk. Gulvet SKAL primes og lakeres, så det holder mange år endnu og ikke suger rødvin og andre ting til sig.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

7 Bæredygtige tiltag jeg har implementeret i hverdagen

$
0
0

4c2c8199-49eb-409a-9afb-7cd519b81c79Læs mere om “Blæredygtig” T-shirten her. Skæv fiskemund og det hele – jeg beklager lidt ;p

Jeg kunne nemt lave et blogindlæg med en masse skræmmende statistikker og svimlende procenter, der alle sige noget om indholdet af giftige og forurenende stoffer/materialer i diverse hverdags produkter. Jeg kan lire en masse tal af om CO2-udledning… tal der får de fleste til at måbe og forhåbentligt gyse! Men det vil jeg lade andre medier om for nu.
Men det er nogle virkelig skræmmende tal, med nogle virkelig store konsekvenser – så store, at jeg stadig tror at rigtig mange ikke rigtig er i stand til at føle et personligt ansvar. Problemet synes nemlig så STORT og uoverskueligt, at man ikke rigtig føler at de bitte små tiltag man gør i hverdagen, kan have indflydelse på en så omspændende lurende katastrofe!

Men venner – vi har meget indflydelse på udviklingen, at jeg nok ikke en gang selv har indset hvor meget!

Vi arbejder aktivt på, at få implementeret bæredygtige tiltag på Tørreloftet udover de gængse (men betydelige): spare på strømmen og på vandet, sortere affald og minimere madspild osv.
Bonus er også at det efterhånden ikke er særlig svært at få implementeret materielle bæredygtige tiltag i hverdagen, da tilgængeligheden er blevet større. Det er nemlig ikke lang tid siden at man næsten var nødsaget til at bestille sine bæredygtige produkter på den anden side af jordkloden, hvilket i sig selv ikke er særligt bæredygtigt.

Så nu tænkte jeg, at dele nogle af de bæredygtige tiltag vi har implementeret på Tørreloftet, med jer. Hvor mange af dem kan du tjekke af?
Der kommer en “del 2” i næste uge – las os kalde det “Bæredygtig Onsdag”:)  Det lyder måske rimelig tørt – men manner jeg synes det er et vigtigt emne!! Derudover har jeg også forberedt indlæg omkring nogle af de ting jeg gerne vil have implementeret i den nærmeste fremtid – og som I måske vil være med på også? En “challenge” af en art :)

Hvis bæredygtighed har nogen af jer en interesse, så samler jeg de “grønne” indlæg i kategorien “Bæredygtig Bolig“, hvor jeg især har fokus på bæredygtige møbler.


7 BÆREDYGTIGE TILTAG PÅ TØRRELOFTET

1 – Alle vores karklude er hjemmehæklet af min mor. Det er slut med engangsklude – mors de holder og så er de virkelig pæne. Hvis du ikke kan hækle/strikke eller ikke kender en der kan sættes i gang – så kan man vælge at købe disse bionedbrydelige karklude. Ellers kan du lære at hækle i denne  i denne Youtube video :)

2 – Vi har afmeldt reklamer og læser dem online og på APP. Du kan afmelde din reklamer her og få et klistermærke på din postkasse. Jeg synes klistermærket sender et smukt signal og jeg mener faktisk at hele min opgang er reklamefri – stolthed!

3 – Jeg bruger en drikkedunk på arbejdet, fremfor at købe plastikflasker. Jeg har faktisk lige fået en ny bæredygtig i bambus fra Not Just a bottle – den skriver jeg snart et lille indlæg om :D

4 – Ud med giftige rengøringsmidler – vores daglige rengøring klares med dette rene og pæne produkt fra svenske Pure Effect . Jeg har lavet indlæg om det her: “Tip: dette vil ændre jeres liv“.

5 – Vores nyeste tiltag er, at vi ikke længere vil bruge de multifarvede skuresvampe i vores rengøring. De er fyldt med mikroplast og holder i noget der ligner 5 minutter. Vi har i stedet bestilt disse fra Suztain! En svamp holder op til 6 måneder – imponerende!

6 – Vi bestræber os på aldrig at skulle købe/tage imod plastikposer når vi handler. Vi har derfor stofposer hængende i vores entre og i vores køkken, og så har vi som regel også en i vores tasker, til de impulsive indkøb. Selv vores pant-pose er i et genbrugsmateriale. Vi er dog ikke helt hellige – den svipser altså nogen gange med at få plastikposer med hjem. OBS… der kan være virkelig mange indkøb i en hætte, når favnen og lommerne er fyldte :P

7 – Vi har erstattet vores skraldeposer og fryseposer med disse bionedbrydelige fra Maistic. De forhandles i Coop forretninger landet over eller hos Økologisk Supermarked (Reklame: affiliatelink). Til jer med hund…Maistic laver også hundeposer. Til jord skal lort blive ;P

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Ugens projekt: Fransk café inspireret Mosaikgulv

$
0
0

mos1Jeg er så misundelig på det mosaikgulv vi er i gang med at lægge i min mors ene gang. Det bliver den fineste lille fransk café inspirerede plet jeg længe har set. Jeg får vitterligt helt lyst til at klemme en Wiener stol og et lille rundt marmor cafébord ind og slubre en cappuccino i mig, imens jeg lytter til soundtracket til Amélie de Montmatre.

Det er første gang at vi laver et mosaikgulv – jah faktisk er det første gang at vi selv laver et gulv. Der kommer selvfølgelig en Gør der selv guide en af dagene: Det er ikke svært at arbejde med, men man skal rumme lidt tålmodighed når mønsteret skal laves, faktisk jeg oplever det lidt ligesom at lave en oversize perleplade :)

På billedet har jeg lagt de sorte fliser præcis dér, hvor de skal sidde, hvorpå jeg med en tusch markerede de hvide fliser i nettet der ikke skulle fjernes (Der sidder måske 100 fliser i hvert net).

Der er lidt mere information omkring projektet i indlægget “Palmefliser & et nyt projekt” – her kan I også se hvordan det endelige mønster kommer til at se ud, samt finde inspiration til andre virkelig fine mønstre :)

En klassiker er tilbage – Erik Wørts ikoniske sofaer

$
0
0

image_design_erik_woerts_14999kr_til_20999kr_fra_fdb_moebler_forhandlernummer_43864386

image_design_erik_woerts_20999kr_fra_fdb_moebler_forhandlernummer_43864386Erik Wørts ikoniske sofagruppe fra 1960’erne er tilbage i farverne; sort, camel og cognac – en kæmpe cadeau til os med en forkærlighed for klassikere.
Det er FDB møbler som vi kan takke for dette gensyn – for mit vedkommende en møbelserie, som jeg husker at have siddet i mange gange, når jeg som barn var med min mormor rundt på besøg.
Jeg husker tydeligt den behagelige stilling; at sidde med benene svunget henover armlænet og baske hælene ind i møblets side (fy i øvrigt).

Noget helt andet…

Er der andre end mig der synes at den træbeklædte væg og sildebensgulve, kunne være noget at gå efter i indretningen ? Jeg ved snart ikke hvor mange gange jeg har stået til en koncert i Vega og tænkt præcist det samme: gid jeg kunne bo i noget som arkitekten Vilhelm Lauritsen havde tegnet…

De fine sofaer + lænestol kan i hvert fald allerede nu købes i Coop forretninger og hos FDB møbler.

Pris hvisker:

L603 koster 14.999 kr.

L601-2 koster 20.999 kr.

L601-3 Koster 24.999 kr.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Et kig ind hos Børge Mogensen & en tur Nord på

$
0
0
daPhotocredit: Mads Mogensen

Et lille inspirerende tip, hvis I ikke modtager Bo Bedres nyhedsbrev eller fornyeligt har været inde forbi deres hjemmeside: De bringer nemlig en boligreportage fra Børge Mogensens hus, som jeg i den grad finder spændende og jah; inspirerende. Den fortjener et kig, hvis man bare er lidt begejstret for dansk design.

Om 2 uger tager kærestemanden og jeg på weekendtur til Helsingør, hvor vi er blevet inviteret på ophold på det mest charmerende lille 6 værelses hotel ved navn Kyhns Gæstehus. Huset er fredet og fremstod indtil fornyeligt som en ruin, indtil ægteparret Kyhn, satte det i stand med afsæt i bæredygtige og økologiske værdier. Jeg glæder mig helt ustyrligt, selvom jeg ikke kommer til at vandre rundt i hyggelige Helsingør med mit brækkede ben. Men lidt skal jeg da krykke rundt og jeg skal da helt klart ned og spise den sædvanlige og legendariske vaffelis i Brostræde :)

Planen var indtil i forgårs, at vi ville leje en  bil og køre ind forbi Louisiana, inden turen skulle gå til Helsingør. Så kunne kærestemanden trille mig rundt i en kørestol deroppe og vi kunne se William Kentridge udstillingen, gense den faste udstilling og ikke mindst kunne vi drømme lidt om at bo i den smukke modernistiske arkitektur anno 50’erne, der udgør Louisiana.
Jeg elsker duften af træværket deroppe og den måde naturen nærmest “er indenfor”, med de smukke glaskorridorer og den øvrige formgivning – jeg har mentalt indrettet det så  mange gange!
På vejen hjem fra Helsingør ville vi svinge indenom Finn Juhls hus , noget jeg altid har drømt om at se, men af uransagelige årsager aldrig har fået gjort.

MEN…

…i fredags skete dette uheld – og nu ved jeg ikke lige hvem der skal skubbe hvem rundt i en kørestol. Det er simpelthen så komisk og så gevaldigt dårligt timet med al’ vores lejlighedsistandsættelse.

Men vi griner af det og satser på hurtig heling hos chaufføren, så vi kan få det maksimale ud af turen!!!!

HELSINGØR – det bliver skønt!

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Når man har entré i spisestuen.

$
0
0

Indlægget er Sponsoreret .

i1Lige inden vi flyttede ud af vores Tørreloft fik vi leveret 2 “møbler” fra ILVA som jeg virkelig havde gået og glædet mig til at få hjem og placeret i de omgivelser de var tiltænkt. Tiden var dog desværre knap og pladsen trang pga. flyttekasser – så jeg måtte finde en alternativ placering “for show“.
Så selvom det ser virkelig lækkert og minimalistisk ud på billederne, så har vi altså ikke plads til at fyre sådan et stort område af til en briks. Faktisk plejer vores spisebord at stå ved denne murstensvæg og det har jeg alle intetioner om at det skal igen, når vi flytter tilbage på tørreloftet i løbet af ugen/næste uge, afhængig af hvornår gulvene er færdige. Faktisk har jeg planer om at istandsætte mit gamle malede runde teak spisebord, da jeg synes at vores nuværende er ALT for stort – men erkendt virkelig pænt!

Det nye smukke runde spejl & briks i Chesterfield look fra ILVA skal begge være i vores en entré, som står overfor en total makeover.
Vores fine sorte tapet med blomster og fugle, skal ned – det bliver simpelthen for mørkt med vores nye mørke sildebensgulve. Der skal hænges lamper op, leges med messing spraymaling og lys vægmaling. Der skal på en eller anden måde kompenseres for at rummet er fuldstændig mørkelagt, når alle dørene er lukkede til de tilskydende rum.Drømmen ville være et ovenlysvindue, når nu vi bor i taget. Men det bliver en anden gang – med et andet budget ;)

Vi har sådan en rigtig pølseentré, med hele 4 døre der bryder den op  i underlige små væg-bidder – med kun ét vægstykke der reelt kan bruges praktisk.
Aktuelt, og i de sidste mange år, har vi haft den mest charmerende radioskænk fra 1950’erne til at stå og pynte. Men kors hvor har den bare været god til at samle alskens rod af ting, som vi får stillet fra os når vi går/kommer hjem; vanter, værktøj, kvitteringer, cykellygter, hårlak, drikkedunke, tøjrullere og andre ting, som egentligt giver ganske god mening at have i en entré, men som bare ender med at flyde. Så nu er min løsning slet ikke at have noget at stille rodet på. Erkendt lidt vovet fordi sandsynligheden for at det ender med at flyde på briksen er stor. Men vi tager chancen og omrokerer, hvis vi ikke kan holde os selv i ørene.

i3 Spejlet

Jeg havde længe været på udgik efter det helt rigtige runde spejl og jeg har da også lavet et par indlæg og collager med dem.
Spejlet hedder Ring og har en diameter på 72 cm.  Faktisk havde jeg tiltænkt et større spejl, men da jeg fik basket tommestokken op på væggen i entreen, syntes jeg faktisk at 72 cm var rigeligt!
i5Briksen

Da vi kom denne smukke sag i kurven var den på udsalg, hvilket den aktuelt desværre ikke er. Men ILVA plejer dog at køre mange tilbudskampagner, så jeg er næsten sikker på at man snart kan være heldig igen. Hvis I tilmelder jer deres Nyhedsbrev – så bliver I holdt opdaterede på deres fine tilbud og nyheder :)

Briksen som hedder “Chesterfield” er simpelthen så smuk. Den er dog ikke beregnet til at hvile længe på, da den er smal – den er faktisk mere ideel som “bænk”. Den ser gude smuk ud fra alle vinkler – faktisk så ville jeg ønske, at vi kunne have den fritstående et sted i lejligheden.

OBS: hvis man har kat der godt kan lide at sætte af i spurt, fra møbler, så er den fine læder meget sårbar overfor dette! 24 timer efter vi havde modtaget den, var der mærker efter klør – og det var ikke fordi han har hvæsset klør i møblet, det gør han nemlig aldrig, ej heller på vores andre lædermøbler. Men læderet er utrolig delikat og virker egentlig slidstærkt – men i hvert fald ikke overfor katteklør. Nu har vi Elmer Patina.

i7

i8

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Demokratisering af Bæredygtighed – TAK IKEA!

$
0
0

ph140659

Så blev det tid til en omgang “Bæredygtig onsdag” – og et brandfokus…

IKEA vinder flere og flere point hos mig, men deres stigende interesse og fokus på bæredygtighed – Det ER virkelig sejt!
Men uden at lyde som en dum gås, så mangler det da også bare, at en så stor virksomhed har fokus på miljøet – herunder på produkterne, men også på selve produktionen. Der er lang vej endnu – men jeg er glad for de ekstra tiltag og anstrengelser de gør sig.
Auping er her uden tvivl det ultimative forbillede når det kommer til bæredygtigt ALTING. Jeg kan stadig blive helt euforisk når jeg tænker tilbage på presseturen til deres fabrik i Holland, i sensommeren 2016  – jeg oplevede kompromisløshed på et beundringsværdigt plan! I kan læse om turen i dette indlæg.

Men tænk sig, at redde miljøet er en luksus, som ofte kun kommer dem med midler til gode – lidt ligesom økologi. Her taler jeg hovedsageligt om produktkøb, fordi der findes mange måder at tænke bæredygtighed ind på i hverdagen. Men boliginteriør, hverdagsprodukter og teknologi – det koster ofte en god sjat penge mere. Hvor er det dog skævt! Og det er lige præcis denne ulighed IKEA forsøger at gøre op med! De vil demokratisere bæredygtighed og gøre bæredygtighed til en valgmulighed for den brede befolkning – AMEN!  

Et eksempel på dette er IKEAs nye køkkenserien KUNGSBACKA, der er fremstillet ved at genanvende plastikflasker. Her bruges der ca. 25 ½-liters plastflasker til at fremstille en køkkenfront på 40×80 cm. Og fidusen er selvfølgelig at lågerne koster det samme, som deres øvrige køkkenserier :)

Læs også: 7 bæredygtige tiltag jeg har implementeret i hverdagen

ph140689Jeg kunne ikke selv forestille mig at have en lyserød væg – men jeg synes alligevel at dette look er fantastisk fin. Jeg forstår dog OVERHOVED ikke stylingen – udover plastflakserne på det første billeder, som naturligvis er symbolske.

ph140642

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

7 Bæredygtige tiltag i April på Tørreloftet

$
0
0

Processed with VSCO with a6 presetNytårsaftensdag i fine Sverige. Vel nok den bedste nytårsaften jeg nogensinde har haft. Kun mig og kærestemanden – midt ude i absolut ingenting <3

Selvom vi stadig har 10 dage tilbage i Marts, så er jeg mentalt allerede i April. Om 5 dage flytter vi hjem i lejligheden, efter 3 hyggelige uger hjemme hos min mor på Østerbro. Så er alt vores gulv nemlig næææææsten færdigt – eller i hvert fald færdigt nok at vi kan bo der. Om 6 dage skal jeg igen til røntgenkontrol med min dumme brækkede ankel og om 9 dage skal jeg dette, da kærestemandens forstuvede ankel heldigvis er i hurtig bedring. Den ligner dog stadig noget der sidder forkert!!!!

Som lovet under sidste “bæredygtige Onsdag”, hvor jeg fremtryllede et lille skriv om 7 Bæredygtige tiltag jeg har implemteret i hverdagenså kommer der her lidt tanker/planer om bæredygtige tiltag på Tørreloftet i april måned.

Et forresten kæmpe stort fedt TAK for jeres engagement omkring det indlæg – særligt på IG, gav I  den gas med tipsdeling og jeg ved ikke hvad! Så fedt at vi kan lære af hinanden altså!!

Denne gang kunne det være sjovt at høre, om I er med på nogle af April udfordringerne eller om I måske allerede kan krydse nogle dem af? Måske I har et godt tip? Uanset – SKRIV så forfærdelig gerne i kommentarfeltet eller på IG :)

7 Bæredygtige tiltag i April

1 – Erstatte vores tandbørster med denne bambus tandbørste – som i øvrigt er rigtig pæn, modsat de farverige der pryder supermarkedhylderne. Se denne lille 5 minutters film omkring tandbørster !!! Den er så inspirerende <3

2 – Vores sidste glødepærer, der sidder i vores Molecule lampe  skal udskiftes med LED. Jeg har generelt virkelig haft det stramt med det kolde LED lys og jeg har derfor været lidt langsom med at få udskiftet alle vores pærer. Men HURRA for at man nu endelig kan købe vintagelook LED pærer (Reklame link:Affiliate) hos ELLOS. De skulle ligne rigtig glødetråd – varmt LED lys for the love of light (& earth).

3 – Udskifte vores gamle, virkelig upraktiske, vandhaner med nogle vandbesparende. Vi har dem her fra Damixa – og de er SÅ trælse når de bliver mere end 10 år gamle!

4 – Købe isterningbakker i stål til alle sommerens kolde drikke. Det skal være slut med plastikbakker og engangs poserne.

5 – Jeg skal holde op med at panikshoppe plastik vatpinde i FAKTA når først jeg er løbet tør og i stedet købe disse eller lignende i bambus i god tid. Jeg bruger faktisk en del vatpinde til min eyeliner. Selv med 15 år på bagen sidder den aldrig i skabet i første forsøg :(

6 – Efter at have læst Sustain Daily post “Skift Elselskab” – vil jeg i april undersøge dette nærmere og evt. skifte. Jeg har ærlig talt ikke styr på om det er muligt at skifte, når man bor i en andelsforening?! Alternativt vil jeg sende en mail til bestyrelsen (herunder min egen kærestemand) og opfordre til, at hele vores lille andelsforening skifter til et grønt el-selskab.

7- Aflægge Løs Marked et par besøg. Jeg synes konceptet er genialt og jeg ville ønske at der åbnede endnu en butik – gerne i nærheden af mig. Psssst Café Louises lokaler står tomme ;)

 

Bæredygtig Onsdag er slet ikke slut endnu! Fordi der kommer skisme et 3. indlæg senere i dag, med en lille “bøn” til jer!
I morges udgav jeg et indlæg om ugens Bæredygtige Brand (produkt) fokus:” Demokratisering af Bæredygtighed – TAK IKEA“. IKEA har nemlig lanceret et produkt, der forhåbentligt er kickstarter på en masse andet i deres produktion.

Hvis I har trang til mere Bæredygtige Bolig og livsstils tiltag – tag et kig i min kategori “Bæredygtig Bolig“.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Vil I hjælpe mig – med at hjælpe nogle andre, for at hjælpe os ?

$
0
0

sy

Som lovet tidligere i dag indlægget: “7 bæredygtige tiltag i April på Tørreloftet” så kommer der her en lille bitte bøn til jer :)

Yep… here we go…

Kære alle I, jeg har et sindsygt godt initiativ, som jeg synes I skal støtte – om du er en privatperson eller en virksomhed! Jeg plejer altså ikke lige at række ud sådan her, men nu gør jeg det lige, fordi jeg synes det jeg vil præsentere jer for er et virkelig fint “produkt”!

Der findes en flok ret cool Boss Ladies, som det sidste år tydeligvis (hvis man har fulgt med på sidelinjen) har KNOKLET for at få deres site Sustain Daily op at køre! En hjemmeside der sætter bæredygtighed i højsædet på alle niveauer af livet: fra mode, bolig, mad til øvrig livsstil!

Disse seje damer forsøger nu af launche et magasin ved navnet Sustain Yearly – SEJHED på et beundringsværdigt plan! Ikke kun beundrer jeg deres ihærdighed og engagement, men bestemt også det content de leverer – der både er up to date, relevant, inspirerende og visuelt stærkt!

I bæredygtighedens tegn vil disse damer selvfølgelig ikke producere noget, som der ikke er købere til! Som de selv skriver, er det jo ikke bæredygtigt at skabe et projekt, som ingen vil støtte. Derfor har de kastet sig ud i crowdfunding – dvs. man køber et magasin på “forhånd” ! Og det er dér jeg gerne vil have nogen af jer med!!!
De her damer har skabt noget værdifuldt, som jeg er meget sikker på har en stor fremtid! Fordi det ER vores fremtid at tænke i de baner, som Sustain Yearly guider os til!
Magasinet vil uden tvivl rumme en værdi, som jeg synes skal nå ud til at SÅ MANGE som muligt! Så derfor håber jeg også at der er en virksomhed eller 2 – måske et par caféer eller nogle grønne frisører, som vil være en del af projektet !?

Sustain Yearly mangler fortsat ca. 19.000 kr. før det kan blive en realitet – dvs at der som i hvert fald skal sælges 153 magasiner uden porto til 150 kr. eller faktisk mange færre hvis der vælges f.eks 2 “Giv videre-pakken“.

Sustain Yearly er på 136 sider og indeholder som beskrevet på crowdfunding siden:”…alle vores guldkorn, yndlingsopskrifter, varmeste anbefalinger og bedste guides samlet på ét sted. Det er smukt, bæredygtigt produceret og lavet til at give dig inspiration fra nu af og langt ud i fremtiden“.

I kan støtte via mine mange Sustain Yearly links eller hér :P

I kan også følge Sustain Daily på instagram: @sustaindaily

sy2

sy1

Photocredit: Sustain Daily
 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

14 ting der hitter i blogland

$
0
0

blAltså jeg har meget muligt brugt lidt for meget tid på de sociale medier, da jeg bare har haft oceaner af tid med denne latterlige brækkede ankel. Manner der er blevet luret mange blogs med alt den computertid, men det har gjort mig til en vaskeægte trendspotter – sagt med virkelig meget ironi. Så nu har jeg over morgenkaffen brainstormet ting og emner der florerer i blogland.

Jeg tænker på at lave en tilsvarende liste omkring sygeplejersker – og så måske endda også nogle a la:   “bizar mad der hitter under ekstremsporten Nattevagt” eller “Shit man gør for at holde sig vågen i en nattevagt“. Der er virkelig mange emne-hits hos sygeplejersker…afføringen værende en vigtig en!

Nåh men her kommer de…de 14 åbenlyse bloggerhits <3

1 – Vitaminpiller hitter på rubber tallerkenen eller sammen med aciaskålen (soooo last year iøvrigt). De smarteste vitaminpiller er dem der kommer i en fake “Chokoladekalender” eller i dosisruller – perfekt sammensat til den enkelte blogger. Jeg er misundelig, mine vitaminer er desorganiserede!

2 – Sko med flæser og gerne kondierne fra Ganni eller dem fra J.W Anderson. Jeg er lidt forvirret over dem – babysok og weird flap?

3 – Cherry Bomb T-shirten – den er faktisk pæn. Men jeg kan bedre lide min.

4 – Skrive selvforsvarende indlæg omkring det at være blogger og det at lave sponsorerede indlæg. Det mangler jeg faktisk at skrive om. Men måske vi bloggere skulle slappe lidt af på den front, lade være med at forsvare vores eget job så meget og måske lade branchen tale for sig selv. Det er ikke tilfældigt, at så mange bloggere bliver selvstændige for tiden! Det kan de fordi de er benhårde forretningsfolk, der hver især repræsenterer nogle målgrupper og en stor portion følgere der inspireres. Mad Men kontoret hvor 10 personligheder diskuterer en vinkel er ikke længere den eneste vej til forbrugeren. Nu sidder der en enkelt blogger og agerer selverfaret Don Draper! Det er sgu da sejt at diverse brands går væk fra det professionelle reklamestudie og i stedet hiver fat i forbrugeren = bloggeren! Der vil altid være utroværdige spons-indlæg at finde på blogs – men det er der skisme da også i Tv’et, i magasinerne eller i radioen! Men det sagt forstår jeg behovet for at sige “nøj, hvor er jeg træt af at skulle forsvare det jeg laver“.

5 – At gøre omverdenen opmærksom på hvor meget fake billedshit der er derude i Instagramland og score point på at vise sine egne deller og uperfekthed. Det er LIKE-heaven! Jeg synes der er gået lidt inflation i det. Men måske jeg bare er ærgerlig over at plantebilleder ikke har samme like-værdi længere!

6 – Maria Nila produkter – der findes ikke andet shampoo mere!

7 – Ystad Saltsjöbad – the place to go I Sverige! LØGN! Men jeg tjekker alligevel jævnligt mit spamfilter for en invitation.

8 – Skrive indlæg omkring at være introvert. Jeg tror snart at alle bloggere er introverte. Gad vide om jeg er det? Jeg har tydeligvis ikke læst indlæggene…

9 – Gøre andre opmærksom på hvor real man er, fordi man IKKE har smidt et VSCO filter på sit billede. En verden uden filter “A7” – are you shitting me!!!!!!

10 – Turde fremvise sit instagram uvenlige frokost – REBEL!

12 – Der er “sund kage” og “sundt slik” opskrifter – über alles! 2 ord der bare ikke ikke svinger i samme sætning!

13 – “Jeg springer ud som selvstændig” indlæg! Det er efterhånden mange af dem og jeg klapper hver gang! Jeg synes det er motiverende at læse om! Flere af dem faktisk!

14 – Skrive indlæg omkring ikke at være lige så smart som gennemsnittet – consider it done!

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Et lille Bitte Badmøbel til Københavner badeværelset

$
0
0

sr45-1Det her lille bitte snedker badmøbel fra SkabRum, er simpelthen så lækkert og yndigt at jeg må dele det med jer. Hvorvidt man er indehaver af et mindre badeværelse eller et hvor man kan strække armene, UDEN at røre minimum 2 parallelle vægge  – det er underordnet, det er stadig helt vildt flot! Særligt udført i den gyldne bambus , som på billedet herover.

Tanken har strejfet mig;  hvis jeg fik en lillebitte vask som denne, så kunne jeg måske lige squeeze et lille bitte badekar på løvefødder ind (rygtet siger at IKEA har lanceret et). Jeg er ikke så lang, med mine 160 cm, så bare et badekar hvor jeg lige kan krølle mig sammen. Puuuh det kunne være rart…

Vores badeværelse er ikke stort, men det er største jeg har haft  i de år jeg har boet i Danmark (I kan se det her og her). Badeværelset har bestemt heller ikke de meste ideelle opbevaringsmuligheder, da både vaskemaskine og kattebakke tager en stor bid af pladsen under vasken. Og lige netop opbevaring på badeværelset, er noget vi gerne vil  kigge mere på, enten i slutningen af året eller til næste år. Jah, desværre må det vente. Vi skal aller først have søsat og færdiggjort de andre projekter i lejligheden…og de hober sig op for tiden. Hvad startede som KUN nyt gulv og gulvlister er blevet til nye døre og spartling af samtlige vægge.

 I kan læse mere omkring vores bolig projekter i kategorien “Projekt Bolig Opgradering 2017

Selvom vi gerne ville opgradere ALT lige nu, så er vi nød til at afvente at vores nye gulve bliver lagt, da vi naturligvis går og frygter nogle uforudsete udgifter – og de er bestemt ikke usandsynlige. Vi bor jo i en bygning der snart fylder 150 år og alt er skævt og ikke sådan helt “up to date” – og det er virkelig pænt sagt. Men det er en del af charmen – jeg kunne vitterligt aldrig bo i noget nybyggeri. Eller jo, det kunne jeg selvfølgelig godt, men jeg vil noget helst bo i noget gammelt, hvor intet er i vatter…

sr09eSelve badmøblet og vasken koster 8.800 kr. imens at spejlet med de charmerende tapsamlinger og den indbyggede hylde koster 3200 kr. badmøblet bygges både i eg, røget eg, bambus eller som hvidlakeret, hvor eksemplet på det øverste billede er udført i bambus. I kan se de øvrige modeller her.

bad-armatur-messing

Jeg har som bekendt en svaghed for messing og jeg ville derfor elsker et sådan armatur. Men da vores kun 1 år gamle brusesystem fra Grohe er udført i den mere almindelige “sølv” version, så tænker jeg at det vil komme til at se fjollet ud. Jeg er dog slet ikke i tvivl om at vores faldefærdige armatur fra Damixa i køkkenet, skal udskiftet med et lækkert vandbesparende i messing, når den tid kommer. Prisen for armaturet på billedet er 2.200 kr. inkl.  bundventil aka. vaskens prop;)

 

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Billige Farverige Message boards fra Design Letters

$
0
0
dl4Photocredit: Design Letters

Godt nok er det Bæredygtig Onsdag på bloggen, men jeg tænkte lige at jeg ville tippe til disse fine Message Boards fra Design Letters.
I januar der tippede jeg til nogle andre fine i dette indlæg, hvor I også kan finde et inspirations-link til styling af tavlerne.

Personligt har jeg endnu ikke fået købt et message board, men tanken rykker tættere på nu, hvor tavlerne kan erhverves med Arne Jacobsens ikoniske bogstaver.

Tavlerne koster 199 kr. for A4 størrelsen og bogstaverne skal købes seperat – prisen for dem er 158 kr. (128 stk) De fleste farver er i øjeblikket udsolgt i Design Letters egen webshop men de forhandles hos Bahne og Luxoliving ;)

dl5

dl8 dl6 dl7Photocredit: Design Letters
 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Sådan skal vores entré indrettes

$
0
0

Indlægget indeholder Reklame i form af affiliate links.

entre

 

Det er farligt at sidde og lave drømme-indretnings collager, fordi lige pludselig har man overbevist sig selv om, at KUN det man har syslet med de sidste 2 timer fungerer i al fremtid! Nåh, men her ser I vores entré om noget lang tid, da vi lige har et par udgifter først, herunder nye døre (har vi lige købt- mærkelig udgift), tapet, gulvlister og Newyorker-væggen. Pyhaaaaa…

Drømme er jo også dejlige at have og jeg tillader mig da også at drømme videre over min fremtidige kontorplads. Der kommer naturligvis en collage eller 5 en af dagene, da jeg nemlig har mange forkellige kontor drømme :)

I punkt 2 kan I se hvordan vores entré ser ud nu (dog uden det nye gulv) :)

1 – Jeg har måtte sande at vores nye bænk alligevel fremstår alt for stor i vores entre. Jeg drømmer derfor om den smukke Afternoon Bench fra Menu og selvfølgelig med “cognac” betræk.

2 – Mit bedste IKEA HACK til dags dato er min sputnik inspirerede lampe – det er den vildeste transformation! I kan i hack-indlægget også se billeder af vores entré, som den fremstår nogenlunde nu. Jeg ELSKER vores tapet, men det bliver desværre alt for mørk, med det nye gulv.

3 – Matégot knagerækken fra Gubi er designet i 1950’erne af den internationale anerkendte designer Mathieu Matégot. Knagerrækken har vi haft i mange år og jeg glæder mig til at se den på en hvid væg, når mit elskede tapet bliver malet over.

4 – Noget vi virkelig har fokus på er, ikke at skulle være nødsaget til at købe plastikposer når vi handler. Læs evt. min post “7 bæredygtige tiltag jeg har implementeret i hverdagen“. Vi har længe brugt “muleposer” men denne kurv  fra Malling Living kunne være både dekorativ og praktisk at have stående/hængende på en krog i entréen, så vi altid husker at medbringe den. Faktisk vil to af dem være praktisk – den anden værende til halstørklæder, vanter og huer.

5 – Dufte betyder utrolig meget og bidrager koloenormt til stemningen og atmosfæren i hjemmet. Det er virkelig noget jeg gør et stort nummer ud af i det daglige. Jeg elsker at komme hjem og at der dufter, idet jeg træder ind i entreen. Et af mine favorit duftlys er Cedarwood fra Copenhagen Candle Lab – og det behøver ikke engang være tændt for at sprede den mystiske og vidunderlige duft af cedertræ. I kan læse mere om disse GMO-fri soja lys i mit blogpost her.

6 – Dette lyse gulvtæppe fra House Doctor vil pynte uden at dække vores nye mørke sildebensgulve for meget. Og måske være med til at minde os begge om, at tage skoene af inden vi går videre. Vi har begge en dårlig vane med at have sko på indendøre :p  Jeg tror lidt at det bunder i mange år med et “farligt” gulv. I kan læse hvad jeg mener her.

7 – Jeg har allerede er stort rundt spejl fra Ilva i stuen. Men jeg drømmer om endnu et til entréen. Spejlet (Reklamelink: affiliate) er fra danske AYTM og måler hele Ø110 cm

8 – Ficus Lyrata/Violinfigen er en af mine absolut favoritplanter. Jeg har et par stykker, men der skal klart stå en i entreen – lige der hvor vores store soveværelsevindue giver sollys i den ellers mørke “pølse”.

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Organiske og Modernistiske elementer til stuen – inspiration til vores nye stue

$
0
0

Indeholder Reklame i form af affiliate linksstuenwants

Jeg går bare og tæller ned til at jeg kan komme i gang med at indrette stuen – jah hele lejligheden faktisk. Men det lader sig vente indtil den står helt færdig, fordi projektet lige pludselig er eskaleret en hel del. Det kræver en forklaring og den får I også snarest ;)

Men indtil da hygge-indretter jeg lejligheden med små collager. Vores over-all look skal overhoved ikke ændres. Vi holder os fortsat til design fra 50-70’erne og Organic Modern bølgen. Men vi kommer klart til at kunne tillade os nogle andre ting med det nye gulvlook og glasvæggen, som vi har fundet os en fremstiller til. Glasvæggen kommer der mere om  – så hold øje med kategorien “Projekt Bolig Opgradering 2017” på bloggens forside.

Læs også: “Sådan skal vores entré indrettes” – den skal selvfølgelig holdes i samme stil (på sigt).

1 Jassa er et virkelig fint og bæredygtigt tæppe fra IKEA udført i 100 % Jute. Vi har allerede et Jutetæppe fra IKEA, men desværre synes Elmer at det er rart at sætte kløerne i… Så det kan nok ikke helt betale sig at investere i igen.

2  Jacquard puden fra H&M Home vil passe fint ind sammen med mine puder fra MuruMuru Cph. Vores to H.J. Wegner sofaer er noget af det mest behagelige, men hvis man gerne vil ligge og dase lidt i dem, er man nødsaget til at lave en lille “buffer” med puder ved armlænet – ellers bliver det lige lovligt hårdt for hovedet.

3 Jean Prouvé’s Fauteil De Salon – av for en fin lænestol! 2 af dem tak ;)

4 – Message board fra Design Letters med Arne Jacobsens ikoniske bogstaver. Den lavede jeg også et indlæg om i sidste uge: “Billige & farverrige messageboards, fra Design Letters

5 Maggiz fra OX Denmarq er en diskret og smuk magasinholder, der fås i 4 farvevariationer. “Cognac” værende min absolutte favorit. Kærestemanden tigger på 9. år efter en magasinholder på Toilettet. Det kommer stadigvæk ikke til at ske. Heller ikke selv om den er pæn!

6 + 7 – Berit Mogensen Lopez digitalt behandlede vandfarve billeder er simpelthen så smukke. Farverne står helt eminent til virkelig varme træsorter, som teak og palisander <3

8 Yuki Vase fra Studio Arhøj i farven Rootbeer Float – Stentøjsvaser, dem kan ikke få nok af. Denne vil passe helt eminent til min lille samling af arvede vaser fra min mormor.

9Mall Made væglampe fra House Doctor er en lille ny favorit. Jeg er vild med lamper og elsker at have dem placeret strategisk rundt omkring, så de kan skabe små lommer af hygge. Vi bruger meget lysdæmpere, som vi monterer direkte på lampernes ledninger. Det er lidt skørt, men vi har lysdæmpere indbygget i 2 kontakter på Tørreloftet: i Køkkenet og på badeværelset. Underlige placeringer at vælge; hvad med stuerne eller soveværelset, hvor behovet for dæmpning er størst? Jeg ved ikke hvad de har tænkt, dem der ejede lejligheden før os. De valgte at bruge penge på installationer i hele lejligheden og prioriterede dæmpningen i de 2 rum ?!

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Når projektet ikke glider…må man skaffe penge !

$
0
0

vaeg-kopi

Nåh, men det ene projekt tager det andet her på Tørreloftet. Nye gulve blev til nye døre (vi valgte disse fra Swedoor), som bliver til “nye vægge”. Sidst nævnte tænkte vi faktisk bare ville blive et hyggeprojekt over et par uger. I ved… sådan noget med at gå og drikke rødvin og skralde/dampe gammel tapet af efter arbejde, imens man lytter til Billie Holiday på fuld skrue på pladespilleren? Og når det så langt om længe var gjort, ville vi se modigt frem til et gensyn med parforholds-testeren: filt/tapet.

Jah…

…den plan har vi droppet :(

Fordi da dørkarme og al’ øvrig dør var blevet fjernet kunne vi se, at der var noget galt med vores gipsvægge. Brunt papir/karton kom til syne de steder hvor tapeten havde givet efter, da dørkarme blev brækket af.  Vi kunne nu se, at der var tapetseret direkte på gipsvæggen. Jeg sendte lidt desperat en nødhjælps-instastorie og spurgte om der var nogen der vidste om man så kunne fjerne tapeten uden at flå hele barrieren på gipsvæggen af. Vi havde/har absolut ingen som helst forstand på det! I var mange der svarede og hjertens tak for det, fordi min nysgerrighed og behov for svar, dér en torsdag aften var stor! Jeg blev altså desværre ikke økonomisk beroliget, men jeg fik da svar! Svar, som dagen efter blev bekræftet af en kyndig maler! I er så kloge der ude !!!! Det er lidt ligesom i “Hvem vil være Millionær”, når man “spørger publikum” – de har altid ret :D

 

f034f0b2-f8f3-4c48-a4a2-6eab578e4105

Nåh, men der var der jo ikke noget at gøre ved det! Så vi har måtte vi forholde os til de 3 muligheder der nu var: droppe projektet, sætte nye gipsplader op eller spartle uden på dem og genskabe en struktur uden “luftbobler” osv.

Tænke tænke tænke… sommerferie eller ny vægge?! Farvel Roadtrip USA Vol. 2 ? LUKSUS Dilemma… jeg ved det!

Det er snart 8 år siden at vi købte vores gamle dejlige lejlighed, som rent ud sagt var blevet istandsat af nogle være sjuskede håndværkere tilbage i 2007. Men den gang gik vi ikke op i sjusken og vi tænkte bare “herregud”; bulet tapet, tapet der var kørt henover hjørner uden at skære det til (medfører krøllet tapet, hvor der med tiden samler sig luft under, hvilket gør tapeten “sprød” så den flækker), tapet der havde samlinger så brede, at det var svært at tro på, tapet der var kørt ovenpå fodlisterne uden tilskæring, skæve  kabelbakker i hjørnerne og døre der ikke rigtig kunne lukke – det kunne vi sagtens leve med og i øvrigt havde vi fået banket lejligheden et godt stykke ned under 1 million. Det var lige gyldigt det hele! Tørreloftet skulle bare være vores og så blev det vores! Skavankerne var charmerende og det er de egentlig stadig, hvorfor jeg er ret forhippet på at bibeholde noget af det. Og det bringer mig til et spørgsmål, som jeg igen lidt håber at få råd til – hvis nogen af jer sidder inde med erfaringen…

Sagen er den, at vores maler ikke synes at vi skal have filt på nogle af vores vægge, da han så er nødsaget til at lave vores rundede, skæve hjørner i lejligheden knivskarpe. Herunder vores 4 dine skorstene der “buler” ind i stuen. Det synes vores maler vil være synd, da de skarpe linjer vil få Tørreloftet til at miste sin upolerede charme. Og jeg kan KUN give ham ret og han var faktisk hyret på stedet, men den kommentar <3

Så mit spørgsmål er: har nogen af jer der KUN har spartlet, grundet og malede vægge nogensinde fortrudt den løsning ? Savner i filten?

Det skal lige siges at vores lofter får filt,  da de har det med at slå revner og det kan filten dække over, hvis der skulle komme nye af slagsen

Nåh….men…

…om vi kommer på Roadtrip, det vides endnu ikke! Måske hvis vi får lejet vores lejlighed ud via Airbnb i et par uger.

Men det kræver jo så Tørreloftet står færdig! Det er vel grænser for hvor “rustik” man kan udleje den :P

I kan her  følge med i vores øvrige boligprojekter :)

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Projekt Sildebensgulv er næsten færdigt

$
0
0

sild1Sildebensprojektet har trukket ud, altså sådan cirka to uger over det forventede. Men på fredag står det færdigt og vi glæder os helt vildt til at se det bejdset med den forhåbentligt “helt rigtige” farve! Faktisk synes jeg, at egetræet er vanvittigt smukt i sine naturlige toner og jeg/vi har da også været i tvivl om hvorvidt en mørk bejdse ville være synd. Men vores gulvmand har forsikret os om, at “spillet” i træet, bliver bevaret. Spillet er især tydeligt på de to sidste billeder i indlægget, hvor gulvet er blevet fuget og slebet.

MEN jeg vil lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke frygter, at gulvet ikke får den farve, jeg har drømt om! Det er næsten ikke til at bære, at vi så tæt på at være i mål ender i en “gulvtragedie”, som var den skrevet af Sofokles. Men som jeg skrev, da betongulvet lige pludselig ikke så ud som forventet; “væg til væg tæpper er da også en slags pæn“…..  :/

HELDIGVIS blev betongulvet pænere end pænt! Jeg skulle bare have tålmodighed, slappe lidt af og vente på at gulvet var færdigt og altså ikke bedømme det, imens det var i gang med at tørre!!!!!!! (selvsagt i øvrigt, fjolle-mig!).

Tilbage til sildebensgulvet…

…som jeg simpelthen er så glad (so far). Tak for pokker  DUPA gulve…og uanset hvad en noget forsmået følger skrev til mig på Instagram. Vedkommende spurgte om jeg havde overvejet at sildebensgulve KUN hører til i herskabslejligheder. Hahaha…åh jeg grinede! Men jo da, jeg har da overvejet det lige så meget, som de forhåbentlig overvejede at installere toilet og bad i sin tid, her på Tørreloftet – det er vel en “arbejder-/ fattigmandsbolig! Det hører sig jo absolut heller ikke til “sådan et sted“!  Hvad pokker tænkte de på ? Men tak for “øjenåbneren”… vi piller nu gulvet op igen og jeg låser badeværelsedøren ude fra, smider nøglen væk og bruger det gamle lokum i baggården fremover! Fordi vi skal da absolut ikke gøre lejligheden til noget den ikke er! Jeg som ellers troede at mit VSCO filter kunne narre jer alle!!! :p

sild2Gulvet er møg beskidt og plettet på billederne. Alle pletterne er dog helt væk nu efter slibningen (se det sidste billede).
Skidtet minder mig dog om, at de nye gulve bør indvies med en ny støvsuger. Vores støvsuger er ca. 12 år gammel. Den er holdt sammen af gaffatape og der er vist ingen børster tilbage på hovedet :) Men oh well, vi har haft andre sjovere prioriteter end en ny støvsuger. Men det kunne være rart med en der er god til Elmers mange kattehår. Fortæl mig gerne hvilken vi skal købe? :D

Vi overvejer lidt om vi kan droppe fodpanelet i døren mellem entré og stue. Det finder vi vel ud af om vi kan :p Min tanke er at der skal monteres en ultra smal messingliste, så overgangen fra sildebensgulvet til betongulvet bliver lidt mere “lækker”. Dette på trods af et lille niveauforskel mellem de to rum.

I kan her  følge med i vores øvrige boligprojekter :)

sild3-1

Sommeren kommer til at stå på at fjerne maling fra varmerør, lave flere radiatorskjulere (Se min DIY her) og lave nye vindueskarme. I næste uge rykker et super effektivt team ind og spartler alle vægge undtagen minigangen, bad og køkken. Så tusind tak for alle jeres råd på Instagram og dem I gav mig i mit post i går “Når projektet ikke glider….må man skaffe penge“. Vi har besluttet, at vi gør det skisme! Takket været jeres kommentarer er vi nu helt rolige!

Og ift. mit spørgsmål om sildeben i mini-gangen på Instastories, der valgte vi at følge flertallet af jer som var enige i, at sildebensmønsteret ville blive for stort i den lille gang. Yderligere  måtte jeg give jer ret i, at det nok ville blive lige lovligt larmende, med så mange forskellige gulve på det lille område: Badeværelsesgulv, betongulv, marokkanske cementfliser i køkken (vi har endnu ikke besluttet os for nogle) og så lige sildebensgulv i “midten” – yes too much!

Jeg glæder mig til at vise jer bejdsen… håber jeg :)
sild6Mit elskede tapet lader livet i næste uge – men det varmer lidt at vide, at det faktisk stadig kommer til at befinde sig under al’ spartlen! Og så synes jeg virkelig om tanken, at der om måske 100 år, står et ungt par, som os selv og slår vægge ned og finder små skatte der vidner om Tørreloftets historie og tidligere ejere <3

Lidt knapt så sprøde mobilbilleder efter fugningen og slibning ..

img_3950
img_3952

I kan her  følge med i vores øvrige boligprojekter :)

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Sådan skal vores Kontor indrettes

$
0
0

Indlægget indeholder reklamelinks.

kontor

Når man nu stadig ikke kan komme i gang med at indrette det lille hjem på ny, så hjælper det med at få afløb ved at lave med små moodboards.

I kan se mine 2 forgående moodboards her:  Stue & Entré

Kontoret er der jeg tilbringer meget tid, så det er vigtigt at der er ro & orden – og meget plantegrønt! Vi skal derfor også have lavet os en plantekumme der fylder hele den ene vægs længde. Her skal der gro alt muligt forskelligt – fra bambums til sukkulenter :)

I skal klikke på talene herunder for at komme til produkterne…jeg ved ikke lige om det tydeligt nok ?! :)

1 – Jeg ønsker mig et pinboard noget lignende dette fra københavnske  Manufaktura. Men jeg vil dog kaste mig ud i at lave mit eget, ud af en birketræsramme og lidt snilde :)

2 – Egon Eirmann skrivebordet er mit ultimative goal, når nu Finn Juhl’s skrivebord “Nyhavn bliver alt for pebret. Eller faktisk er det Eirmann spisebordet vi ønsker os og ikke skrivebordet. De 2 borde er næsten identiske, men vi vil gerne have vores sarbejdsplads fritstående, så vi kan sidde og arbejde på hver vores side af det. Skrivebordsstellet er nemlig designet således, at der bliver lidt benpladsproblemer for en af os.

3 – Jeg havde omkring 100 planter, da vi forlod lejligheden inden projekt renovering gik i gang. Der er bestemt en helt del færre nu :( Så flere planter skal der bestemt handles ind!!!!!

4 – H. J. Wegner er sammen med Finn Juhl blandt min top danske møbelarkitekter. Begge vores sofaer er tegnet af Wegner og fremstillet i Røget eg, så Y-stolen i røget eg, vil være en fin rødtråd inde på kontoret. Og så sidder man bare fantastisk i den!

5 –  For the love of “flueben” :) denne fine “To Do Notepad” fra Københavnske Kartotek  skal jeg have købt mig. Shit jeg elsker checklister…

6 – Afterroom Diningchair 3 fra MENU – smuk simpel og elegant. Så i bænken i min entré-collage ? WHAW!

7 –  Jeg er en sucker for alting der dufter dejligt OGSÅ røgelse – gerne med trædufte som Ceder og Mahogni. Denne lille fine keramik røgelsesholder er fra en af mine favorit webshops.  I kan læse om mine andre webshop favoritter her: “6 unikke og inspirerende bolig weshops“.

8 –  Jajaja…jeg er åbenbart selv “kommet med på den der Matisse-bølge. Her ses  “Visage Esquisse” hos Stilleben. A propos mit indlæg: “9 boligtrends i 2016“…

9 – Lige siden jeg så lampen hos Moss Room har jeg heller ikke kunne slippe tanken om. TAK Julie!!!

10 –  Man SKAL have en “kontorkop” ik’ ? Denne i rødlig terracotta fra Nørrebro’ske The General Store må gerne rumme min kaffe.

11 – Verner Pantons Panthella Mini, har vi og den vil med sikkerhed pynte på arbejdsbordet. I kan se den her i: “ Så har jeg fået den hjem

 

 

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Vi skal redde plastikflasken…

$
0
0

Indlægget indeholder Reklame.

Drikkeflasken er modtaget som gave. Alle udtalelser og holdninger er mine egne …og måske også jeres ?

njbVi skal redde plastik vandflasken og lade den blive på hylden sammen dens venner”… ville jeg have sagt, hvis jeg havde haft et lille afkom, der havde efterspurgt en flaske vand.
Fordi vi skal hverken have “sundt vand”, “mineral vand”, “helse vand”, “luksus vand”, “yoga vand”, “vitamin vand”, “skole vand”, “gourmet vand” eller PREMIUM vand! Jeg finder et alternativ i vandhanen, gør jeg!

Krisen skal skisme kradse før jeg køber SKAMMEVAND!

I 2010 erklærede FN rent vand for en menneskeret. Noget vi må sande desværre ikke er tilfældet i en lang række områder på planeten Jorden. MEN det er den onden fløjteme da i Danmark! Vi er  privilegerede – og det har de fleste af os da også fået af vide, siden vi selvstændigt kunne tænde og slukke for en vandhane! Det tog lidt tid at lære, at man skal slukke for vandet når man har tandbørsten i munden, når håndsæben blev kørt rundt eller når shampooen blev skummet i håret. Men vi lærte det! Rigtig mange af os! Respekten og taknemmeligheden for den rene livsensvigtige ressource, der flyder ud af vores haner, blev støbt inden i os.
Men så glemte vi det åbenbart bare lidt igen, i bekvemmelighedens og vanens navn. Vi glemte, at (rent) vand kommer ud af hanen i Danmark! Vi begyndte at betale for vand, emballeret i forurenende plastikflasker, der fragtes til Danmark, på miljøets bekostning! Det er et paradoks!

I følge WHO dør der årligt op mod 1 million mennesker af diarré alene, som følgesygdomme til forurent vand (WHO.2016). Og så bruger vi penge på at købe skammevand, når det flyder rent ud af vores haner! Det er helt skævt!! Send den 10. krone et sted hen, hvor den rent faktisk redder et liv, slukker en tørst og ikke bidrager til mere mijløsvineri.

Jeg er overhovedet ikke hellig, fordi jeg har bestemt købt min andel af vandflasker. Men det er slut – helt slut og jeg har endnu ikke i 2017 købt en eneste vandflaske og det agter jeg at blive ved med IKKE at gøre. Jeg tager drikkeflasker med mig overalt og tilbage i marts fik jeg en ny en i samlingen… én der ikke ligner nogle af de andre og som jeg i den grad, synes sender et vigtigt statement!

Jeg har virkelig glædet mig til dette post, omkring dette bæredygtige produkt. Jeg synes det er det fineste initiativ, iværksat af 2 danske “drenge” der begge har et bragende ønske om at gøre op med de millioner tons plastik, der dagligt deponeres i naturen og i verdenshavene.

Drengene bag drikkeflasken Not Just a Bottle vil komme plastikflasken til livs. De har derfor skabt en bæredygtig håndlavet drikkeflaske i bambus, der er æstetisk appellerende og har en stærk signalværdi… Om det er på Cafébordet, arbejdsbordet eller ved siden af yogamåtten: den er en samtalestarter, som er med til at udbrede budskabet om at stoppe skammevand på plastikflasker (synes jeg)!

Drikkeflasken er fremstillet af bæredygtigt bambus og silikone (natur gummi) – helt fri for bispanol, tungmetaller og phthalater. Flasken kan indeholde 400 ml – kolde som varme væsker og så vejer den 320 gram uden væske.

I kan læse mere om de bæredygtige overvejelser og tiltag i udvindingen af flaskerneI kan købe flasken på Not Just A Bottle deres hjemmeside eller bor man i København forhandles de hos Ego Eco på Nørre Farimagsgade 82 ( det er også lidt mere bæredygtigt at hente den selv – uden motor ).

Nåh men Danmark;  lad os ikke gøre det attraktivt at sælge flaskevand! Pres jeres kommuner til at opsætte vandposter over alt i jeres byer, så I stedet kan fylde jeres drikkeflasker – overalt ;)

Hvis nogen af jer tænkte “WTF” da I læste min titel. FEDT, så er du allerede bevidst om hvor stort et miljøsvineri vandflasker står bag. Nu skal vi bare ALLE sammen bare gøre noget ved det! Hvor længe kan du gå uden at købe en flaske med vand ?

18f2cb51-ae59-4449-8b05-57ad3b232f11Flasken er behandlet med et bæredygtig lak, som faktisk er så ren at den kan drikkes.

njhkkNot Just a bottle afventer FSC certificering og arbejder ud fra Cradle to Cradle principper.

e8cc1db2-afa5-4710-addf-3e108c0bf3fdNot Just a Bottles labels er lavet af Bambusbfibre

nkb2

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Sådan lægger du dit eget franskinspirerede mosaikgulv

$
0
0

m6Helt uden NOGET som helst erfaring i gulvlægning kastede vi os i at fornye en af de små fordelingsgange i min mors lejlighed, med et nyt mosaikgulv. Det er blevet simpelthen så smukt og selvom kanterne ikke er fugede på billederne, så håber jeg at I kan fornemme det. Kanterne har vi nu fuget med hvid multifuge, så gulvet smukt “blender” ind med den hvide væg.

I må endelig spørge, hvis det er noget som ikke er forståeligt i min beskrivelse.

Vi har lagt gulvet ud fra den vejledning vi fik hos Mosaikhjørnet.

Materialer

– Mosaik – sørg for at købe lidt ekstra så du har til dem, hvor fliseskæren driller.
– Saks til at klippe mosaiknettet til med
– Fliseklæb til at “lime” mosaikkerne til gulvet
– Multifuge til at komme mellem fliserne (vi brugte sort)
– Spartel til at fordele fliseklæben på gulvet
– Tandspartel til at lave struktur i fliseklæben således at mosaikkerne binder bedre.
– Gummispartel til når der skal fuges mellem fliserne
– Fliseskærer: til at skære fliserne i siderne til med
– Spand & noget at røre med til fliseklæb & fuge. Vi brugte en gammel grydeske til at røre med – det gjorde vi også da vi satte Metrofliser op. En rørepind til boremaskine er bedst.
– Tusch til markering af de fliser, som skal tages af nettene for at danne mønsteret
– Svamp og eddikkesyre til at fjerne fugeslør til aller sidst.
– Silikonefuge i siderne.

Valg af mosaikker

Når man skal vælge mosaikker, eller bare fliser generelt, så er det vigtigt at vælge den rigtige slidstyrke. Jo mere trafik og jo større risiko der er for tabe tunge ting, desto højere slidstyrke skal fliserne have. De mosaikker vi har brugt har en slidstyrke 3, da de ligger i en lille gang uden særlig meget trafik. I kan se mere om slidstyrke herellers er jeg sikker på at man kan få kyndig vejledning, der hvor man vælger at købe fliserne.

Mosaikkerne vi valgte er købt hos Mosaikhjørnet.

Underlaget

Det er meget vigtigt at underlaget, hvor mosaikkerne skal ligge er stabilt og i vatter – 2 ting min mors gulv ikke var!
I mange år havde der ligget et laminat gulv med spånplader under. Herunder lå der et meget tarveligt ujævnt og flækket/hullet trægulv. Det stabiliserede vi med isoleringsskum nedefra. Da det var hærdet, hviket hjalp voldsomt, fugede kærestemanden sprækkerne, hvorpå han lagde en selvnivellerende gulvspartelmasse. Et produkt som flyder ud og lægger sig i de fordybninger der måtte være i et ujævnt gulv. Super smart! Efter 2 lag selvnivillerende, var gulvet fuldstændig i vatter og gav sig ikke mere.

HUSK altid at følge anvisningerne på produkterne. Det er vigtigt at tørretiderne overholdes således at fugt ikke forsegles.

 

Placere baggrunden: de hvide fliser

Jeg valgte at bruge en “Ad hock” løsning, så måske der findes en nemmere metode end den jeg valgte at anvende ? Men for mig gav det dog mening og overblik, at gribe det an på denne facon.

OBS fliserne bliver ikke “limet” på i denne omgang – blot lagt på gulvet. Ellers vil jeg tro at man får et problem, når man skal til at lirke mosaikker ud af nettene.

N.B: Når jeg referer til “ark” mener jeg et helt net med mosaikker, sådan som de kommer ud af pakningen ;)

Hele gulvet skulle først dækkes med hvide Mosaikker, da de jo udgør “baggrunden” for mønsteret. Jeg arbejdede ud tanken om “desto færre brikker (net) i puslespillet, desto nemmere bliver gulvet at lægge. Det vil sige at jeg lagde så mange HELE ark, som muligt ud på gulvet. Da jeg havde lagt alle de hele ark, som jeg kunne, begyndte jeg at klippe ark til for at udfylder “hullerne”. Jeg tror det krævede ca. 12 odd sized stykker, for at få gulvet helt dækket, da rummet har en lille skør L-form.

Det er vigtigt at man arbejder sig fra en væg over mod den parallelle væg i LIGE BANER! Man kan hurtig se sig sur på det hele når rummet er skævt. Men sørg for guds skyld for at ligge fliserne i LIGE baner således at afstanden mellem arkene ikke påvirkes. Som I kan se på slut billedet er rummet super skævt og man kan i starten slet ikke få øjnene fra det. Men når det hele er færdigt gør det ikke spor for helhedsindtrykket.

Da hele rummet var dækket med de hvide mosaikker, var det tid til at lave mønsteret med de sorte.

mosDet er ikke fantastisk illustreret på billedet, men der ligger faktisk en “odd size” net  oven på et helt net.

Sådan laver du mønsteret – de sorte fliser

Jeg startede med at søge inspiration til mønsteret på Pinterest og jeg fandt da også det endelige der.
Jeg har samlet nogle Pins her, som I kan lade jer inspirere af. Jeg nåede at eksperimentere med nogle forskellige mønstre før jeg fandt frem til det endelige.

Før jeg gik igang med at eksperimentere med mønstrene, pillede jeg en masse sorte mosaikker af nettet. Jeg splittede ca. 3 net ad, så jeg havde en masse løse mosaikker.

Jeg lavede mønsteret præcis som det skulle ligge, ved at ligge de sorte mosaikker oven på de hvide. Det kan være lidt tricky at få hjørnene til at passe, så de er nogenlunde symmetriske!

Drik et glas vin – når det bliver for meget ;)

Da mønsteret lå der og jeg var tilfreds, gik jeg i gang med at markere de hvide mosaikker, som havde en sort flise oven på sig. Eller dvs. I starten markerede jeg, men efterhånden som jeg havde fået printet mønsteret ind på nethinden, fjerne jeg fliserne uden at markere. Til at lirke de hvide fliser op, brugte jeg en smørkniv. De er super lette at få op og det kan bestemt anbefales at gøre imens de ligger hvor de skal! Jeg havde et par enkelte “svipsere”, hvor jeg ved en fejl fjernede en hvid mosaik for meget! No stress… den hvide mosaik trykkes bare ned i fliseklæben, når de sorte mosaikker skal trykkes ned ;)

mos1Her har jeg lagt hele mønsteret og er nu klart til at markere de mosaikker der fjernes. Længere nede i teksten forklarer jeg hvad malertapen og tallene bruges til. 

mos4Sådan her ser det ud, når man har været igang med smørkniven og fjernet hvide mosaikker, for at gøre plads til de sorte.

 

Flyt mosaikkerne igen

Når alle de hvide mosaikker er fjernet er det tid til at fjerne alle arkene fra gulvet. Fordi NU skal de klæbes fast med fliseklæb!

Med malertape numerede vi hvert enkelt ark, så vi vidste hvor det skulle ligge – det her var blot for at dobbeltsikre arbejdet og behøves ikke, hvis man føler man har 110 % styr på arkene. Herefter flyttede vi alle ark over på et “nabogulv”, hvor vi genskabte mosaikgulvet, således at vi nemt kunne gå hen og tage net for net. Det er en særlig god taktik, hvis man har mange små odd size stykker.

Det er i denne del af projektet en fordel at være 2 personer – det synes jeg faktisk det er under resten af processen :)

 

Montering af mosaikker

Jeg vil klart anbefale at man i starten kun smører fliseklæb på gulvet svarende til 1-2 net.

Husk at det er vigtigt at der arbejdes i hele og lige rækker.

Smør et fint lag flipseklæb ud på gulvet og træk tandspartlen igennem. Vælg en “tandhøjde”, som er høj nok til kun lige at skabe en god “klæbehøjde”, og som ikke medvirker at der presses fliseklæb ind mellem fliserne! Det er super vigtigt at mellemrummene er fri for fliseklæb, da det ellers bliver svært at få fugen ned! Er uheldet sket – så kan man nemt med en tandstik/brækket tændstik “kradte” det værste ud! Frygt ej for fliseklæb på fliserne det kan nem vaskes af. Vent dog ikke flere timer ;)

Vi lagde 2 net af gangen. Så lagde vi sorte fliser ned, før vi fik vi gik videre til flere hvide ark. Det er jo vigtigt at få lagt de sorte mosaikker i, imens fliseklæben stadig er fugtig. Har man været lidt langsom kan man evt. fugte fliseklæben med en vandforstøver og evt. lige med en finger komme lidt ekstra fliseklæb på den sorte mosaiks bagside, inden man trykker den ned!

mos1Her er der spartlet fliseklæb på, som nu er klar til at blivet “stribet” med tandspartlen.

mos2-2Vi har sådan en billig plastik tandspartel med 3 størrelser tænder.

mos7Dette område er på billedet klar til at få lagt sorte mosaikker.

mos5Med en fliseskærer halverer man fliserne. Man kan enten leje en fliseskærer eller man kan købe sin egen som ny eller på DBA. Jeg vil dog mene at det bedst kan betale sig at købe sin egen, hvis man alligevel skal leje den i et par dage. Vi købte en lille fliseskære til ca. 500 kr. hos Mosaikhjørnet.

Fugning

Vi lod gulvet tørre et par dage inden vi gav det fuge – men følg instruksen på pakningen ;) Men kan sagtens gå på gulvet allerede dagen efter. Vi lavede endda en “støvsuger test” for at se om alle de sorte mosaikker sad ordentlig fast. Der var en der blevet suget op hahah… men vi havde en masse ekstra, så blandede blot en lille kop fliseklæp og “limede” en fast igen.

Så blev det tid til at fuge gulvet.

Kærestemanden blandede fugemassen og manner, der var meget pigment i det stads! Sort som tjære var det og lignede det!

Med gummispartel blevet massen fordelt udover hele gulvet og det blevet presset godt ned i fugerne. Vi lod det tørre den tid der stod på pakningen (jeg mener det var mellem 15-45 min.) hvorpå vi begyndte at fjerne alt det overskydende fuge med vand og en svamp! NØJ det sviner og man tror vitterligt at man totalt har ødelagt gulvet og at mosaikkerne ALDRIG bliver hvide igen. MEN de gør de ;) Kærestemanden forsatte med at vride svampen op i flere spande vand. Han fjernede så meget han kunne, hvilket var stort set det hele. Til sidst havde nogle af fliserne kun et tyndt gråligt “slør” på sig, hvilket vi vurderede sagtens kunne fjernes dagen efter med en blanding af vand og edikkesyre. Og det kunne det også nemt.

mos6En gummispartel er ideel til at få arbejdet fugemassen ned mellem mosaikkerne.

Fugning i siderne

På billederne ser man at siderne endnu ikke er blevet fuget. Men det er de nu. Vi valgte en hvid fuge, som blev afsluttet med en silikone fuge.

m5

m8-1

m4

m3

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Tip: Jeg samler flaskepant og…

$
0
0

 

1111

Stilheden har været stor her på bloggen i snart 14 dage. Så nu fejrer jeg min tilbagevenden med at holde “Bæredygtig Onsdag” på en torsdag – vilde sager :)

Faktisk består dagens post bare af et enkelt men virkelig fint tip, som kan redde de fleste der har afholdt en våd fest i eget hjem eller på jobbet. Eller måske du som jeg, bare er typen der samler pant over tid i poser på bagtrappen? Om det er 1 pose eller 10 – nogle gange er turen ned til den nærmeste flaskeautomat bare uoverskuelig!

MEN men men i København og i Aarhus kan panten nu blive afhentet GRATIS, inden bananfluerne invaderer panteposerne og til glæde for andre end kun dig selv 🖤.

Lad mig præsentere jer for: PanteBørsen – et socialt initiativ drevet af “frivillige kræfter, flittige panthentere og gavmilde pantgivere“.

Konceptet er simpelt, men genialt. Du samler din pant i poser, går ind på Pantebørsen.dk og finder et mobilnummer på en pantehenter. Så ringer/sms’er du til vedkommende og aftaler et tidspunkt for afhentning. Pantehenteren indløser flaskerne og får det fulde kontante udbytte. Din pant kommer altså en socialt udsat til gode – direkte!

Personligt har jeg ikke selv afprøvet konceptet. Men selvom der mere eller mindre befinder sig en flaskeautomat i min baggård, så vil jeg fremadrettet bruge denne fine service. Jeg er vild med den

Du kan evt. printe dette skriv ud og hænge det i din opgang, hvis du  bor i en af de bydele, hvor Pantebørsen afhenter – dette fine nitiativ fortjener deling!!!!

skaermbillede-2017-04-20-kl-15-27-05

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
Viewing all 914 articles
Browse latest View live