Quantcast
Channel: Copenhagen Wilderness
Viewing all 914 articles
Browse latest View live

Jeg har fået nyt nørdegrej i køkkenet

$
0
0

Indlægget er Sponsoreret.

homebarista-24-of-28Jeg har bestemt lavet min andel af kaffe-indlæg, både om bønner og maskiner. Og her kommer der skisme et indlæg mere – jeg er ikke tidligere barista for ingenting :) Jeg ELSKER kaffe; som hyggedrik, som “Nødhjælp” i de sene bloggin’ aftentimer, såvel som i de tidlige sygeplejerskevagter eller i ekstremsporten: “nattevagt”.
Jeg elsker den varm, kold og endda nogen gange lunken (i en travl vagt er bunden af den 7 timer gamle termokande GULD!).

Når det kommer til bønnerne, er der for mit vedkommende ikke så meget at rafle om – vi køber kun Fairtrade og helst gerne økologiske – læs evt. mit indlæg “Jeg har brug for verdens største kaffepause“.

homebarista-17-of-28Herhjemme har vi en del forskellige kaffebryggere, da behovet varierer fra dag til dag.

Møder jeg på arbejde kl. 7 er jeg typisk oppe kl.5:15 af mig selv (der vågner jeg også alle de andre dage; A-menneske to the bone). På de arbejdsmorgener ryger der ofte en kapsel i vores Nespresso maskine imens dagcremen suger ind – det skal bare gå hurtigt! Vi bruger ikke Nespresso’s egne kapsler, men enten Irma’s eller Peter Larsens bionedbrydelige kapsler.

Har jeg en lang computer – eller sjootdag foran mig, så sætter jeg en kande over på “Min Mirakelmager” – her er det mængden af kaffe der tæller, kombineret med nogle anstændige bønner.

Har jeg tid eller rettere giver jeg mig selv tid, så går jeg gerne tilbage til det simple – fra før der var noget der hed en “kaffemaskine”; nemlig den helt simple metode, hvor varmt vand, med håndkraft hældes over veltilpas kværnede bønner i en filterholder og direkte ned i en kop eller kande. Det er erkendt en anelse nørdet og de fleste hverdags kaffedrikkere, vil nok hævde ikke at kunne smage forskel. Men udover smagsforskellen, om den er der eller ej – så er der også noget terapeutisk ved selve brygningsseancen. Vi taler ikke på lige fod med den japanske te-cermoni (så længe kan jeg ikke vente på kaffe), men med hele “slow living” konceptet, hvor opmærksomheden flyttes væk fra den forhastede hverdag, og hvor fokus i dette scenarie rettes mod at være tilstede i nuet, og udføre en brygning med omhu.

Det er hyggeligt, er det!

homebarista-3-of-28Keramik kopperne er fra Søstrene Grene (gamle).

De seneste par måneder har jeg brugt min Bodum Pour Over , men nu har jeg været så heldig at få lov til at udvælge nogle produkter fra danske Homebarista’s webshop og altså opgradere mit udstyr en smule, hvilket selvsagt er luksus.

Jeg vil sparer jer for alle teknikaliteterne omkring brygning med “pour over metoden” og i stedet bare give jer et visuelt indtryk af disse smukke redskaber fra japanske Hario, der har en produktionshistorie der går helt tilbage til 1921. Personligt synes jeg de er en perfekt gave til en selv eller til kaffe-elskeren. Og er man i tvivl om hvorvidt man er “slow brew” typen eller ej – så har Homebarista et Hario startesæt til 160 kr. som man lige kan prøve tålmodigheden og smagsløgene af med.

Er der alligevel nogen af jer, som er interessede i hvordan man brygger den perfekte kop, så kan I kan se denne fine og simple instruktionsvideo (på engelsk). Den Pour Over der bruges i video’en er den klassiske og smukke Chemex fra 1941. Den indgår i øvrigt  i MOMA’s faste udstilling i New York ;). De findes I også i Homebaristas udvalg – lige hér.

homebarista-16-of-28Når det kommer til kaffemaskiner er drømmen en Mini La Marzocco – men 31.000 kr. er erkendt en pænt sjat at rive ud af en sygeplejerskeløn. Så jeg drikker gerne min kaffe fra mindre avancerede “maskiner”.

homebarista-9-of-28Hario V60 glaskanden er den fineste jeg nogensinde har set, med de fine oliventræ detaljer. Jeg fik ikke det smukke låg med på mine billeder men I kan se det hér.

homebarista-10-of-28Filterholderen i stål på billedet er også fra japanske Hario og passer til glaskanden. Hario V60 filterholderen er anderledes end de traditionelle tragte, denne er nemlig konisk udformet. Konstruktionen gør, at vandet vil løbe mod midten af filteret og derfor forlænge kontakten med kaffen. Filterholderen fås også i andre farver og materialer – herunder både porcelæn og plastik.

homebarista-13-of-28Hario Bueno elkedlen er nok den flotteste elkedel vi har nogensinde har ejet – så den står fremme hele tiden på vores køkkenbord. Den giver med sin svanehals en kontrolleret og ensartet ophældning. Kedlen skulle være nem at afkalke og så kan den rumme 0,8 L. På minus siden: den kan dog ikke aflæses ift. mængden af vand -kun max. grænsen kan aflæses. Kedlen koster 749 kr.

Hvis man vil tage “Slow Brew” konceptet en tand længere, så fås den smukke Hario kande også som almindelig kedel, der kan benyttes på stort set alle varmekilder. Den kan rumme 1 liter – se den hér.

homebarista-21-of-28Min lille håndlavede keramiske terracota kaffefilter holder, fandt jeg for nogle måneder sider på Etsy. Den er oprindeligt designet til at holde styr på “køkkensvampen” ved vasken, men jeg synes at den tjener “filter-formålet” rimelig godt. I finder linket til filterholderen hér.

homebarista-26-of-28

Det skal du bruge udover de vidste sager her i indlægget: 

  • En kaffekværn – tro mig, kaffen smager meget bedre, desto tættere den er kværnet på brygningen. Hario har en smuk kaffekværn til 289 kr. – intet slår duften af nykværnet kaffe <3
  • En vægt til at veje bønnerne af med – anvend en almindelig digital køkkenvægt eller hvis du ønsker en der er beregnet til formålet, så har Homebarista også disse vægte.

3 år siden i dag…på vej mod muren

$
0
0

7c780ba0-6c26-4113-ade4-806a0c24c25cAl Amari flytningelejren ved Ramallah, tæt ved Qalandia Checkpointet – og en due med timing.

2882ce3b-c1cc-42aa-ac45-de4834cea144Uhygge i Bethlehem.

For 3 år siden i dag, på Valentinsdag, drog jeg til Palæstina for at arbejde som sygeplejerskestuderende i forskellige flytningelejre. Jeg kunne sige en masse – en helt masse. Men på denne påtagede kærlighedsdag,vil jeg dog bare nøjes med at sige, det samme som jeg skrev på Instagram i går:

Mure hører kun til i bygninger…med døre.

Make love not walls…

6335d258-86a9-4e9d-aa8b-d849eabdc2cb…skriver en lille hemmelig besked….

img_5630

ecedbff1-efac-4aac-8e39-9c23e61aa5c2 f8a92320-1113-4ea5-9bf0-ab417afd15caLegende børne ved muren  i Aida flygtningelejren i Bethlehem.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

“it” planten 2017

$
0
0

bbbb-kopiAltså faktisk, så er det slet ikke mig der er “kommet på den“. Det er faktisk min Plantepusher Sandra nede i Ryesgade (Østerbro delen), som har den mavefornemmelse. Jeg giver hende dog helt og aldeles ret i den fornemelse… Monstera Obliqua  ER uden tvivl en stor kanditat til at blive årets  “It”Plante.

Der er faktisk et par andre planter, som jeg også tror kan gå hen og blive et “hit” i de små hjem, men hey nu har jeg lagt mig med en brækket ankel – så kan jeg lige så godt lave en lille plante føljeton til jer. 6 uger på røven…det skal nok blive produktivt på blogfronten!

Nåh, tilbage til Obliqua’en…

Som navnet indikerer er den i familie med 2015’s “it” plante; Monstera Deliciosa. De ligner også hinanden en lille bitte smule – altså set med “ikke-plantenørde-øjne”.
De helt store forskelle er at Obliqua’en er en hængeplante og at den har mindre blade, med de mest delikate og smukke  “huller” / “udskæringer”.

Obliqua’en er uden tvivl noget af det yndigste og fineste jeg længe har set, og jeg kan ærlig talt slet ikke vente til at den får lidt mere “voksefart” på. Lige nu ligner den nemlig bare en helt almindelig potteplante, uden noget som helst “hæng” :)

Det eneste sted jeg har set den forhandlet er hos Blomsterdrøm på Ryesgade 63, Kbh Ø – men mon ikke snart de skyder frem i plantebiksene landet runt ? :P

img_8265Reklame: Alle potteskjulerne er fra Bahne og I kan snart læse et blogindlæg om dem over på deres blog, hvor jeg blogger et par gange om måneden.

img_8266-kopiObliqua’en skal passes ligesom Deliciosa’en. Så hvis man har nogenlunde styr på den ene,så  har man det også på den anden:

  • Begge planter skal stå lyst, men ikke i direkte sollys.
  • Vandes ved udtørring
  • gødes hver 3-4 uge.

Obliqua’en skulle efter sigende ikke vokse så forfærdelig hurtigt, men det gør Guldranken til gengæld. Så hvis man er den utålmodige type, så vil jeg helt klart anbefale at købe sådan én.

I mit blogpost: “ En plante der er længere end mig” fra i sommers, kan i se min ene Guldranke, der siden da kun er blevet dobbelt så lang :)

Klik på billedet herunder for mere Obliqua inspiration

skaermbillede-2017-02-21-kl-12-32-18

 

16 Favoritter fra Bloomingville

$
0
0

Indlægget indeholder reklame i form af affiliate links.

bloomingville

 

1 / 2 /3 / 4 / 5 / 6 / 7/ 8 / 9 /10 / 11 / 12 / 13 / 14/ 15 / 16

Bloomingville formår stadigvæk at få mit “dimse-hjerte” til at banke. Deres produkter er alsidige og der er stort noget til alle rum i deres kollektioner. Og så kan de altså på noget med farver og materialer!
Jeg har netop kommet den nuttede lille plantepotte med ben på i indkøbskurven – endelig vil jeg sige, fordi jeg har virkelig kigget længe på den og andre lignende potter med ben. Og denne var altså i den billige ende, selvom den ikke er helt billig. Med det sagt, ville det da være oplagt med indlæg om potter med ben. Det må jeg finde tid til, nu hvor mit eget ene ben af sat ude af spil de næste mange uger. En brækket ankel er IKKE en fornøjelse, udover at jeg nu har virkelig meget tid til bloggen og god mulighed for at udvikle et decubitus eller tre.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Mit hjem for B&O – Flexible Styling for Flexible living

$
0
0


Indlægget af Sponsoreret af Bang & Olufsen.

b1-1En af de ting jeg elsker ved at have min lille interiørblog er de sjove og udfordrende kampagner, der kommer min vej. Dem hvor kreativiteten kan få frit spil, hvor styling er alt og hvor ordene flyder, med respekt for det brand jeg har valgt, at “give ord” på min blog.

Det brand jeg nu vil skrive lidt om, behøver næppe nogen introduktion. Fordi, er der noget danske Bang & Olufsen har opnået, så er det at være synonym med visuel og akustisk perfektion og at stå bag tidsløst og samtidig moderne design, der skaber en fuldkommen unik og æstetisk oplevelse.

I sidste uge blev jeg stillet en opgave af Bang & Olufsen; nemlig at style deres nye TV BeoVision Horizon herhjemme på tørreloftet. Opgaven hedder “Flexible Styling” og udspringer direkte af deres kampagne “Flexible Living”, der sætter fokus på deres fleksible, let tilgængelige og tidsløse produkter, der passer ind i alle rum.

Opgaven er nu udført, hvilket har resulteret i 2 forskelligt stylede TV miljøer: en såkaldt “TV-Alter” version og en “Jeg-ruller-dig-frem-når-jeg-har-brug-for-dig” version:)

Lad mig sige det sådan; Det var en stor fornøjelse at få lov til at teste BeoVision Horizon (40“) i over en uge og lige så HELT UTROLIGT bittersødt var det, at skulle pakke det ned igen! Særligt var kærestemanden ramt af vemod over at skulle vinke farvel til den fabelagtige lyd- og billedmæssige kvalitet. Jeg var hovedsagelig truffet af den ærgerlige erkendelse af, at skulle vinke farvel til noget elektronik, som jeg rent faktisk synes er smukt.

picmonkey-imageBang, Olufsen & os

Bang & Olufsen blev grundlagt i 1925 i den vestjyske by Struer. En by der dermed inddirekte har bragt mig årevis af eminent lyd i øregangene fra mine høretelefoner og bidraget med høje toner til alverdens køkkenfester og bålaftener i de svenske skove, fra min højtelskede Beolit.
Struer har dog også bidraget med noget mindre teknologisk – nemlig min kærestemand :)
Han flyttede for snart 10 år siden ind i mit liv, med sit gamle Beovision MX6000 billedrør tv og et væghængt stereoanlæg – der både fyldte mere og vejede mere end jeg gjorde (den gang).
Begge ting har vi ikke mere, men jeg husker tydeligt følelsen, lyden og synsoplevelsen af at blive opgraderet fra mit faktisk fulstændigt udmærkede Bilka TV. Det var altså noget andet! Og så husker jeg stadig tydeligt mit første besøg hos mine svigerforældre – her blev hjemstavnspatriotismen mig tydelig; fordi selv på badeværelset lå der en B&O “remote” – just in case lyden skulle have brug for et “Nyk” op’a’ :)

19Den flytbare “TV-Alter” version.

Flexible Living – når kampagnen passer med livet

Jeg må indrømme, at jeg i starten var en lille bitte smule i tvivl om, hvorvidt jeg skulle takke “jah” til denne “styling challenge”. Ikke fordi jeg ikke ville, men fordi den blot passede dårligt ind i vores tidsplan. Herhjemme er vi nemlig i øjeblikket udfordrede af lidt byggerod, herunder: at vælte vægge og brække gulve op og andre forberedelser inden gulvlæggerne rykker ind.
Men efter lidt tænketid gik det dog alligevel hurtigt op for mig, at vores kaotiske setting faktisk kunne betragtes at være ideel, i forhold til den opgave jeg skulle løse – en slags “Extreme Flexible Living” tænkte jeg.

BeoVision Horizon – Praktisk

Da jeg modtog “mit” BeoVision Horizon, vidste jeg ikke hvilken “fod” der fulgte med. Der findes nemlig 4 forskellige placeringsløsninger, der kan tilkøbes og hvoraf 3 af dem er fleksible. Vægophænget er selvsagt stationært, men staffeliet (en smuk og kunstnerisk løsning til gulvet eller et lavt møbel), 360 grader gulvstanden (smart, hvis man f.eks. har et køkkenalrum og fjernsynet skal kunne drejes i alle retninger) og rullestanden der tillader let tilgængelighed og tilpasning til omgivelserne.

Det skulle vise sig, at der fulgte en rullestand med – noget som jeg erkendt, i den helt spæde start, tænkte var et ærgerligt levn fra fortiden. Men jeg tog fejl – der er absolut intet ærgerligt ved det!
Rullestanden er en funktionel og virkelig æstetisk løsning, der spiller med fjernsynets øvrige solide og tidsløse look. Og havde jeg selv muligheden for at købe fjernsynet, så var rullestanden klart den placeringsløsning jeg havde valgt.

På det seneste har vores stuer skiftevis været pakket væk. Nogle dage har vi kun haft vores soveværelse at opholde os i. Og det er bl.a. lige hér, at Beovision Horizons praktikalitet blev tydelig, fordi vi bare rullede tv’et derind. Det er på ingen måder innovativt at komme hjul på et TV. Jeg er bare en af dem, der er “vokset op” med at TV’et hænger på væggen og jeg har derfor lidt glemt, hvor meget det begrænser mig selv, men også mine medmennesker (kærestemanden).

bang“Der er let og direkte adgang til indhold og yndlings-apps med Android TV™ platformen”.

12



Stylingen herunder er uden tvivl den, der ville komme på tale i vores hjem. Et fjernsyn der kan rulles frem ved behov synes ideelt, da vi har 2  sofaer placeret overfor hinanden, med tanken om at opfordre til snak og nærvær.

6BeoVision Horizon ligger prismæssigt klart i den billige ende med sine 23.495 kroner (for 4o“), sammenlignet med Bang & Olufsens øvrige TV.

picmonkey-collage-2TV’et passer bare ind de fleste steder – det er SÅ markant og samtidig så neutralt! Se evt. nogle af de forskellige miljøer man har placeret BeoVision Horizon i på deres hjemmeside (scroll ned).

15“... Rammen der næsten forsvinder, når du ser den forfra, men som får dybde og perspektiv, når den betragtes fra siden“.

b4Næste gang vi skal ud og købe fjernsyn, vil jeg uden tvivl gå efter en løsning med hjul, da det frigiver plads på vores i forvejen få lodrette vægge og samtidig tillader at fjernsynet kan trækkes rundt og ses i alle kroge af vores L-formede stue.

picmonkey-collage-4Lige til slut: billederne er stylet på krykker, da jeg lige op til stylingen brækkede min ankel. Ift. de, sommetider absurde, sidde- og liggestillinger man får placeret sig selv i med sådan en ankel, vil jeg blot lige nævne, at rullestanden også hér er en fantastisk praktisk løsning!

Find nærmeste forhandler hér.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Jeg er Blæredygtig

$
0
0

 

59e2f57b-ebcb-4c90-a1e6-8c5e86341f79

f89e1b1c-566b-41a0-a510-c7a2afcc8455For et par uger siden bestilte jeg min “Blæredygtig” T-shirt, som blev leveret i sidste uge. Det var inden jeg besluttede mig for at være klodset og brække min ankel.
Men jeg skal da stadig se “fin” ud alligevel, “krykning” eller ej – så jeg har “stadset” mig ud, selvom jeg for det meste kun bliver betragtet af Elmer og vores 1000 vindhekse af kattehår og fnullerstøv. Kærestemanden har nemlig travlt med at fjerne samtlige gulvlister på hele tørreloftet, nu kun få dage inden vi flytter herfra, så vi kan få lagt vores nye smukke beton- og sildebensgulv. Jeg glæder mig SÅ meget :D

Det er lidt ligesom det er blevet pointless at gøre rent – det er i øvrigt også umuligt for mig lige pt. Men jeg har fundet ud af, at hvis vi åbner det ene vindue i spisestuen og vinden blæser rigtig – så samler vindheksene sig ovre i det ene hjørne. Smart!

Nåh…

Tilbage til min blæredygtige T-shirt…

Den er jo SÅ fin, på trods af at jeg nok er det mest uegnede menneske, til at bære hvidt. Jeg elsker det budskab den sender og jeg vil virkelig opfordre ALLE til at læse denne artikel “ Sådan bliver du blæredygtig” inde på Altivisten. Please gør det – hvorfor tænker vi så meget over hvad vi kommer i kroppen, men ikke så meget hvad vi kommer på den?

I tråd med hele princippet “Bæredygtighed” – produceres T-shirten udfra et princip om “ingen lagerbeholdning”. Dvs. at bestillingerne samles ind i løbet af en uge og sendes til tryk samtidig. T-shirtsne er fremstillet af 100 % økologisk fairtrade bomuld og trykket er lavet i oeko-texcertificeret folie.

T-shirten kan bestilles på SHÅPPEN som drives af den socialøkonomiske virksomhed AltKom. Alle varerne i SHÅPPEN er udvalgt på baggrund af en konkret vurdering af gevinster og omkostninger på såvel den sociale som den økonomiske og miljømæssige bundlinje.

T-shirten koster 199 kr. leveringen er på 49 kr. Jeg valgte min i en størrelse XS og den er liiige til den lille side. Den havde været helt perfekt i small ;)

Der er flere grønne og bæredygtige budskaber i min kategori “Greener Living” ;*

skaermbillede-2017-02-26-kl-15-56-33

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Måttegodter & andre (ir)relevante ting om bloggere

$
0
0

xxx

1. Jeg kommer sådan til at smile når bloggere kommer en Chanel taske i deres “Weekly Wanties” eller “Drømmekøb” collage og SURPRIIIISE dagen efter bruger de 3 – 4 posts på at tease til: “What’s in the box“. En hel føljeton kommer der ud af det. Jeg bliver så imponeret :P

2. Jeg har det yderst ubekvemt med centreret blogtekst! Det kan næsten holde mig fra at læse et givent indlæg. Jeg ved ikke hvorfor jeg har det sådan – det er indrømmet apart!

3. Vi og jeg siger “Vi”, fordi det er mig selv inklusiv… vi ELSKER at instagramme, Instastorie eller snappe: “på vej til et vigtigt møde” #hemmeligtmøde, #ifårdetsnartafvide #excited! Jeg elsker det, samtidig med at jeg også synes at der er helt fantastisk irriterende når andre gør det. Men det er mest fordi jeg er så pokkers nysgerrig.
Jeg har læst kommentarer fra folk, der synes at en unavngiven blogger skal holde op med at “blære sig” og “lade være med at være så vigtigt” og slap af “du er jo bare blogger”. Nogle gange kan jeg da også om mig selv tænke; “så slap dog af, du er på vej til at drikke kaffe med en kunde – du er ikke på vej til en UNICEF kongres“.
Men helt ærligt, ik´ ? Hvis man nået til et punkt, hvor man har kunder eller hvor man er kunden = så laver du forretning, TILLYKKE – det er sgu da sejt!!  Kast med serpentiner, glimmer og palietter – klap dig selv på skulderen og hold dig ikke tilbage, med at fejre dig selv, liiiiige op i snotten på andre! Det kan vi danskere generelt godt blive bedre til at gøre, samt være mere rummelige over for at andre gør. Jeg tror virkelig at vi ville være et langt gladere folkefærd, hvis vi roste os selv lidt mere HØJLYDT. Altså jeg overvejer eksempelvis at spise kage senere, fordi jeg i dag fik underbukser på SELVSTÆNDIGT –  på under 2 minutter (til jer der har undgået mine utallige Stories: jeg har lige pådraget mig en flot spiral fraktur på venstre ben).

Men uanset, så er der naturligvis reklame og “real life situationer” som jeg billigere og andet hvor jeg tænker “arrrgh stop dig selv”. Men hvem er jeg i bund grund til at dømme hvad andre har lyst til? Så overordnet: Fuck it – Flunt it! Store som små ting, så længe du er glad og ikke sårer andre! Det smitter… måske også dem “i for små sko”. Så længe man har sin troværdighed intakt – så gi’ den gas!

4. Bloggere er det folkefærd der spiser brunch aller pænest! Jeg evner det ikke: jeg smasker æg, pølser, pandekager, ost, salat, skyr op på én tallerken – det smager bare bedre! Jeg går aldrig mere end én gang i buffetten – det er så derfor, at i sjældent får andet end et uinteressant billede af min kaffe.

5. Bloggere der har deres “About Me” tekst skrevet i 3.persons fortæller – Jeg synes det er lidt sødt, fordi jeg kan ikke lade være med at tænke at de selv har skrevet den :)

Eksempel:

“Copenhagen Wilderness er en personlig boligblog skrevet af den kreative fantastiske Juila. Hun er inkarneret møbel-lover og er bedre end alle andre til at sammensætte farver og teksturer. Juila vil frem i verdenen og har igennem sine 4,5 år som blogger opnået utrolig meget succes og så har hun lært, at dét at poste billeder af sig selv er instagramselvmord  for en boligblogger. Men Juila er en rebel og skider på at følgertallet daler; “It’s my way or the highway” – siger hun. Juila er desuden skytte, glad for gluten (men det er hendes krop ikke) og så elsker hun at drikke kaffe til acaibowls, imens hun sidder under bruseren” med et Kinfolk magasin”.

6. Jeg bliver en smule forarget når folk særligt på IG, skriver og spørger om jeg er gravid. Det betragter jeg som en smule uskik at gøre – jeg henviser her til Emilys  indlæg “Tak & Tone: potentiel graviditet” og til at jeg altså bare godt kan li’ kage.

7. Måttegodter – Perk no.1 ved at være blogger! Eller?

Hvad er en måttegodte: mit ord for en reklamegave efterladt på dørmåtten af et ninjabud, ofte med et PR Bureau som afsender. (jeg ved godt at det lyder som noget andet…).
Jeg er stoppet med surprise måttegodter – da de for mit vedkommende var 98 % “Ikke noget for mig” og dermed et kæmpe ressourcespild. Det var helt fjollet, hvad jeg kunne finde på min måtte. Så jeg har for længst  “afmeldt” eller lavet særaftaler med bureauerne. Nu kontakter de mig inden de sender mig noget. Men det sker alligevel, at nogle nye reklamefolk i branchen smider mig en pakke. Det er en anelse creepy faktisk – jeg mistænker en PR Mafia, hvor der forhandles adresser!

Set fra et ressourcemæssigt, men også fra et økonomisk standpunkt (skat) er det fuldstændigt hul i hovedet, at modtage ting man ikke kan bruge. Jeg omtaler kun ting, som jeg selv bruger, ønsker mig og som jeg kan stå ved. Igen: hello troværdighed!
Lad os sige, at jeg på min måtte modtog en kasse kanelnødder. Hvem siger jeg kan lide nødder i kanel? Hvem siger at jeg synes firmaet har nogle værdier, som jeg gerne vil smide navn til og hvem siger jeg overhovedet har tid eller lyst til at blogge om kanelnødder? Måske jeg er allergisk overfor nødder? Eller kanel? Lad være med at sende mig kanelnødder uden at spørge mig!

Arhj det bliver for meget, det der PR gave-ræs!

Real life story: jeg fik på et tidspunkt tilsendt flere pakker tamponer, uden så meget som en opfordring til at lave DIY projekt – ikke engang en tampon-uro ! Som tamponproducent ville jeg være ærgerlig over at bruge penge på at sende sådan en pakke til en BOLIGblogger! Et tamponindlæg mellem pyntepuder og keramik? Det er skævt!

8. À propos måttegodter…

…jeg oplever at en del bloggere, har svært ved at mengilerer rundt i forbrugerombudsmandens råd  (det har vi andre også) – der er nemlig gråzoner, hvor ting virker ulogiske – hovedsagligt fordi forbrugerombudsmand ikke helt selv ved, hvad branchen går ud på. Men uanset, så tager en god portion bloggere skyklapper på ift. måttegodter. Det er dem der har holdningen: “jeg har ikke selv bedt om lige dén pakke, ergo har jeg ikke indgået aftale med bureauet om at reklamere for den, ergo kan jeg poste produkterne, uden at gøre læserne opmærksom på, at det drejer sig om  spons./reklame” . Arrh come on!!!! De fleste har med 99 % sandsyndlighed sagt “jah”, til at komme på ” PR Listen” på et eller andet tidspunkt – ergo er du gået med til at modtage reklame (mm. du selvfølgelig er offer for PR Mafiaen).

Umiddelbart så mener jeg, at det er let at hitte ud af, om det man har stående på måtten er reklame eller ikke. Hvis afsenderen er et reklame/branding/PR-bureau – uanset om du har sagt “ja tak” eller ej, så DET STADIG reklame! PR bureauerne sender ting ud i håb om omtale = REKLAME – og altså ikke fordi de vil være flinke og spare dig for den næste tur i Fakta eller Matas ;). Føles det som reklame, så er det nok reklame.  Så mit råd til bloggeren hold dig  Markedsføringslovens §4: : “En reklame skal fremstå således, at den klart vil blive opfattet som en reklame uanset dens form og uanset, i hvilket medium den bringes.”  – hah og den kan man så også tolke lidt på. Det er ikke nemt!

9. Sidevisninger – er det et ømt punkt ?! Hos nogen “JAH”. Det kan være lidt tabu at tale om, fordi det siger noget om hvor god man (kan) være. Her på BD har vi nogle virkelig seje bloggere, der trækker sidevisninger, jeg kun kan drømme om. Går jeg op i sidevisninger ? Det er næsten et helt indlæg for sig – men jah og nej vil jeg sige. Jeg screenshotter mine pæne tal nogen gange – er det skørt ? Er mine “tal” hemmelige ? Nææh! I denne måned, har jeg lavet det laveste antal indlæg i 6 måneder. Mit pæneste sidevisningstal her februar var d. 16 februar – der sagde den 93.560 sidevisninger, mit bedste unikke tal  var i går… der sagde den 19.105. Det svinger – med det går i den grad fremad med mine tal, efter en laaaaang steadystate periode. Og jeg er simpelthen så stolt over at så mange læser med og ikke mindst kigger med på IG hvor jeg har rundet 24.5oo følgere.

10. Løn...jah den kære bloggerløn. Mange bloggere oplever, at folk har en uforskammet nysgerrighed, frækhed, for ikke nævne nedsættende attitude/uforståenhed ift. det at tjene penge på at blogge. Den nysgerrighed jeg oplever, kredser mest om den uvidenhed der er om branchen. Jeg kan godt lidt forstå den “mystik” mange synes der omgiver branchen – den er jo forholdsvis ny. Men der er altså ikke et “Løn-facit” – lønnen varierer fra blogger til blogger, fra kampagne til kampagne, hvor omfang osv. selvfølgelig også er en faktor.

Ift. det at røbe sin bloggerløn. Om man er typen der siger den “højt” eller gerne vil holde den for sig selv. Jah, det er vel en personlig sag, ligesom med alle andre joblønninger. Jeg har dog et rimligt afslappet forhold til det – ikke at jeg på noget tidspunkt, har tænkt mig at lave indlæg i slutningen af hver måned og opgive min lønseddel.
Jeg arbejder 32+ timer om ugen som sygeplejerske i Regionen – den løn kan alle google sig frem til. Udover det er jeg fast lønnet pr. indlæg hos Bahne og hos Ny i byen. De 2 lønninger holder jeg dog for mig selv. Min løn som freelance boligstylist, svinger også. Her på bloggen, der svinger min løn voldsomt, da kampagner næsten aldrig udbetales i de måneder de er lavet. Og så er der perioder, hvor jeg enten ikke bliver tilbudt kampagner, eller hvor der måske bare ikke er nogen, som jeg føler for. Alle kampagnelønninger udbetales først når HELE kampagnen er afsluttet. Dvs. at der sagtens kan gå 1-3 måneder før man får lønnen for sit arbejde og det giver selvsagt nogle meget svingende lønninger. For at tage 2 eksempler, så fik jeg udbetalt 17.000 kr. i januar her fra BD, men min lønseddel her i februar siger 1.200 kr. Men nu lever jeg heller ikke af denne blog, det har jeg ikke tid til, når jeg også arbejder som sygeplejerske, stylist og samtidig leverer content til 2 andre medier. Men kunne jeg leve af det? Jah, det kunne jeg godt – men jeg ville savne kollegaer og sygeplejen alt alt for meget. Så selvom tanken om at leve lidt af det, har været der – så nej! Det er en hobby, som er blevet et sidejob, som jeg er umådelig heldig at tjene penge på. Jeg er fantastisk taknemmelig for det <3. Men det har skisme også taget mange år at bygge op.

Dem der tror at jeg tjener mine bloggerpenge på ikke at lave dagens gode gerning, de tager skisme fejl! Det er “ikke bare” 2 klik på kameraet og 5 uovervejede tekstlinjer på 10 minutter. Jeg bruger MEGET MEGET lang tid på; vinkling, styling, billeder, redigering og tekstskrivning. Jeg tager en ære i at lave kampagner og jeg gør mig umage, som bar’ pokker! Ligesom ved enhver anden opgave jeg fagligt skal løse. Jeg ER et medie i medieverdenen – og det værner jeg om og det håber jeg kan mærkes <3

11. –> Punktet der blev tilføjet EFTER indlægget blev udgivet: iiiih hahaha, altså nu bukker jeg skisme under for jeres mange kommentarer alligevel – selvom jeg havde forsvoret at jeg ikke ville. Her som jeg troede at min titel “10 (U)Relevante emner om at være blogger” ikke ville genere jeres øjne, men højest bare ville få jer til at trække på smilebåndet, sammen med alle mine andre formuleringer og misforståede danske ord! Nåh, den gik ikke! Ingen af jer har været modbydelige, I har bare været skide søde og gjort mig opmærksom på det – sådan helt tys tys. I mails, kommentarer og privatbeskeder :*

Som jeg skrev på Instagram, så blamer jeg min fantasi og det faktum, at jeg i mange af de danske folkeskole år, gik på fransk skole i udlandet. Dét er der kommet nogle spøjse ord ud af, som jeg har holdt ved (min kæreste noterer dem). Så jah, jeg er herre god til fransk og jeg vil næsten kalde mig god i det franske komma, stik modsat det danske!  Oh well…

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Mine 2 absolutte favoritter fra IKEA’s Stockholm Kollektion 2017

$
0
0
All Photocredit: IKEA

ph141754 De fleste af jer, har nok allerede luret nyhederne fra IKEA Stockholm Kollektion 2017, der ser dagens lys d. 7 april i landets IKEA varehuse. Men jeg kan alligevel ikke dy mig for at viser jer mine to absolutte favoritter, som jeg virkelig betragter som værende “pletskud”! BRAVO <3

Hvert år siden 1984, har IKEA lanceret en “Stockholm Kollektion”. I år består den af hele 47 dele, hvor jeg overordnet kun er betaget af de større møbler.
Stockholm Kollektionerne er altid forskellige, til fælles har de dog at de hylder det skandinaviske og moderne look, og så er produkterne altid produceret i høj kvalitet, hvilket også sætter sit præg på prisen. Jeg vil dog lige tilføje, at jeg synes, at priserne fortsat er fair.

Det er især skabet det har fået mig til at snappe efter vejret og screene lejligheden for plads – det er smukt, enkelt, naturligt og dejligt lys. De organiske taktile materialer; den lyse asketræ, med den flettede rattan – shit det er møbelkærlighed. Og så passer det ind i de fleste hjem, med sit næste helt afslappede “bounty vibe”. JEG ELKSER DET!

Min anden favorit er lænestolen i rattan – den får jeg desværre ikke plads til. Hvis I husker mit indlæg “Min nye svensker og jeg“, så har I forklaringen ;)

ph141748Skabet kan jeg både forestille mig at anvende som tøjskab, barskab, til opbevaring af bøger og andre opbevaringskrævende hverdags ting – og jah, havde jeg selv pladsen, kunne jeg sagtens forestille mig at have det stående i køkkenet.

ph141740Skabet koster 2999 kr.

ph141798Lænestolen i rattan, synes jeg er gudesmuk og så ser den virkelig bekvem ud. Stolen koster 1999 kr. og hynderne lanceres både i den creme hvide farve på billedet, men også i en gråtone. Hynderne kan tilkøbes for 800 kr. Bemærk lige det smukke betongulv – novra, hvor er jeg spændt på hvordan vores gulv ender. De påbegynder anlægning på mandag :D

Jeg har også givet lidt plads til nogle af de andre produkter i kollektionen herunder…

ph141812Sofabord/bænk i massiv ask, samt finér – perfekt til pladespilleren, planter eller andet nips. Eller bare som sofabord :). Serien består desuden af endnu en sofabordsserie, den kan ses længere nede i indlægget. Begge designs er produceret i to forskellige størrelser, hvilket jeg synes er ideelt at tænke ind.Vi bor ikke alle lige stort eller småt. Prisen for dette “pladebord” er henholdvis 599 kr. og 799 kr.

ph141771
ph141739Enkel bakke i samme lyse træfinér – 199 kr.

ph141818Sofabordet/bænken med flet, lancers i to størrelser, der henholdsvis kommer til at koste 899 kr .og 1199 kr.

ph141800

ph141760

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Et billigt, Industrielt & funktionelt skrivebord fra IKEA

$
0
0
All Photocredit: IKEA

ph140729IKEA gør det skisme godt i år, med reference til blogindlægget, som  jeg udgav i går:  “Mine 2 absolutte favoritter fra IKEA’s Stockholm Kollektion 2017“. De har nemlig også lanceret en industriel serie med navnet “Fjällbo“.
Man kan meget muligt argumentere for at det industrielle look, på mange områder, er en anelse “passé”. Personligt er jeg dog fortsat tilhænger og finder at enkelte elementer i hjemmet, tilføjer en kant og råhed, der kan nedtone et “pyntet” rums overall look.

Fjällbo serien består udover et sofabord, et tv-bord og nogle forskellige reolsystemer også af et lille computer skrivebord, som klart er min favorit i serien.
Og så passer det størrelsesmæssigt ind i der fleste hjem, men er klart eminent til de mindre. Skrivebordet rummer et lille opbevaringsrum, mulighed for at hænge ting fra gitteret på siden af møblet, og så er det til og med nemt at flytte rundt på, takket været hjulene i træ, som jeg synes er en lækker detalje.

Skrivebordsstolen der også er udført i den traditionelle industrielle stil hedder “Kullaberg og koster 399 kr.

Hvis bordet var større, så havde jeg meget muligt kastet mig over det. Men som det ser  ud nu, så leder jeg efter et større skrivebord, der kan stå frit i rummet, hvor jeg kan sidde på den ene side og hvor kærestemanden kan sidde forskudt, på den anden side. Drømme er arbejdsbordet Nyhavn (FJ 5380), tegnet af Finn Juhl – så smukt og enkelt. Spisebordet i samme serie, ville jeg altså heller ikke tøve med at købe, hvis budgettet ellers var til det. Et stort arbejdsbord er desuden også et veritabelt must ift. at min kaffe SKAL kunne placeres, udenfor fagte-vidde – jeg er den klodsede type :)

Læs også: Mit nye nørdergrej til forkælelse

ph140728Skrivebordet koster 499 kr. og måler: bredde: 100 cm, dybde: 36 cm & højde: 75 cm

ph140595Reolsektionen her på billedet består af et enkelt reol modul sammensat med dobbelmodulet, der bærer hylder i træ. Reolerne koster henholdsvis 499 kr. og 699 kr.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Min nye Blogfunktion der væltede indbakken

$
0
0

toppicI går postede jeg på min Instastory et klip, der affødte hjernedødt mange spørgsmål fra bloggerkollegaer her på BD,  Premium- såvel som Plusbloggere. Hvilket er helt fantastisk dejligt – yay jeg er “brugbar” ;)

Men altså…

Det blev simpelthen for omstændigt at svare jer alle uddybende omkring opsætning osv. inde på IG  – så nu har jeg kvitteret med en lille guide.
Et stort “BEKLAGER” til jer, jeg ikke har fået svaret – I skulle meget gerne have modtaget en besked om at tjekke dette post ud ;*

Funktionen jeg plapre om, er den I kan se i min sidebar; den helt fantastisk SLIDER med : “10 favoritter – Uge x” . Den er ret fin synes jeg selv og det er jeg åbenlyst ikke alene om.
Der er absolut intet revolutionerede over den – og dog! Hvis man er BD’er! Vi kan nemlig af sikkerhedsmæssige årsager ikke anvende “Plug Ins”, hvilket er ganske fair og forståeligt! SAFETY FIRST!

Men nu har jeg endelig fundet en HTML slider – der kan ALT!

Alle jer der måske allerede kender POWr – tillykke! Spar mig for: “ej, den har jeg kendt i 1000 år”  – fedt! Og igen: “Tillykke og shhh” !!!!! Jeg føler mig som en html-superhelt på steroider :P

Hvorfor er den smart & hvad kan man bruge den til:

  1. Det er muligt at knytte links til de forskellige billeder – man bliver altså smidt direkte derover, hvor dimsen kan købes. TEST min :P
  2. Man kan tilføje tekst til hvert billede, f.eks beskrivelser eller pris. Man kan direkte markere dét produkt der måtte være Affiliate. Noget jeg kommer til at gøre fremadrettet.
  3. Man kan vælge at have thumbnails liggende under de slidende billeder.
  4. Når man er logget på POWr.io kommer der en blå bar frem over dslideren (som KUN du kan se). Når du klikker på den, kommer der et pop up vindue, hvor du hurtigt og nemt kan udskifte de enkelte billeder og links – super dynamisk & let! (se billede herunder)
  5. Hvis man er en affiliate haj – så er der gode muligheder at hente her.
  6. Brug den til at fremvise din Tictail eller ting du har til salg på Trendsales, DBA mm.
  7. Brug den til at fremvise dine seneste indlæg og mest populæreindlæg  – det har jeg i støbeskeen.
  8. Brug den til random billeder med eller uden tekst.

Der er mange flere muligheder – del gerne i kommentarfeltet :)

skaermbillede-2017-03-02-kl-13-09-57

Punkt 4: Sådan ser pop up’en ud, når du skal udskifte billeder i slideren

Sådan laver du din slider

  • Gå ind på POWr.io og lav en bruger.
  • Jeg har købte et Premium medlemskab til 3,99 $ om måneden. Dermed får jeg POWr.io logoet væk og jeg kan have et max. på 10 billeder i slideren. Der er flere medlemskaber at vælge mellem – også et gratis, hvor det er muligt med 5 billeder og hvor POWr logoet figurer (ikke så pænt).
  • I “POWr Library” vælg da den blå boks, hvor der står “Multi Slider“. Nu er det ellers bare med at gå i gang med at vælge billeder (som du selvfølgelig har gemt på din puter), links og tekster.
  • Når du er færdig med ovenstående punkt, så er det muligt at begynde atpersonliggøre slideren – lige fra slideeffekt, hastighed, størrelse, farver, hoover effekt, pile og meget mere. OBS nogle funktioner er ikke tilgængelige i det gratis medlemskab.
  • Når din Slider er færdig og du har trykket “SAVE” – så SELVOM du evt. har upgraderet til et Premium medlemskab, så spørger POWr  dig lige en ekstra engang, om hvorvidt du ønsker endnu en opgradering – NEJ TAK, ELLERS TAK! Her klikker du blot på  “BACK” knappen oppe i venstre hjørne og så kommer du til en side, som ser ud, som den herunder.skaermbillede-2017-03-02-kl-12-58-48

 

  • Der hvor der står “Blogger“, vælger du i scrollbaren “HTMLskaermbillede-2017-03-02-kl-12-59-10
  • Koden popper frem og Kopier den nu over på din Blog, ligesom alle andre HTML koder – voliá ;)

 

Udover Multi Slideren tilbyder POWr også mange andre fine blogfunktioner. Bl.a. Social Media ikoner, som jeg også har brugt i min sidebar.

OBS – jeg ved ikke hvorfor, men med Safari, som browser så fremvises alle billederne ikke altid. De blive nogen gange erstattet af et “?”. Der er dog ingen problemer hvis benytter CHROME eller andre browsere.

ART PRINTS på Ønskesedlen

$
0
0
 Photocredit: Malene Zappfe

m2Favoritten  “Horisont Black“.

picmonkey-collage-7 Rain Deer Grey og Abstract Brown.

m3Horizon Maroon

Et lille fredags tip, hvis I mangler lidt farve på væggen…

Sidst jeg delte noget af kreative Malene ZappfeS smukke kreationer, drejede det som om tekstilkunst i form af wallhangings (se indlægget hér). Men nu er hun helt legitimt gået plakatkunstens vej også. Noget jeg bogstaveligt talt KUN kan klappe i hænderne over.

Særligt er jeg betaget af hendes Horizon art prints  og egetræsrammerne er helt eminente smukke til.

249 KR. for A3 Print – forhandles også Retro Villa fysiske forretning, hvis man vil spare Portoen :)

Læs også: Vores Skillevæg i gaffetape – en DIY

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

KameraTASKEN & lidt om de kamera jeg bruger – samt tanker om et ny kamera

$
0
0
All Photocredit: The Futur Kept

ctJeg har i rigtig lang tid gået og kigget efter et nyt kamera, uden rigtig at kunne beslutte mig. Jeg ville sådan ønske, at jeg kunne låne de 3-4 kameraer med hjem, som jeg har været dygtig og få trukket antallet ned på. Det ville gøre den endelige beslutning meget nemmere, hvis jeg lige kunne hjemmeteste dem! Det er nemlig rigtig mange penge man ender med at bruge på et SKIDE godt kamera – og så skal det saf’susme også være det rigtige kamera. Dét som jeg kan bruge det næste årti – minimum!

De 2 kameraer jeg har brugt de sidste mange år har kostet 4500-5500 kr. Jeg har været og ER stadig glad for dem. Men de har i den grad udtjent deres værnepligt hos mig. De har fået mere tæv end en fastelavnstønde – jah, så mange smæk, at min kamerapusher sagde til mig, at det ville dumt at betale for flere reparationer. Begge kameraer har eksempelvis svært ved at fokusere, blandt mange mange andre irritationsudløsende kamerasygdomme.

Denne gang har jeg dog tænkt mig at bruge lidt flere penge på et VIRKELIG godt kamera. Kameraets udseende er fuldstændig lige meget, det er klart billedkvaliteten og “følelsen” af kameraet der er det vigtigste for mig. Men jeg må indrømme, at jeg altså synes at “bloggerkameraet” Olumpys Pen F er helt fantastisk smukt!!!! 12.500 kr. koster det, hvis der er nogen der skulle være nysgerrige ;) Jeg ved dog ikke helt med billedkvaliteten. Jeg er lidt små-mistænksom og tager ikke Olympus’s egne billeder for gode varer. Så er der mon nogen af jer der har billedbeviser eller en god salgstale?

Længere nede i indlægget kan I læse, hvilke to kameraer det er jeg nu bruger.

Kamera TASKEN

Som landet ligger er jeg en smule bevægelsesmæssigt begrænset af min brækkede ankel og det faktum, at jeg bor 4.sal. Så da jeg ikke rigtig kan komme ud (ned = nemt, komme rundt = smerter og vabelømme håndflader, op = død hårdt og smertefuldt), så er jeg startet “bagfra” og kigger på kameratasker og remme – logisk? Egentlig ikke, da de kameraer jeg har kigget på, har meget forskellige størrelser – men oh well! Det er hyggeligt at øse tid væk på.

Kameratasken her i indlægget er fra en af mine favorit webshops: The Future Kept. Tasken er lavet specielt til deres virksomhed – på et bæredygtigt grundlag (oh yay).
Faktisk så har jeg pillet lidt på en af deres tasker før og konstateret at de virkelig ER lækre. I sensommeren var jeg nemlig på pressetur med Auping i Holland, hvor den enormt dygtige og søde fotograf Maria Fynsk Norup  også var med. Hun havde noget lig denne model, der desværre er udsolgt i webshoppen. Den var fin…så forbandet fin.

En kamerataske er muligvis en fuldstændig unødvendig ting at gå op, men da jeg ofte har mit kamera med mig, så påråber jeg mig retten til en lækker og praktisk taske! Og jeg har altså virkelig ofte mit kamera med mig. Et maximum af 10% af de billeder jeg knipser i min hverdag, er til bloggen. Resten er ren passion og til privatbrug <– Det lyder kinky, men det er det ikke!

Et andet sted, hvor jeg også har kigget på kamera tasker, er her. Der er immervæk nogle grimme nogen i mellem, men der er godt nok også nogle pæne, f.eks denne og denne.

Men jo, jeg bliver nok nød til at vente med at købe en taske, til jeg har besluttet mig for et kamera…ppfff.

Læs også : 6 unikke og inspirerende Bolig Webshops

ct1Kamera remme

Der er ét område, hvor der ikke hersker nogen tvivl og hvor jeg er fulstændig fast besluttet – og det er ift. valg af kamera rem!!!! I kan godt fornemme min målrettethed, ik’?! Jeg er FULDSTÆNDIG afklaret, fordi jeg har ønsket mig den i årevis, uden at gøre noget ved det. Men jeg har det lidt ligesom med alle de Iphones jeg har haft gennem årene: jeg gider ikke købe nyt cover til dem og “pimpe” dem, når først de har fået en revne. Det er virkelig underligt, men på nogle områder går der bare lidt “lost cause” i mig. Det er erkendt ikke særlig bæredygtigt.

Nåh, men remmen SKAL nemlig være i brun læder og med messing spænder !!!

Faktisk så synes jeg lidt, at jeg selv skal lave remmen. Evt. med udgangspunkt i denne meget nemme DIY . Så det ender jeg nok med. Jeg tror dog at jeg vil vælge at sy, fremfor at lime! Bare tanken om at limen giver efter!!!

Holder DIY planen ikke, så er der rigtig mange fine remme  i læder at finde på ETSY og er man til de mere farverrige, så har ETSY også et fint udvalg der (Reklame link: Affiliate)

ct1

Mine Kameraer

Canon EOS 500D spejlrefleks: Er mit ældste kamera og er i hvert fald 8 år gammelt. Det ser umiddelbart heller ikke ud til at det forhandles i forretningerne. Det kan dog stadig opstøves på DBA.
Indtil december 2016, brugte jeg det objektiv der fulgte med, da jeg købte kameraet. Men så besluttede jeg mig for, at jeg ville forsøge, at købe et nyt objektiv, før jeg begyndte at kaste penge efter et nyt kamera. Jeg endte med at brug under 1000 kr. på et EF 50mm f/1,8  objektiv og sikke en forskel! Jeg har høstet virkelig meget ros for mine billeder i tiden efter – helt vildt meget ros og det er velbegrundet!! Et kit objektiv er helt udemærket, men et tilkøbt giver altså lige billedkvaliteten et nyk op!

Fujifilm x30: Dette er kamera er 3 år gammelt, måske kun 2 faktisk – jeg husker det ikke helt. Det har været med mig OVERALT og det har fået SÅ mange smæk og har været flere gange på gulvet end noget andet jeg ejer. Det er et kompakt kamera og derfor størrelsesmæssigt nemt at have med i EGEN taske. Det tager virkelig gode billeder og så er jeg bare begejstret for Wifi funktionen, som gør at jeg kan overføre billederne direkte til en APP på min telefon. Photofiltre og andet smart – det bruger jeg ikke. Jeg efter redigerer altid mine billeder i enten Lightroom, Photoshop eller Picmonkey – for der meste bare i VSCO.

Jeg har blandt andet knipset billederne til Bang & Olufsen kampagnen jeg lavede i sidste uge, med mit Fujifilm. Men hold nu op, hvor skulle jeg tage virkelig mange billeder, før jeg fik dem skarpe. Objektivet og zoomfunktion driller nemlig helt ustyrligt efter alle de gange på gulvet. Jeg må lære at bruge den REM – der er en grund til at den er dér… den er jo ikke kun til pynt! VEL JUILA!!!

All Photocredit: The Future Kept
 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Derfor får dine planter brune pletter

$
0
0

planteSelvom jeg meget muligt burde være bedre end bare fantastisk til plantepasning, så har jeg denne vinter flere plantemord på samvittigheden – mange flere end sidste år. Særligt de sidste 2 uger, hvor jeg har krykket rundt, har jeg ikke har fået kigget til alle planterne, hvilket har efterladt dem plettede, hængende… døende.

Autch!

Et par af mine planter har enten fået sorte/brune pletter yderligt på bladene eller gule. Årsagen kan vitterligt være mange; fra omsorgssvigt til sygdom. I mit tilfælde er jeg dog ganske overbevist om, at det er omsorgssvigt, da mange af dem har stået helt fjollet ift. vores radiatorer. Det kommer åbenbart bag på mig hvert år med de radiatorer. Men nu ved jeg til gengæld hvordan jeg skal redde mine planter – noget erfaring sidder fast!

Nedenfor præsenterer jeg kort de fire hyppigste årsager til plantelidelser i vinterhalvåret, som jeg håber kan hjælpe jer en smule med årsagsforklaring og behandling.

Læs også: Årets “it” plante 2017 er…”

plante1Gule/Brune/sorte pletter skyldes hovedsageligt 4 faktorer:

Tør luft, som følge af f.eks radiatorvarme/brændeovne.

Mange af de populære planter vi har i vores hjem er “jungleplanter”, der normalt lever i meget fugtige miljøer. Her taler vi blandt andet om planterne i Monstera Familien og Ficus Lyrata (violinkassetræet). Planterne reagerer altså selvsagt på den tørre luft der er i mange af vores hjem, i den periode hvor vi fyrer. Så løsningen er: FUGT FUGT FUGT, som kan klares med en forstøver. Bladene bliver så glade for at blive “mistet”, med jævne mellemrum. Forstøvere kan erhverves billigt i Bilka, Røverkøb og diverse isenkræmmere eller på planteskoler. Bor du i København, så vil jeg anbefale den lille butik i Botanisk Have. De plejer virkelig at have nogle fine nogle til formålet, dog til en lidt anden pris.

For lidt sollys

De fleste planter er ikke glade for at stå i direkte sollys og slet ikke jungleplanter (de er jo vant til skygge i den dybe regnskovsbund). Det er mange af os bevidst om, så vi har sørget for inddirekte sollys i bedste mening. MEN, nu har det lige været vinter, så mange at vores planter har ikke fået så forfærdelig meget inddirekte sol, som de gør om sommeren. Min anbefaling er her, at flytte lidt rundt på dem for i en periode at give dem lidt ekstra sollys – uden at overdrive det. Men det er der vist heller ingen farer for herhjemme.

Sparsom vanding eller for meget vanding

I vintertiden er det ofte “sparsom vanding” der er skyld i dine planters, utilpashed. Mange bliver ganske velment informeret af deres plantepusher om ikke at vande lige så meget om vinteren, som om sommeren. Det er også ganske korrekt, men det betyder dog ikke at planterne skal tørstes.

“For meget vand” – er lige så meget vand som om sommeren, eller mere! Det er dumt, fordi de fleste planter ikke vokser lige så meget om vinteren og er i en slags dvale, hvor de ikke behøver lige så meget næring. Rødderne bliver beskadiget ved overvanding, hvilket medfører at de ikke kan absorbere vand og rødderne rådner. Hvis din plante har brune og helt døende blade, særlig dem tættest ved jorden, så er det enten et tegn på for lidt vand eller for meget. Har du føling med din plante og ved at den ofte har fugtig jord, men den alligevel bliver ved med at få tørre og brune blade – så har du nok gang i lidt overvanding!

For meget gødning

Overgødning kan ødelægge rødderne og gør det svært for dem at suge vand. Mange planter har kun brug for meget lidt gødning i vinterperioden, eller slet intet! Så giv max dine planter gødning 1 x om måneden, hvis overhovedet.

Til slut vil jeg anbefale at alle brune blade fjernes  og så også lige at slå koldt vand i blodet, da mange tropiske planter ofte får gule/brune blade i bunden, når de vokser.

 

 

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Vores nye beton gulv på 4.sal – drømmen, målet, overvejelserne & finanseringen.

$
0
0
aaaaPhotocredit: Pia Ulin. Article: Catherine Hong for Martha Stewart Living

I morgen starter projekt betonlook-gulve her i 4. sals højde. I taglejligheden hvor absolut intet er i vatter og hvor alting triller rundt, når først placeret på gulvet.
Det er nervepirrende det hele, men kors hvor vi glæder os. Det er vores første rigtige “ombygnings byggeprojekt”.
Processen har været lang tid undervejs med at finde et firma, der turde varetage opgaven. Men da vi først fandt det (DUPA Gulve i Gentofte), var de super løsningsorienterede og meget optimistiske. Det har allerede været en helt fantastisk service vi har fået – bl.a. med mig der i tide og utide sender billeder og spørgsmål. Jeg har vitterligt altid fået svar med det samme. Selv i weekender og i de sene aftentimer, hvor jeg med et glas rødvin i hånden har fået en ny god ide :P

Udover betonlook gulvet i stue, spisestue og køkken, skal vi have lagt mørkbejdset egetræs sildebens parket i 2 rum, i entré og i vores lille mellemgang. Jeg overvejer stadig lidt om der mon skal lægges marokkanske cementerfliser i køkkenet – men det kan vi altid selv lægge efterfølgende, tænker jeg :)

Drømmen

Jeg har ALTID drømt om at få understreget New Yorker Loft looket, som var noget af det første jeg tænkte da jeg så lejligheden en sommermorgen i 2009, med kærestemanden under armen og en ejendomsmægler i så korte shorts, at det var svært ikke at stirre. Det var i øvrigt en kvindelig ejendomsmængler :)
Jeg har altid elsket det rå, upolerede industrielle look – og så synes jeg bare, at det går helt i spænd med vores indretningsstil.

I kan på min Pinterest se billeder af diverse hjem med betongulve – virkelig smukke hjem!

I sommers havde vi ellers gang i nogle helt andre nødløsningsgulve, som jeg i den grad er glad for ikke blev til noget! Lige nu tænker jeg faktisk om mig selv, at jeg da havde tabt hjernen lidt. Så jeg er så glad for at den oprindelig drøm, nu kan lade sig realisere og at jeg ikke endte med at gå på kompromis, for at spare penge.

Jeg må dog indrømme, at jeg er en lille bitte smule ængstelig, eller det vil sige controlfreaken i mig er ængstelig. Det skyldes hovedsageligt min brækkede ankel, som ikke gør det muligt for mig, at kigge forbi og tilse de daglige fremskridt, som jeg ellers havde planlagt. Jeg havde lidt overvejet en creepy bamse med et Nannycam, i en af vinduerne. Men, kærestemanden har lovet at livestreame på Instagram, når han er her oppe og kigge. Så jeg har lagt mine skumle planer lidt fra mig igen…

…Selv tak guldmand ;)

Hvad er det for gulve

Gulvet bliver ikke udført i rigtig beton, da det vil være ALT for tungt i sådan en gammel bygning.

Vores gulve bliver som jeg har forstået det, en kombination af en flydespartel, epoxy og mat lak (og en masse ting under for at stabilisere de gamle trægulve).
I kan se gulvene hos instagrammeren Leizybsom udover at bo voldsomt lækkert også har fået lagt gulvet i hele deres skønne villa. Gulvene bliver altså ikke musegrå, men lidt mere hen af, hvad jeg vil kalde for “våd beton”.

 Overvejelser

Jeg har egentlig ikke haft så mange overvejelser hen af “skal/skal ikke” – ud over at jeg selvfølgelig har skulle forholde mig til 2 ting:

  1. Gulvet vil slå revner med tiden; det skyldes at vores bygning er ældgammel, at træværket giver sig og at bygningen synker lidt. Her er jeg slet ikke bekymret og det er DUPA gulve heller ikke. Jeg har set det gulv de har lavet længere oppe af gaden og det krakelerer en lille bitte smule på få områder og jeg synes det ser DØDLÆKKERT ud. Man kan vælge at “håndpensle” krakerlingen med lak, så man stadig kan se den eller man kan vælge at lappe den (hvilket kan ses). Uanset synes jeg, at det giver et fantastisk råt look, som jeg higer efter! Men det er jo en smagssag. SÅ bor man i et gammelt etagebyggeri, så skal man være forberedt på at det VIL ske! Personligt kommer jeg dog til at sidde og vente på at det sker :)
  2.  Det endelige strukturresultat kan der ikke gisnes om. Der er åbenbart mange faktorer der spiller ind, når man lægger gulv i sådan gammel bygning. Jeg har blot sagt, at han ikke behøver at gøre sig umage med at “smøre” det for pænt ud.

Alle de andre overvejelse har følgere på IG været gode til at udtrykke deres bekymringer om og minde mig om – hvilket jeg er super glad for. Jeg har her opdelt dem i 4 kategorier og det er da klart punkter, man skal tage med i sine overvejelser.

Gulvet er hårdt

Jeg har selv været oppe og gå på det gulv vi får, i en forretning her på Nørrebrogade. Det føles faktisk på ingen måde lige så hårdt som rigtig beton. Men det er rigtigt, at det ikke er lige så blødt som træ. Mange af jeres bekymringer har også gået på fremtiden med børn og deres små stakkels hoveder. Det tager jeg på ingen måde tungt. Jeg er vokset op i Marokko, hvor ingen har trægulve, men mosaik, marmor eller stengulve. Ingen marokkanske børn render rundt med cykelhjelme indendørs. De har det fint – på deres virkelig pæne gulve :)

Det er koldt

Rygtet og eksperten siger, at det slet ikke er så koldt, som man måske tror. Dels fordi det “ophober varme”, men også fordi vi bor på 4 sal og har en masse varm luft under os. Men igen… jeg er ikke bekymret. Vi bruger desuden også mange gulvtæpper i indretningen.

Akustikken

Pas…jeg tænker ikke det bliver så slemt. Mine planter og tæpper tænker jeg dæmper den? Ej… jeg aner det ikke. Jeg opdaterer jer, når gulvet er færdigt og jeg har råbt “Hvad drikker Møller“.

Gulvene nu

Vores gulve er meget slidte, skæve, gyngende (de giver sig op til 4 – 5 cm nogle steder), de flækker og så hælder de bare helt afsindigt. Brædderne er så tynde at de ikke kan slibes mere og søm titter op i tide og utide. De står med andre ord ikke til at redde. Vi har måske haft op til 10 firmaer ude og besigtige dem. Alle har de rystet på hovedet – de kan ikke reddes.

Hvad koster gulvet

Jeg ved selvfølgelig godt, hvad vi skal betale for gulvene (minus de uforudsete ting, der kan opstå i en 150 år gammel bygning), men da vores pris er inkluderet retning af gulve og stabilisering, giver det ikke et reelt indtryk. Jeg lover at lave et indlæg, når jeg har den reelle kvadratmeter pris, uden ALT det MEGET ekstra arbejde der skal laves i vores lejlighed.

Finansering og hvorfor vi ventede så længe med drømmegulvet

Da vi købte lejligheden havde jeg 2 jobs og kærestmanden havde en administrativ stilling. Så begyndte jeg at læse til sygeplejerske, hvor jeg  samtidig arbejdede 3 jobs (jeg kunne virkelig ikke vælge nogen af dem fra), kærestemanden arbejdede sig op i højere og højere stillinger først på PANUM, så på Teknisk Skole, så som Chef i Forsvaret og samtidig med det læste han Ledelse på aftenskole på Niels Brock. Jeg blev færdiguddannet i 2014, begyndte sygeplejerskelivet og Allan fik en ny vild stilling i det private. Vi var ude af SU og havde bedre lønninger. Så i først omgang, var årsagen naturligvis at vi var under udannelse og havde andre stillinger. Men også noget andet væltede drømmen…
Der er nemlig sket meget i de år vi har boet her, ting som vi slet ikke har haft indflydelse på. Bl.a. havde vores relativt nye andelsforening hele lånet i Amagerbanken, der jo crackede hårdt og brutalt! Banken der overtog lånet, kunne ikke honorerer den samme gode rente, så vores huslejer steg markant og andelskronen faldt. Det betød at vi pludselig blev teknisk insolvente og at vi faktisk var det i rigtig mange år, hos vores egen bank Nordea. Det lån vi have taget for at købe lejligheden, svarede lige pludselig PÅ INGEN måde til lejlighedens værdi – hvilket var noget rigtig lort rent ud sagt. Well, måske ikke værdi i kroner og øre, men for os havde og har vores Tørreloft en KÆMPE værdi, som på ingen måde kan opgøres i valuta.
Nåh, men der var altså ingen pengehjælp at hente i mange år. Vores egne penge valgte vi da også at bruge på rejser, fremfor store lejlighedsopgraderinger. Vi valgte altså oplevelser og det føltes helt rigtig – udover at vi selvfølgelig også betale af på lån og DØDS RENTER.

De sidste 2 år er vores andelskrone heldigvis steget og steget, ligesom den kommunale vurdering også er blevet højere og højere. Og pludselig var vi ikke teknisk insolvente længere – langt fra! Så i efteråret lagde vi svesken på disken hos Nordea og FORLANGTE omlægning af lån, herunder en bedre rente og et lån i andelsværdien, så vi kunne komme i gang med vores vanvittige gulve.
Vi havde forberedt os rigtig godt til bankmødet; vi havde argumenterne på plads og vi ville spille nogle fandens karle, som bare ville tage vores lån hen i anden bank, hvis de ikke ville efterkomme vores krav – haha!
Det skulle vise sig slet ikke at være nødvendigt at puste sig sådan op. Nordea godkendte vores indtægter uden at blinke og sendte en ejendomsmægler ud for at besigtige vores tørreloft, for at bekræfte at lejligheden svarede den værdi, der stod på papiret. Det gjorde den og meget mere – heldigvis . Ejendomsmængleren sagde: “Det er den mest charmerende taglejlighed jeg længe havde set” – og så hintede han til at han gerne vil sælge den for os! NIKS ! Vores tørreloft er vores – i medgang og modgang og alt der imellem <3
Nordea godkendte lånet i andelsværdien, lagde vores lån om fra et 30 års lån til et 20 års lån og gav os en rente, som betød at vi reelt set kun afdrager med 600 kr. mere om måneden – på trods af nyt lån og at vi har barberet 10 år af vores afdrag. Og så sagde rådgiveren – “jah så om 3 eller 4 år”, så kan I få lavet den altan i skunken ud mod Søerne, som I så gerne vil have. DEAL! Den bliver Nørrebros grønneste altan – fy hvor jeg glæder mig. Jeg nævnte ikke noget om drømmen om et drivhus på det flade stykke af vores tag og en vindeltrappe i stuen op til den. Den snak tager vi næste gang :)

Planen nu

Lejligheden er tømt og om et par timer flytter vi hjem til min mor på Østerbro – kun en lille kilomet herfra. Om 2 uger flytter vi ind igen, fordi så er betongulvet forhåbenligt færdigt. Vi har valgt at bo i lejligheden i mens sildebensgulvet blivet lagt. Og så har jeg tænkt mig at samle sildebensrester, så jeg evt. kan bygge mig et skrivebord med en sildebensbordplade.

Jeg kommer selvfølgelig til opdatere processen løbende og for pokker, hvor jeg dog håber at budgettet det holder!

I kan følge med i alle de projekter vi iværksætter i år, i kategorien “Projekt Bolig Opgradering 2017

Læs også: Plantegning over vores Tørrelofts lejlighed.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Vores rippede lejlighed og en irriterende udgift

$
0
0

gulve-16

gulve-2I går fik vi tømt tørreloftet for alt andet end planter, så DUPA Gulve i dag kunne rykke ind og forvandle vores splitrende gulve til Nørrebros fineste.
Faktisk kan jeg ikke tage kredit for tømningen eller for at have fjernet 130 meter gulvlister. Jah faktisk kan jeg ikke tage kredit for noget, der er forgået i lejligheden de sidste 2 uger, udover at dokumentere processen på Instastories og andre medier (IG: @copenhagenwilderness)! Det er jo med en smule krummede tæer, at jeg endnu en gang forklarer følgende; nemlig at jeg for tiden krykker rundt med en brækket ankel. Jeg har vist fået det nævnt det aaalt for mange gange! Det er efterhånden ligefrem pinligt, at jeg ytrer mig på de sociale medier, da jeg i grove træk kun kredser om 3 temaer; mine svage ankler, vores kommende beton- og sildebensgulve og så newyorker glasvægge. Jeg beklager virkelig! Det må være et symptom på manglende stimuli, efter at have været isoleret så længe!

Nåh, men lejligheden er i hvertfald tømt og det har givet mig lejlighed til at overveje de indretningsmuligheder der er. Det er sjovt som en “barbering” lige kan få en til at se tingene i et nyt perspektiv.

Læs ogsåVORES NYE BETON GULV PÅ 4.SAL – DRØMMEN, MÅLET, OVERVEJELSERNE & FINANSERINGEN.
gulve-14Den nye udgift

Da gulvlisterne blev taget af, blev det særlig tydeligt i stuen, at vores hvide filt (tapet) krakelerede ret voldsomt nogle steder, selvom kærestemanden var fantastisk forsigtig.

Seriøst….ØV!

Særligt står det slemt til ved ydervæggene, hvor  gipsvæggenes tapet har klaret det næsten helt uden uheld. Så nu må vi nok i gang med at filte hele møget!
Det var en udgift vi lidt havde frygtet, men som vi virkelig havde håbet på kunne undgås. Hvis vi dog bare havde lodrette vægflader! Men som I kan se på billederne, så er stuen fyldt med virkelige mange skøre indfald fra taget – Super charmerende men SKIDE IRRITERENDE!

De nye gulvlister, som vi skal have købt, regner vi selv med at save til og skrue på. Men måske det slet ikke bliver nødvendigt med gulvlister med de nye gulve – vi ser det an.
Behøver man gulvlister i det hele taget? Kan de noget praktisk udover at pynte, som jeg i mit lange liv altrig rigtig har skænket en tanke?

I kan se flere forskellige smukke hjem med betongulve på min Pinterest

Filtopgaven derimod, tror jeg bliver en ubehagelig parforholdstester. Selvom vi egentlig klarede os godt igennem tapetseringen af væggen i entreen og spisestuen (for virkelig mange år siden), så tvivler jeg på, at denne er noget vi vil komme i mål med – robuste i parforholdet eller ej. Vi ser på det, ellers må vi hente et lidt tilbud ind.

gulve-15Væggen mellem stuen og spisestuen slog vi ned i starten af februar… det er så her, at vi en dag får den læææææækre jernvæg ;P

gulveMit musvit og egetræs tapet er nok noget af det jeg har høstet aller flest likes for i årenes løb – og jeg kan forstå det, det er nemlig simpelthen så fint. Tapetet hedder Waldemar og er fra svenske SandbergMen det skal væk nu…
gulve-6Vi har erhvervet os nogle udluftningskanaler hist og her. Vi er nemlig også så heldige, at muren er porøs og smuldrer – charmen ved et snart 150 år gammelt byggeri.

gulve-13

gulve-7

gulve-8Det er efterhånden mange år siden at vores rå murstensvægge har fået forankringsgrunder (blåt vand). Det er også sat på “to do” listen, når vi vender tilbage i lejligheden.

gulve-12

I kan følge med i vores boligopgradering i kategorien “Projekt Bolig Opgradering 2017“.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Skal jeg tilmelde mig “Gør Det Selv Mesterskaberne 2017”– gør du ?

$
0
0

Indlægget er sponsoreret

dd1

diy7

diy8Sidste år stod jeg i en situation hvor min materielle nærighed gjorde mig genial og kreativ – eller i hvert fald noget derhen af. Fordi ideen er jo allerede udtænkt af diverse producenter, jeg syntes bare det er sjovere og billigere at lave mit eget – så det gjorde jeg :)
Situationen blev frembragt af en ny og virkelig smuk plakat på 70 x 100 cm og det faktum, at jeg synes at store og pæne rammer er ALT for dyre.

Jeg har bestemt min andel af DIY/gør det selv projekter bag mig – store som små, som jeg deler her på bloggen. Og så har jeg planer om en hel del i det indeværnde år; lige fra indendørs plantekummer til et sildebensskrivebord.
Der er bare noget selvtilfredsstillende ved at lave sit eget!
Og så er der ikke noget bedre end den der følelse af forventningsfuldhed og den lille snert af: “er jeg gal eller genial”?
Altså jeg elsker absolut alt; lige fra ideen, til krusedulletegningen, til den forventningsfulde tur i SILVAN og hvor projektet ellers tager mig hen, til når jeg står med projektet i hænderne (og virkelig tænker at jeg er gal), frem til det øjeblik hvor det endeligt står færdigt. Det er et kick!

For ikke at tale om det øjeblik, hvor man deler sit resultat med andre – fysisk eller på de sociale medier. Det er ubeskriveligt hyggeligt og nok en af de ting jeg elsker allermest ved at have bloggen; altså det med at kunne dele og bidrage til andres inspiration :)

Nok om det, fordi…

Jeg har meget passende, takket “jah tak” til at sprede lidt “Gør det selv” kærlighed i samarbejde med SILVAN. Hvor andre har optur over kampagner med hårshampoo, har jeg det for vildt over et byggemarked – det siger nok mere om mig! Men jeg elsker virkelig at fise rundt i SILVAN og kigge på ting jeg enten har brug for eller som jeg kan sørge for, at jeg får brug for! Eksempelvis endte jeg engang spontant med at købe træ til nye vindueskarme. Erkendt et virkelig underligt projekt at overraske sig selv med! Men det skete! Jeg ringede kærestemanden op og satte ham i sving med at måle akut op, så den rare mand i savrummet kunne skære træet præcist til. Bum – så var der nye karme!
Nu ved I godt, at dette er et sponsoreret indlæg og at jeg naturligvis kun tager kampagner ind jeg finder relevante og som jeg kan stå inde for. Ergo kan I kun forvente at jeg siger pæne ting om SILVAN, fordi jeg netop KUN har pæne ting at sige. Så det er ganske helt og aldeles reelt når jeg siger, at jeg i årevis har handlet i SILVAN i Nørrebro Centeret (10 år cirka) og at jeg vitterligt altid har fået en yderst venlig, kompetent og løsningsorienteret service, når jeg er kommet med mine ideer, nogle gange helt uden planer.

Der er vitterligt kun SILVAN kærlighed her fra!

Gør det selv mesterskaberne 2017

Det jeg egentlig vil informere jer om er, at SILVAN i øjeblikket afholder “Gør det selv mesterskaberne 2017“, hvor alle med 1 billede eller 7 af et selvgjort projekt, kan deltage.

Så hvis du har lavet en super fin garderobeløsning, lavet dit eget spisebord eller noget andet kreativt – så skal du altså tilmelde dit projekt!
Der udloddes 3 vindere i 3 forskellige kategorier, som hver især får et gavekort på 15.000 kr. til SILVAN – og dermed penge til nye projekter. Og man kan virkelig komme vidt omkring for 15.000 kroner!

Så del jeres bedste projekt med os!!! Jeg er så nygserrig! Og hvis I gider må I gerne linke til jeres post i mit kommentarfelt, så jeg kan se hvad I har fundet på – måske jeg kunne finde et par projekter mere, at tilføje årets “to do” liste :)

Og så vil jeg lige hilse at sige at de mange Gør det selv projekter der allerede ligger, altså udgør en vældig god “inspirationsbank”. Store som små Gør det selv projekter; fra at lave sin egen smarte hylde, til bygge sit eget orangeri eller husseng, lægge sildebensgulv eller lave denne med humor.

Sådan deltager du

  • Mesterskabet løber i perioden: 3.Marts – 31. Marts.
  • Du tilmelder dit projekt her.
  • Upload 1-7 billedere af projekt inkl. en kort beskrivelse
  • De 3 kategorier man kan deltage i er: ‘Den gode ide‘, ‘Den bedste udførsel‘ og ‘Den havde vi ikke lige set komme´.
  • Så gælder det ellers om at dele dit projekt, så du kan få en masse stemmer ( f.eks. på facebook)
  • De 20 projekter, der opnår flest stemmer, går videre til en jury bestående af eksterne eksperter og ansatte i SILVAN. Juryen vil finde en vinder i hver af de følgende tre kategorier.

gds-mester5


Sådan laver du rammen

Materialer 

  • Magnetliste: 139,95 kr. for 2 meter.
  • 4 stk. Fyrtræs lister fra Silvan (Fyr no.5: 5 mm x 27 mm x 1200 mm). Pris pr. stk: 10,74 kr. De har virkelig mange forskellige – så vælg ud fra dit ønskede look.
  • Brun Lædersnøre fra Panduro Hobby: 59 kr.

Den samlede omkostning for lister, magnetbånd og lædersnørre blev 242 kr. og jeg fik 2 fine rammer ud af det (den anden malede jeg sort).

Ikke medregnet er: sandpapir og evt. maling

diy3

Guide 

Dette DIY er uden tvivl den nemmeste og hurtigste jeg nogensinde har præsteret, sammenlignet med mine hjemmebyggede radiatorskjulere, opsætning af metrofliser og mine mange istandsættelser af forskellige teaktræsmøbler. Men den er lige så meget et Gør det selv projekt, som alle de andre :)

  1. Sav listerne til. I de fleste byggemarkeder har de et saveområde, hvis man ikke lige selv har en sav. Jeg lagde en halv cm. til i hver ende så der er plads til lædersnøren. Så jeg savede mine lister til 71 cm. Jeg vil dog anbefale at man lægge 1,5-2 cm til så der er bedre plads til snøren ;)
  2. Giv endestykkerne et lille puds med sandpapir, så de fremstår pæne
  3. Hvis du vil male listerne, så gør du det nu :)
  4. Monter magnetlisten på midten af trælisterne. OBS: magnetlisten skal klippes lige så lang som plakaten og ikke som trælisten. Der skal jo være plads til lædersnøren ;)
  5. Monter listerne i toppen og bunden af plakaten. Bind en knude i hver ende af lædesnøren og “squiz” den ind imellem listerne. Man kan også bruge reb eller en tyndere tråd med en træperle eller lignende i stedet for knuden. Det vigtigste er bare at snøren ikke kan glide imellem og ud af listerne. Alternativt kan man klipse snor/snøre på en af siderne indenvindig.
  6. Lav en ramme mere ud af resterne ;)

diy6Klar til at blive klasket sammen ;)

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Nye Billige Kelim tæpper fra ELLOS

$
0
0

Indlægget indeholder Reklame i form af affiliate links

Hermed et lille “shout out” på Kelim tæpper fra ELLOS, som har fået en masse helt fantastiske smukke nyheder hjem.

Farverige Kelimtæpper synes jeg passer ind i de fleste hjem, og særligt pynter de i kombination med teaktræ og palisander. Det 3 ting sammen, skaber bare magi, i min verden:)
Kelimtæpper passer helt perfekt mange steder – ja selv på væggen, på sengen eller flere liggende overlappende på gulvet ! I kan evt. få lidt inspiration på dette Pinterestboard.
I skal være opmærksomme på at alle tæpperne har forskellige mål – og at de ikke er kæmpe store.

Tæpperne er desuden vendbare – smart hvis man er “spildetypen”, som ikke renser tæpper hver dag :)

Her et lille udpluk, resten kan I se her.

e1Find det her.

e4Find det her

e3Find det her.

e2Find det her.

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

DIY: Opsætning af Metrofliser i køkkenet

$
0
0

23

Lamperne kan i læse mere om her. Der mangler stadig at blive sat en lang hylde op i lampehøjde. Her skal der naturligvis stå planter der bruser ned af væggen. Og så er der noget med en emhætte…

Skulle jeg udnævne det nemmeste og billigste gør det selv projekt med den største forandring, som vi her på Tørreloftet til dato har præsteret, så er det uden tvivl vores køkkenvæg med Metro-/New Yorker fliser.
Projektet lavede vi i November over en weekend, hvor vi bestemt ikke stressede med den ca. 3 kvadratmeter “store” opgave.

Ingen af os havde før prøvet at sætte fliser op. Kærestemanden var skeptisk fordi; hvad nu hvis fliserne blev sat skævt op og hvad med fliseskæreren og det bøvl, man altid hører folk har med den. Jeg var derimod vanen tro ubekymret og ivrig efter at komme i gang – men også velvidende at fliseskæren IKKE skulle være en opgave jeg skulle varetage.
Og der var vitterligt ingen grund til at være bekymrede, fordi opgaven var meget nemmere end antaget af kærestemanden og egentligt også af undertegnede.

Hele projektet kostede os ca. 1.400 kr.

Vores smukke fliser købte vi hos Mosaikhjørnet i Glostrup, som virkelig har mange smukke fliser, til alle rum – man bliver så inspireret af at gå rundt i deres showroom og faktisk var et af mine mest likede billeder i 2016, et billede derude fra.
Fliserne hedder Metro Facet hvid blank og dem vi valgte måler 7,5 x 15 cm. Mosaikhjørnet forhandler også de smukke fliser i andre størrelser.

Køkkenet inden vi gik i gang

Som billedet herunder afslører har vi et meget “standard”  IKEA køkken. Desværre er køkkenet fra deres FAKTUM serie, så vi kan ikke længere købe nye fronter, da den nye METOD har andre mål. Heldigvis laver Reform smukke arkitektegnede fronter, så vi ikke behøver at udskifte hele “skelettet” også. Men det er ikke en økonomisk prioritet nu… så vi venter med det.
Vores bordplade og vask er i sort granit, skuffe- og skabsfronterne er i et mørkebrunt trælaminat.

Skabet til venstre, har vi pillet ned for good og det har bidraget til en følelse af mere luft, i vores i forvejen lille køkken. Vores kulfiber emhætte har vi også pillet ned, men efter at have læst jeres mange kommentarer i indlægget:”Behøver man en emhætte“, så skal vi have fundet en løsning – en mindre emhætte løsning… men det huer mig ikke.

kp

Materialer

Fliser: mål og køb lidt ekstra så du ikke løber tør – man skal lige træne lidt med fliseskæreren!
Fliseklæb fra LIP – vi brugte 1,5 pose altså ca. 7,5 kg
Fugesnor 4 mm
Hvid multifuge 1,5 pose 
Eddikesyre til at fjerne overskydende multifuge på fliserne
Silicone fuge
Imprægnering til fugen
Træliste til fugekant – vi valgte 1 cm.
Spand
Fliseskære – kan lejes enten hos mosaikhjørnet eller i diverse byggemarkeder
Grydeske i mangel på bedre at blande klæb og fuge med :)
Vatterpas (bare lige for at tjekke)
Gummispartel
Tandspartel
Almindelig spartel
Afdækning

Fremgangsmåde

Prep’ væggen – vask den ren for fedtrester og andet gris. Brug evt. grundrens. Jeg brugte et produkt som I kan læse om i indlægget “Dette vil ændre jeres liv!

4Klip hele rullen med fugesnor – du får brug for det!Det er den der bruges til at lave afstanden mellem alle fliserne og som altså skaber fugemønsteret.

5Marker midten på ALLE fliserne.

fliseJah, det er mange fliser man skal have markeret! Det kan anbefales at man har god musik, godt selskab og lidt rødvin i glasset :)

7En træliste saves til, således at den passer til væggens længde. Trælisten er placeret således at den ligge i vatter. Når Trælisten fjernes, vil der være en fordybning, som er perfekt til at komme silicone fugen i.

8Fliseklæben blandes efter instruksen på pakken. Man kan komme langt med en grydeske, når man ikke har det rigtige udstyr ;)
9Med en spartel påføres flideklæben på væggen i et jævnt lag, hvorpå tandspartlen køres igennem, nedefra og op. I starten vil jeg anbefale at man kun kommer fliseklæb på væggen i små længder af gangen og ikke for højt, da man ikke arbejder så hurtigt. Har man været for langsom med at få sat fliserne op og fliseklæben er begyndt at tørre, benyt da en forstøver med vand, for at fugte fliseklæben igen.

20Tandspartlen er her blevet kørt igennem fliseklæben og man kan nu begynde med at sætte fliser op. OBS fliserne fra Mosaikhjørnet har et hulrum, som skal fyldes med fliseklæb inden fliserne sættes op. Dette gjorde jeg nemmest med en dejskraber :) Det går tjept, hvis man er to til arbejdet; en der fylder fliser og en der sætter dem op. Fliserne skal vrides/presses på plads. Glem ikke fugesnor mellem alle fliserne.

10Her er vi godt i gang. Start med fugesnor, således at alle fliserne har samme afstand til den tilstødende væg. Det er først når man kommer til 2. række, at man får brug “midte-markeringerne” på fliserne. Fliserne skal nemlig placeres således at midten af flisen er i midten af fugen, i rækken under den række man er i gang med. Dermed opstår der forskudte mønster.

11Når man løber tør for fugesnor er der efterhånden gået så lang tid, at man sagtens kan pille de nederste ud og genbruge dem.

12Fliseklæben tørrer, den tid den skal tørre.

13Lad trælisten sidde til du er helt færdig – også med et fuge. Vask sprittushen af fliserne inden du fuger, således at fugen ikke suger farven til sig.
14

16Den hvide multifuge påføres med en gummispartel. Resten tørres af med et hårdt opvredet svamp. Husk at følge anvisningen på pakningen! Fugeslør fjernes tidligst 1 døgn efter med eddikesyre og vand. Spørg din fliseforhandler hvilket forhold dine fliser kan tåle.

17Husk at dække af ;) så bliver du færdig lang tid før ;)

Er der noget jeg ikke har besvaret – så er jeg sikker på at du finder svaret over på SONOMA SEVEN fine guide! Hendes guide gav mig troen på at projektet kan lade sig gøre og nu giver jeg den videre <3 Så et kæmpe tak til Mille og de alt for rare mennesker hos Mosaikhjørnet der gav kyndig vejledning :)

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Update på vores betongulv & 2 Københavnske Restaurant favoritter

$
0
0

hgfitfv-2

hgfitfv

Som lovet i indlægget: “Vores nye beton gulv på 4. sal – drømmen, målet, overvejelserne & finansiering”  så kommer der her en lille update på gulvsituationen her på dag 5.

Kærestemanden var nemlig forbi tørreloftet i går, i forbindelse med at dette desværre skulle afhentes. Jeg havde ellers virkelig håbet på, at de ville glemme det. VIRKELIG POKKERS!
Men han fik i hvert fald knipset lidt billeder med sin telefon og jeg fik stillet min nysgerrighed.
Det er simpelthen så nervepirrende at være stuck på Østerbro med ca. 160 trappetrin i mellem mig og Tørreloftet – så jeg er virkelig begyndt fortryde, at vi ikke fik sat et Nannycam op! Så kunne jeg sidde herhjemme og følge med. Det havde været top lækkert, men erkendt creepy.
På søndag har jeg dog tænkt mig selv at krykke op og ned af de i alt 280 trappetrin, hvilket jeg ligesom nattevagter betragter som en ekstremsport. Der er skisme stor risiko for at jeg “kæntrer”! Men planterne skal vandes og jeg vil se hvad DUPA GULVE har lavet, med min lejlighed.

Nåh men siden mandag er vores gamle gulvbrædder blevet stabiliseret, med skum, skruer og andre ting. Derudover har gulvet fået 2 lag klar epoxy, det har fået sand (meget fin sand) og noget svagt blåt noget (dét der ser gråt ud på billederne). Farven, strukturen og ALT det nervepirrende, sker først i næste uge. Det bliver nemlig meget mørkere, mere sandfarvet og hen af våd beton. Lige nu laver de blot alt “underarbejdet”, som på et billede med lav saturation, ser ret pænt ud :P

I morgen har vi lånt en bil og så kører vi hele vejen til Ølstykke for at kigge på den bejdse vi skal have på sildebensgulvene – jeg har en farve i hovedet. Nu håber jeg blot at den findes – fordi den SKAL være mørk, men ikke for mørk :)

Læs og såVores rippede lejlighed og en irriterende udgift” der kan I også se FØR BILLEDER af gulvene.

Men nu vil jeg forsøge at kravle op i min mors badekar og blive præsentabel for omverdenen: Når man ikke rigtig kommer ud, så går man altså lidt i stå. I aften skal jeg nemlig på en mine favorit restauranter; Väkst med svigermor og i morgen aften står den på en anden favorit: Cantina, sammen med kærestemanden og begge vores mødre. Det bliver så dejligt at blive luftet i hele 2 dage i træk. Men av, jeg får kørt nogle dyre taxature!!!

Udover virkelig god mad begge steder, så er der også nogle andre små ting, som jeg elsker ved dem og det knytter sig naturligvis til indretningen…

Väkst i Sankt Peders Stræde er simpelthen så hyggelig, maden er nordisk og så elsker jeg alle de små surprise-retter der kommer i mellem retterne, når man bestiller deres 3 retters menu. Deres anretninger er kreative og så anvender de virkelig fine bordserveringselementer – jeg ender altid med at løfte deres tallerkener, for at finde ud af hvem der står bag. En anden ting, som jeg naturligvis elsker er det faktum, at den øverste etage er indrettet som et drivhus. Så der er planter en masse – Klik på Väkst linket for billeder. I underetagen hersker der en rå nordisk urban stemning og så har de et lille separat hyggeligt rum, som jeg lånte til min fødselsdag i december. Det var helt perfekt!

Cantina i Borgergade er en anden favorit – italiensk mad uden så meget pis. Sprøde calamari fritti og smagsfulde surdejspizzaer, samt virkelig gode cocktails. Maden serveres ud af et stort åbent køkken og hele restauranten er indrettet i en rå industriel New Yorker stil. Jah det ligner faktisk lidt Tørreloftet lige nu (båb-båb) og så er de virkelig pæne gulvfliser, glasvægge og lamper! I kan her se billeder af Catina.

Det blev til en lidt spøjs blanding af gulv og mad i dette indlæg – well well, I kan se igennem det:)

Jeg er i øvrigt ikke sponsoreret af nogle restauranterne ;)

Så I forresten min DIY på køkken metrofliser, som jeg lagde op i går ?

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg

Palmefliser & et nyt projekt

$
0
0

img_2276Altså måske jeg skulle åbne mig en fliseforetning? Altså sådan en rigtig butik med fliser – ikke det andet!
Fliser er tydeligvis dét der får jeres hjerter til at slå lidt hurtigere end hurtigt – særligt på Instagram. Men jeg forstår jer godt, fordi siden kærestemanden og jeg tilbage i november erfarede, hvor nemt det er at sætte fliser op, der har jeg haft  “fliseradar” på – konstant!  Dette både ift. at udse mig nye steder på Tørreloftet (hovedsageligt ulogiske placeringer), men selvfølgelig også ift. at skærmshoppe fliser.

Læs også: Sådan sætter du nemt metrofliser op.

Forleden postede jeg ovenstående billede fra Mosaikhjørnets Showroom og I var en del der både likede og bombede mig med  privatbeskeder om priser og størrelse. De er godt nok også pæne de palmefliser! Jeg kiggede dog hverken på pris eller størrelse, da jeg var derude og jeg har derfor researchet lidt på fliserne. Jeg kan fortælle at herlighederne er fra en serie med planteprint der hedder “Botanical Garden” , at de koster 2498 kr. /m2 og måler 50 x 100 cm.

Som nævnt står min fliseradar ikke stille, så jeg har da selvfølgelig udset mig et område i min mors lejlighed, som trænger til lidt fliser! I øjeblikket bor vi nemlig hos hende, da vi ikke kan bo hjemme da dette bliver lavet. (I kan læse/se opdateringer her og her).
Når vi nu ikke har vores eget tørreloft at “pille på”, så må vi jo i gang med mors :)
Så nu har vi kastet os ud i et mosaikgulvprojekt i en lille mellemgang på ca. 2 kvadratmeter. Gulvet kalder jeg for “frenchy-french-café”  og I kan her på pinterestboard se hvad jeg er inspireret af ( Det er en af dem jeg er i gang med at lave;))

Jeg laver selvfølgelig en GUIDE til projektet, når det er færdigt. Hvis I er nysgerrige kan I følge med i projektet på min instastory @copenhagenwilderness.

I går fik kærestemanden stabiliseret det gamle trægulv i gangen og inden han gik i seng, gav han det en omgang selvnivellerende gulvspartel. Her til morgen har jeg tilpasset alle de hvide mosaikker gulvet og forsøgt mig med forskellige sorte mønstre Dette “gulvjob” er perfekt for mig og min brækkede ankel – jeg kunne vitterligt sidde på gulvet hele dagen og lave “store perleplader”, som det minder meget om. Men jeg er selvfølgelig løbet tør for “sort”! ARRGH !!!!! Så jeg er nu ude i en ufrivillig pause!
Jeg må ærligt indrømme, at jeg er ret træt af at være SÅ afhængig af andre mennesker. Hvis det ikke var pga. anklen, var jeg jo selv taget ud for hente de manglede fliser. Man lære skisme at værdsætte sine ben, når de er sat ude af spil!

Nåh…

Weekenden har også budt på vores eget gulvprojekt – vi har nemlig valgt bejdse til sildebensgulvene. YAY, det bliver så flot!
Der var virkelig mange valgmuligheder – alt for mange faktisk! Men vi fik alligevel ret hurtigt pillet en masse farver fra, så vi til sidst stod med 3 mørke farveprøver på ca. 30 x 30 cm. Det er ikke helt nemt det der med at vælge, noget SÅ permanent! Fordi hvordan ser det ud, når der er mere af det ? Bliver det for mørkt, for lyst, “for chokolade”, kan vi tillade os mørke gulve i et rum med skråvægge. Kan jeg have teaktræs møbler til at stå på mørkt træ ? Bliver jeg nu nød til at sælge min teakkommode og købe en ny, fordi kombinationen bliver “too much”? Mange små skøre spørgsmål popper op, når man skal man træffe en “holdbar” beslutning. Fordi det er jo vigtigt at det rigtige. Der er ligesom ikke rigtig luft i budgettet til at få nye gulve, hvis de viser at være helt off. Væg til væg tæpper kan det måske lige blive til!  Jeg gysser ved tanken, men jeg vælger at stole på mit indretningsinstinkt. Fordi SELVFØLGELIG skal vi have mørkbejdsede sildebensgulve, når vi altid har haft hvidbehandlede oliegulve! DUMDRISTIG er mit mellemnavn. Jeg holder vejret et par uger endnu!

 photo blog_zpsfpa0dljj.jpg
Viewing all 914 articles
Browse latest View live